Forskere: Menneskers kunstige lys er en af de tre største trusler mod ildfluer
ildflue uddød lysforurening pesticider

Forsvindende levesteder, pesticider og kunstigt lys er ildfluens største trussel, mener forskere fra Tufts University i USA. (Foto: Shutterstock)

Forsvindende levesteder, pesticider og kunstigt lys er ildfluens største trussel, mener forskere fra Tufts University i USA. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
04 februar 2020

Vi mennesker er skyld i, at mange selvlysende ildfluer får sværere og sværere ved at overleve og opføre deres magiske dans i nattemørket.

Det skriver Tufts University i en pressemeddelelse.

Sara Lewis, professor i biologi ved Tufts University i USA, har sammen med sine kollegaer gjort status over ildfluens levevilkår anno 2020.

Basseret på svar fra forskere fra hele verden, har gruppen fra Tufts University identificeret ildfluens tre største fjender, nemlig: tab af levesteder, kunstigt lys og pesticider.

Stadig flere af de steder, hvor mange af verdens over 2.000 ildfluearter lever, bliver i dag omlagt til landbrug. Dette udgør ifølge forskergruppen den største trussel mod ildfluernes eksistens.



På andenpladsen kommer - måske mere overraskende – kunstigt nattelys fra mennesker og byer.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om, hvordan lys fra lamper og lygter kan betyde globalt massemord for ildfluerne.

Mange ildfluer gør kur til deres mage ved at svinge med sin lysende rumpe. Men denne tiltrækningsmanøvre forstyrres af det menneskeskabte nattelys.

Tredjepladsen går til pesticider, som risikerer at dræbe ildfluerne, mens de i deres spæde år som larve bor under jorden.

Dog findes der endnu kun få egentlige studier, som dokumenterer faldet i bestanden af ildfluer. Det kræver mere data og solid forskning at drage yderligere konklusioner omkring, hvor truet arten i realiteten er, fortæller professor Lewis i pressemeddelelsen.

 

al

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.