Forskere laver plast af laksesæd, og fusionsenergi viser lovende resultater
.. Og så arbejder forskere med at fange metan og bruge det til fiskefoder. Læs mere om det i ugens nyhedsopsamling!
laksesard_redverden

Forskere har brugt DNA-strenge fra laksesæd til at lave bioplast. (Foto: Shutterstock)

Forskere har brugt DNA-strenge fra laksesæd til at lave bioplast. (Foto: Shutterstock)

Hvad siger du til at spise med et plastikbestik lavet af DNA-strenge fra laksesæd?

Lidt ulækkert ikke? Men tanken er måske ikke så fjern endda.

Et kinesisk forskerhold har nemlig fremstillet bioplast af noget så eksotisk som DNA, som vi har en hulens masse af på Jorden. Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Journal of American Chemical Society.

Og for at gøre det en anelse mere kuriøst har forskerne brugt sammensatte DNA-strenge fra laksesæd som en ingrediens i bioplasten, skriver Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstermedie.

Forskerne brugte kemikalier fra vegetabilske olier til at binde DNA-strengene sammen, så de til sidst ender med en laksesædgelé, der kan formes efter ønske.

For eksempel kan det blive til en plastikkop, skriver Forskning.no.

En hage er dog, at den slags bioplast ikke kan tåle væske, for så bliver det til det gelé igen. Og det er jo upraktisk. Så der går nok lidt tid, før din kaffe bliver hældt op i en kop lavet af DNA-strenge fra laksesæd. 

Fra metan til fiskefoder

Forestil dig, at vi kan fange den potente drivhusgas metan og forvandle den til noget mere værdifuldt.

Det kan man faktisk allerede i dag, og en af de ting, det kan bruges til, er noget så simpelt som fiskefoder (fiskemel), der laves via bakterier og metan. 

Nu har en række forskere fra Stanford University, USA, regnet sig frem til, at det også ser ud til at kunne betale sig for virksomhederne at købe den proteinrige fiskemel.

Resultaterne er netop udgivet i tidsskriftet Nature Sustainability. 

Bakterierne kan dyrkes i en afkølet, vandfyldt bioreaktor, der tilføres tryksat metan, ilt og næringsstoffer som nitrogen, fosfor og spormetaller.

Det kommer der en proteinrig biomasse ud af, der kan bruges som fiskefoder til opdrættede fisk.

Den metode kan være med til at opveje for efterspørgslen efter fiskemel, som i dag er fremstillet af små fisk fra havet eller af plantebaseret foder, der kræver jord, vand og gødning, skriver universitet.

Ifølge forskere fra Standford kan fisk fodret med blandt andet indfanget metan være en måde at lave fiskefoder på i fremtiden. (Video: Stanford University)

Nyt fra fusions-fronten

Vi iler videre til et gennembrud for udviklingen af fusionsenergi - en energikilde, der ikke udleder store mængder af CO2.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

På Lawrence Livermore National Laboratory i USA er en række forskere nemlig lykkedes med at skabe en fusionsreaktion, der genererer mere energi, end der bliver absorberet af brændstoffet.

Det skriver Science Alert med en tilføjelse om, at forskerne netop har indsendt resultaterne til fagfællebedømmelse, hvor andre forskere vil granske deres arbejde.

I laboratoriet er forskerne - ved hjælp af kraftfulde lasere - lykkedes med at opnå en output-energi på 1,3 megajoules, hvilket svarer til cirka 3 procent af energien i et kilogram råolie.

Til trods for det nye resultater anses som et gennembrud, vil det dog stadig tage flere år, før fusionsenergi vil være en energikilde, vi kan trække på. Du kan læse den mere nørdede forklaring i artiklen: Gennembrud for fusionsenergi: Hvad betyder det for udviklingen af 'uudtømmelig' energi?

Er svampe fremtidens veganske læder?

Som en lille uvidenskabelig krølle på ugens overblik kommer et par opmuntrende nyheder fra forretningsverdenen.

I tøjbranchen ledes der efter veganske alternative til læder. På en konference i England kom det frem, at dele af tøjbranchen arbejder på at lave vegansk læder af mycelium, et materiale dyrket af svampe, skriver The Guardian.

Det kan laves, så det ser ud og føles som kalveskind eller fåreskind.

Og hvis du er nysgerrig efter at se Mærsks nye skibe drevet af metanol, kan du med fordel slå et smut forbi Ingeniøren, hvor det nye design netop er blevet præsenteret.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk