Forskere laver dinosaur-matematik: 2,5 milliarder T-Rex’er har formentlig levet på Jorden
T-Rex Jorden

På samme tid har der formentlig levet 20.000 Tyranosaurus Rex'er på Jorden, men set over flere millioner år, kan der have levet flere milliarder af den dødbringende art. (Foto: Shutterstock).

På samme tid har der formentlig levet 20.000 Tyranosaurus Rex'er på Jorden, men set over flere millioner år, kan der have levet flere milliarder af den dødbringende art. (Foto: Shutterstock).

Kilde: 
16 april 2021

Hvis alle Tyranosaurus Rex'er havde levet på samme tid, ville det have været noget af et syn.

Forskere fra Berkeley University i Californien i USA har haft den store regnemaskine frem og regnet ud, at der over 127.000 generationer formentlig har levet 2,5 milliarder Tyranosaurus Rex'er på Jorden.

Det skriver The Guardian.

For at regne antallet ud, har forskerne brugt følgende tre variable:

  • Kropsstørrelse
  • Evne til at reproducere sig selv
  • Energiniveau

Der er dog en del usikkerheder i regnestykket, så den totale population kan have været mellem 140 millioner til 42 milliarder. Middelværdien af disse tal har fået forskerne til at lande på antallet 2,5 milliarder.

Den frygtindgydende kødæder levede i Nordamerika i en periode på mellem 1,2 til 3,6 millioner år for omkring 67,5 millioner år siden og frem til for 65 millioner år siden.

Ifølge Charles Marshall, der er direktør ved University of California Museum of Paleontology og hovedforfatter til studiet, kan studiet hjælpe forskere med at forstå, hvor mange Tyranosaurus Rex'er, der egentlig har levet på Jorden.

Der er i alt fundet fossiler fra omkring 100 forskellige eksemplarer af dens art, hvor der ved 32 af dem er samlet nok materiale til at regne ud, at de var fuldvoksne.

Hvis der havde levet 2,5 millioner i stedet for 2,5 milliarder, havde vi formentlig aldrig vidst, at Tyranosaurus rexer eksisterede, fortæller Marshall til The Guardian.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Science.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.