Forskere lærer køer at gå på toilettet
Det kan nemlig reducere ammoniakudledninger. »Et fornuftigt studie,« siger dansk forsker.
kalv toilet

Kalvene var bedre end små børn til at lære at gå på toilettet - den lille boks med det grønne underlag. (Foto: Leibniz Institute for Farm Animal Biology)

Kalvene var bedre end små børn til at lære at gå på toilettet - den lille boks med det grønne underlag. (Foto: Leibniz Institute for Farm Animal Biology)

På en gård, hvor græssende køer frit kommer af med deres afføring, forurener og ophober der sig affald på både jord og vandveje. 

Det kan kontrolleres ved at sætte køerne i stalde, men her opstår også et problem: deres urin og afføring skaber ammoniak, en indirekte drivhusgas. 

Men hvad hvis man pottetræner køer, så deres affald kan blive indsamlet og behandlet? 

Det har tyske forskere fra Leibniz Institute for Farm Animal Biology undersøgt i et nyt studie, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

I studiet viser de, at køer faktisk kan pottetrænes. På den måde kan stalden blive ryddet op, så luftforureningen bliver reduceret.

»Studiet viser, at man kan spare emissioner, hvis man kan få græssende dyr til at gå på toilettet i stedet for at gøre det ude på græs. Dette skyldes, at hvis de går på toilettet, så kan man opbevare og behandle gyllen med mindre tab og dermed emissioner, end hvis de gør det ude på græs,« siger Jannick Schmidt, der forsker i livscyklusanalyser og fødevarers klimaaftryk ved Aalborg Universitets Institut for Planlægning.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

I studiet skriver forskerne, at »resultaterne afslører en indtil nu uopdaget mulighed for at bidrage til at løse de presserende miljøproblemer uden at gå på kompromis med dyrevelfærden.«

Ifølge deres udregninger kan opsamling af 80 procent af kvægenes urin i latrinerne føre til en reduktion af ammoniakudledninger med 56 procent. Og så kommer det samtidig kvægene til gode, fordi forureningen bliver reduceret. 

Kan køer lære at gå på toilet?

Det antages normalt, at kvæg ikke er i stand til at kontrollere deres afføring eller vandladning. Men det stillede de tyske forskere spørgsmålstegn ved. For er det overhovedet sådan?

Ifølge de tyske forskere er kvæg som alle andre dyr. De er ret intelligente, og de kan lære ret meget. Hvorfor skulle de ikke kunne lære at gå på toilettet?

For at pottetræne køerne - en proces, der bliver kaldt for MooLoo - startede de med at belønne kalvene, når de urinerede i latrinen. Derefter lod de kalvene komme til latrinerne udefra, når de havde brug for at urinere.

Kalven har lært, at hvis den går ind i latrinen og tisser, så belønnes den med sukker. (Video: Leibniz Institute for Farm Animal Biology)

Ammoniak omdannes til lattergas

Den ammoniak, der produceres i affald fra køer, bidrager ikke direkte til klimaforandringerne, men når det udvaskes i jorden, omdanner mikrober det til lattergas, den tredjestørste drivhusgas efter metan og kuldioxid. 

Landbruget er den største kilde til udledning af ammoniak, og husdyr udgør over halvdelen af bidraget. 

Derfor er det også »et fornuftigt studie«, mener Jannick Schmidt, der ikke har været en del af forskningen, men som har kigget studiet igennem for Videnskab.dk. 

»Der er relativt store tab af især ammoniak forbundet med dyrs efterladenskaber på marken,« siger han.

Forskere kamera køer toilet

Forskerne holdt via kameraer skarpt øje med, om pottetræningen skred planmæssigt frem. (Foto: Leibniz Institute for Farm Animal Biology)

Forskerne 'straffede' køerne

For at opfordre køerne til at urinere i latrinen, ønskede de, at kalvene skulle forbinde det at urinere uden for latrinen med noget ubehageligt. Derfor 'straffede' forskerne køerne ved at spille en meget grim lyd, når de urinerede udenfor. 

Men køerne var ligeglade, viste det sig. De prøvede derfor at sprøjte vand på køerne i stedet for. Og det bemærkede køerne. 

I løbet af nogle uger lykkedes det forskerne at træne 11 ud af 16 køer. Overraskende nok viste forsøget, at kalvene havde et præstationsniveau, der var på niveau med børns, men højere end små børns. 

Nu da forskere har vist, det er muligt at pottetræne køer, vil de bruge resultaterne til kvæghuse og til udendørs systemer, så det i fremtiden måske vil være muligt, at alle køer går på toilettet.     

»Hvis resultaterne skal bruges, så skal landmændene til at implementere 'toilethjørner' på afgræsningsmarker, og de skal træne deres dyr i at gå på toilettet,« påpeger Jannick Schmidt.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk