Forskere kommer med deres bud på, hvordan vores første fælles forfader så ud

Sådan forestiller forskerne sig, at menneskets tidligste fælles forfaders kranium har set ud. De er kommet frem til antagelsen ved at studere menneskelignende arters kranier. (Foto: Aurélien Mounier/CNRS-MNHN)

Sådan forestiller forskerne sig, at menneskets tidligste fælles forfaders kranium har set ud. De er kommet frem til antagelsen ved at studere menneskelignende arters kranier. (Foto: Aurélien Mounier/CNRS-MNHN)

Kilde: 
13 september 2019

Få ting interesserer os mennesker så meget som vores egen fortid. Men hvis vi går langt nok tilbage i tiden - tilbage til dengang vi selv opstod - så ved vi faktisk ikke særligt meget med sikkerhed.

Vi ved, at Homo sapiens er opstået et sted i Afrika for omkring 300.000 år siden, og at vi er udsprunget fra en gruppe af mennesker, da de begyndte at adskille sig fra de andre menneskelignende arter, som der på daværende tidspunkt eksisterede adskillige af i Afrika.

LÆS OGSÅ: Homo sapiens levede længe før troet

Men præcis hvor og hvordan denne udvikling fandt sted, ved vi faktisk ikke. Forskere har længe diskuteret, hvilke tidlige menneskearter der er vores forfædre, og hvilke der har eksisteret parallelt med os og sidenhen er uddøde, men der mangler et fossil, som forskerne kan pege på og sige, at her begyndte det moderne menneske at adskille sig fra resten.

I stedet for at lede videre efter denne manglende forbindelse mellem os og de andre menneskearter, har to forskere nu forsøgt at komme med deres eget bud på vores tidligste fælles forfader, skriver ScienceAlert.

Forskerne har ved at lede efter fællestræk blandt kranier fra forhistoriske menneskearter inddelt vores mulige forfædre i tre grupper: en gruppe fra Nord-, en gruppe fra Øst- og en gruppe fra Sydafrika.

Forskerne har på baggrund af deres studie lavet dette stamtræ over menneskets udvikling. Det røde kranie i midten er deres bud på vores fælles forfader, som alle forskellige variationer af det moderne menneske siden har udviklet sig fra. (Foto: Aurélien Mounier/CNRS-MNHN)

På baggrund af dette har de udfærdiget et digitalt kranie som et muligt bud, på hvordan vores første fælles forfader så ud. Kraniet ser med dets høje pande, dets flade ansigt og dets runde baghoved overraskende moderne ud, men det er svært at sige med sikkerhed, om et sådan menneske overhovedet har eksisteret.

Ifølge forskerne er det udfordrende at pege på en specifik gruppe fra datiden, som minder mest om det moderne menneske, og de vurderer derfor, at vi er opstået på baggrund af mere komplekse forhold end som så.

De konkluderer, at vi højst sandsynligt er tilblevet på baggrund af, at grupperne fra Syd- og Østafrika begyndte at mænge sig med hinanden, mens den nordafrikanske gruppe begyndte at interagere med neandertalerne i stedet.

Således er der nok en stor del af datidens menneskelignende arter, som er uddøde og altså ikke indgår i vores eget DNA.

Katerina Harvati, der ikke har deltaget i studiet, men som forsker i palæoantropologi ved Tübingen Universitetet i Tyskland, siger til The New York Times, at forskerne har brugt fossilerne på en god måde til at teste deres hypotese, men at man skal passe på med at konkludere for meget baseret på studiet.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.

LÆS OGSÅ: Abelignende menneske levede samtidig med Homo sapiens

LÆS OGSÅ: Rekordgamle fund afslører - Mennesker forlod Afrika længe før troet

jsj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.