Dette uhørt detaljerede billede af månekrateret ‘Tycho’ er taget fra Jorden
måne krater tycho

Den Internationale Astronomiske Union tildelte officielt månekrateret navnet ‘Tycho’ i 1935 som en hyldest til den danske astronom Tycho Brahe (Foto: NRAO/GBO/Raytheon/NSF/AUI)

Den Internationale Astronomiske Union tildelte officielt månekrateret navnet ‘Tycho’ i 1935 som en hyldest til den danske astronom Tycho Brahe (Foto: NRAO/GBO/Raytheon/NSF/AUI)

27 september 2021

Et teleskop har for nylig fremstillet et ekstremt detaljeret billede af månekrateret ‘Tycho’, der er et af de mest markante kratere på Månens overflade.

Det er lykkedes forskere at skabe billedet ved hjælp af ny radarteknologi, der har gjort det muligt at opnå en opløsning på cirka 1,4 milliarder pixels.

Det skriver National Radio Astronomy Observatory.

Billedet, der har taget flere år at fremstille, har en detaljegrad, der kan give en et indtryk af, at det er taget med et kamera, der har været nogle få kilometer væk fra krateret. 

I virkeligheden er det blevet taget med omtrent 400.000 kilometers afstand med ‘The Green Bank Telescope’, der står i West Virginia, USA, og som er det største fuldt styrbare radioteleskop i verden.

Billedet er ikke fremstillet, som man normalt fremstiller fotografier. Man har udstyret teleskopet med en ny form for radartransmitter, der kan nå ud til de nærmeste objekter i rummet såsom Månen. 

måne krater tycho hele månen

Det er muligt at se et markant system af såkaldte stråler, der stikker ud fra månekrateret Tycho. De helt op til 1500 kilometer lange stråler er blevet skabt af fragmenter fra nedslaget, der skabte Tycho for de anslåede 108 millioner år siden (Foto: NASA)

Konceptet bag den nye teknologi er, at man sender radarsignaler mod et objekt. I det her tilfælde er der tale om Månen - mere specifikt månekrateret Tycho.

Når radarsignalerne reflekteres tilbage fra Månens overflade, kan de blive opfanget af forskernes observatorium. Det giver dem mulighed for at sammenligne og analysere signalerne.

Månen og Jorden bevæger sig som bekendt konstant, og derfor bevæger transmitteren, målet for billedet og observatoriet sig også konstant i forhold til hinanden. 

Det giver forskerne flere indgangsvinkler til objektet, fordi hvert signal rammer objektet fra forskellige vinkler, og samtidig giver det dem også mulighed for at udregne distancen med større nøjagtighed.

Hvis det havde været et stationært teleskop, ville forskerne derfor ikke kunne fremstille et billede med en nært så høj opløsning.

»Det her er blevet gjort før med en distance på et par få 100 kilometer, men ikke med flere 100.000 kilometer som i det her projekt og ikke med så høj opløsning,« siger Galen Watts, der er ingeniør på Green Bank Observatory, som er en af parterne i projektet.

Forskerne mener, at den nye teknologi i fremtiden vil gøre os i stand til at udforske dele af Solsystemet, som vi aldrig har set før.

jso

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.