Forskere har skabt en ny form for DNA: Her er de vilde muligheder for fremtiden
Det genetiske alfabet er blevet udvidet med to nye bogstaver.

Det har taget Floyd E. Romesberg 15 år at finde det nye basepar, der ifølge ham kan give fantastiske muligheder inden for sygdomsbekæmpelse. (Video: TED Talk)

Måske ved du, at al DNA består af de fire genetiske bogstaver G, C, A og T, der udgør baseparrene A-T og G-C.  

Det er de fire genetiske bogstaver, der udgør alle former for levende liv, som vi kender det. Fra din mor og far til din hund og til de mikroskopiske bakterier på din ostemad.

Men det kan ændre sig, hvis det står til Floyd E. Romesberg, der er kemiker og biolog på Scripps Research Institute i USA.

»Tænk hvis det genetiske alfabet havde flere bogstaver? Ville liv med flere bogstaver være i stand til at fortælle andre historier, måske nogle endnu mere interessante?« spørger han i denne TED Talk fra 2018, hvor han præsenterer en helt ny type DNA.

LÆS OGSÅ: Genet: En idé, der forandrer, hvad det vil sige at være menneske

TED Talks på ForskerZonen
  • ForskerZonen håndplukker TED Talks, der er små videoer, hvor forskere spreder deres viden og ideer til, hvordan vi løser forskellige problemer i verden.
  • TED Talks-videoerne er som regel under 18 minutter, og organisationen er nonprofit.

Hils på X og Y

Floyd E. Romesberg er nemlig lykkedes med at skabe en semisyntetisk bakterie, der består af DNA med seks genetiske bogstaver.

Udover A-T og G-C er han lykkedes med at inkorporere et basepar, som han har døbt X-Y.

Det tog 15 år bare at finde det nye basepar, der passede sammen, fortæller Floyd E. Romesberg.

»Det næste vi skulle gøre var at finde en måde, at få X og Y ind i nogle celler, og her fandt vi ud af, at et særligt protein, der gør noget lignende med alger, kunne bruges i vores bakterier,« forklarer biokemikeren.

»Det sidste vi skulle gøre, efter X og Y var tilføjet, var, at få cellerne til at vokse og dele sig samtidig med, de holdt fast i X og Y i DNA’et,« tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver én celle til et helt dyr

nyt basepar X Y

Sådan ser det nye X-Y-basepar ud. (Foto: Udklip fra TED Talk 'The radical possibilities of man-made DNA')

Kan hjælpe med ny sygdomsbekæmpelse

Ikke så overraskende mener Floyd E. Romesberg, at perspektiverne i disse semisyntetiske livsformer med seks DNA-komponenter er enorme.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Han peger blandt andet på, at det kan skabe helt nye former for sygdomsbekæmpelse - for eksempel i produktionen af nye former for proteinmedicin såsom insulin.

»Hvis vi har celler, der skaber nyt protein med nye funktioner, kan vi måske få dem til at gøre ting, som naturlige celler ikke kan gøre,« vurderer Floyd E. Romesberg.

Det kunne for eksempel være at skabe semisyntetiske organismer, der kan finde og dræbe kræftceller, eller at skabe bakterier, der spiser andre former for oiler, så man kunne rengøre oliespildet i havene, fortæller han i TED Talk’en.

»Der er bare et par eksempler på de muligheder, som vi kommer til at se med et udvidet genetisk ordforråd,« siger Floyd E. Romesberg.

LÆS OGSÅ: Danskere identificerer stor uudforsket del af menneskets genom

Andre har også skabt nye DNA-baser

Det er ikke kun Floyd E. Romesberg, der kan se mulighederne i at udvide det genetiske ordforråd.

I februar i år kunne et japansk-amerikansk forskerhold afsløre, at de også havde udvidet det genetiske alfabet med yderligere fire baser, som de har kaldt for Hachimoji, hvilket er japansk for ’otte’ og ’bogstav’.

De nye baser passer perfekt ind i strukturen, og enzymer læser dem og danner derved molekyler, lige så godt som når de læser de naturlige baser.  

Studiet åbner ikke alene muligheden for at finde anderledes livsformer i rummet, det kan også få en afgørende betydning for den måde, vi lagrer data som eksempelvis film eller musik på, mener forskerne bag.

LÆS OGSÅ: DNA kan lagre al data i verden i ét rum

LÆS OGSÅ: Mavepuster til fremtidens genteknologi-håb: CRISPR kan muligvis give kræft

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.