Forskere har lært seks rotter at lege gemmeleg - og de er overraskende gode til det

Sådan så de små gnavere ud, når de skulle gemme sig for forskerne. (Foto: Reinhold, Sanguinetti-Scheck, Hartmann & Brecht)

Sådan så de små gnavere ud, når de skulle gemme sig for forskerne. (Foto: Reinhold, Sanguinetti-Scheck, Hartmann & Brecht)

16 september 2019

Det er blevet dokumenteret, at alle pattedyr - fra mennesker og elefanter til rotter - leger. 

Men hvad får dyr ud af at lege? 

Det har et hold af tyske neurobiologer undersøgt gennem et opsigtsvækkende studie, hvor de har lært rotter at lege gemmeleg, skriver Los Angeles Times. 

Sådan lærte rotterne at lege gemmeleg

Forskerne lærte seks voksne hanrotter at lege en en-mod-en version af gemmeleg. 

Det gjorde de ved at indrette et stort rum med forhindringer af pap og små beholdere, som mennesker og rotter kunne gemme sig blandt. 

Legen begyndte, når rotten blev placeret i en lille boks i midten af rummet. 

Hvis det var rotten, der skulle lede, ville forskeren gemme sig og fjernstyre boksen, så den åbnede sig.

Hvis det var rotten, der skulle gemme sig, ville forskeren sætte sig ned foran boksen, hvilket fik rotten til løbe væk og gemme sig. 

Seks af rotterne lærte at tage rollen som ‘finder’, mens fem af dem lærte at være ‘gemmer’. 

Rotterne lærte legen gennem belønninger, der gik ud på, at forskerne kælede, kildede eller legede med dem, når de fandt forskeren, eller når de selv blev fundet.

LÆS OGSÅ: Forsker: Dyr har følelser som små børn

Evolutionært er leg et mærkværdigt fænomen, da det tilsyneladende ikke har noget større overlevelsesmæssigt formål andet end legen i sig selv. 

Det tænker mange i hvert fald. Men ifølge forskerne bag det nye studie er mange komplekse funktioner forbundet med dyrs leg. 

»Mange mennesker tror, leg og sjov og den slags ting er en form for triviel adfærd, men jeg tror, at det modsatte er tilfældet,« fortæller førsteforfatteren til studiet og professor i neurobiologi ved Humboldt University i Berlin, Michael Brecht, ifølge Los Angeles Times.

Michael Brecht og hans kolleger undrede sig over beretninger fra flere rotteejere, der fortalte, at de havde leget gemmeleg med deres rotter. 

Gemmeleg er en noget mere avanceret leg, end hvad man normalt observerer blandt dyr, da det kræver en forståelse af et sæt regler, der eksempelvis indebærer, at man har forskellige roller og en tur, der går på skift. 

LÆS OGSÅ: Er fiskeunger ligeså legesyge som andre dyreunger?

Bare det, at rotterne kunne lære at lege gemmeleg, er opsigtsvækkende nok i sig selv, men oven i hatten var rotterne også overraskende gode til legen. 

Rotterne lærte sig eksempelvis at lede de steder, hvor forskerne oftest gemte sig, og de var selv gode til at ændre deres gemmesteder. 

Når rotterne fandt forskerne, lavede de selv ultrasoniske lyde, der kan være en måde at sige ‘fundet’ på. Lyden lavede de nemlig ikke, når de selv blev fundet. 

Faktisk ville de ofte forsøge at løbe væk og gemme sig igen, når de blev fundet. Den slags opførsel forlænger legen og udsætter belønningen, og det tyder ifølge forskerne på, at rotterne legede, fordi de syntes, at det var sjovt.

Se rotten i rollen som 'finder' her. (Video: Reinhold, Sanguinetti-Scheck, Hartmann & Brecht)

LÆS OGSÅ: Sådan træner du dit dyr – videnskabeligt

Studiet, der bliver rost af flere ikke-involverede forskere, er interessant af flere årsager. 

Mens rotterne legede, målte forskerne deres hjerneaktivitet. 

Her kunne de måle, at rotternes neuroner responderede på helt særlige måder i specifikke situationer under legen.

Her fandt de eksempelvis ud af, at et helt særligt neuron i den såkaldte infralimbiske cortex forrest i hjernen blev aktiveret, hver gang legen begyndte, og rotten skulle være ‘finder’. 

Det tyder på, at man kan studere mekanismen bag en specifik følelse helt ned på neuron-niveau, hvilket ikke tidligere er blevet gjort.

Ifølge Michael Brecht tyder rotternes forståelse af legen på, at gemmeleg er en universel leg blandt dyr og mennesker, der muligvis har fandtes »i 100 millioner af år og ikke bare et par tusinde år.«

En hypotese går på, at det kunne være en leg, der har en evolutionær nytte, da det kunne hjælpe dyr og mennesker med at gemme sig fra rovdyr. 

Se rotten i rollen som 'gemmer' her. (Video: Reinhold, Sanguinetti-Scheck, Hartmann & Brecht)

LÆS OGSÅ: Dyrs sjove lege kan være ramme alvor

Peggy Mason, der ikke har været involveret i studiet og forsker i neurobiologi ved University of Chicago, siger, at det er endnu et bevis på, at dyr bruger leg som en måde at socialisere på. 

Tidligere forskning har eksempelvis peget på, at gnavere, der ikke har leget som unger, bliver mindre normale, og at de faktisk ofte bliver dårligere forældre. 

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science. 

LÆS OGSÅ: Ustyrlig leg er vejen til demokratisk dannelse

LÆS OGSÅ: Mennesker og aber reagerer ens på dårlige beslutninger

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.