Forskere har (endelig) fundet ud af, hvorfor cannabis lugter så sødt
cannabis lugt

Den søde cannabis-aroma kommer af en kemisk forbindelse, som i forskningen er kendt som ‘volatile sulfur compounds (VSC) - det kan oversættes til flygtige svovl-forbindelser. (Foto: Lindsay Fox / Pixabay)

Den søde cannabis-aroma kommer af en kemisk forbindelse, som i forskningen er kendt som ‘volatile sulfur compounds (VSC) - det kan oversættes til flygtige svovl-forbindelser. (Foto: Lindsay Fox / Pixabay)

Kilde: 
03 december 2021

Om du har røget hash, pot, skunk eller ingen af delene, så kender du nok den let søde og karakteristiske lugt fra den grønne cannabisplante.

Selvom mennesker har røget cannabis i årtusinder, har vi aldrig haft viden om, hvorfor den lugtede så sødt, som den gør. 

Nu ser et amerikansk forskerhold ud til at have fundet svaret, skriver ScienceAlert. 

I et nyt studie når forskerne frem til, at den kendte cannabis-aroma kommer af en kemisk forbindelse, som i forskningen er kendt som ‘volatile sulfur compounds (VSC) - det kan oversættes til flygtige svovl-forbindelser. 

Denne kemiske forbindelse kender vi fra spildevand og gylle, og kemien minder om noget, vi kender fra hvidløg, men forbindelsen er ikke tidligere fundet i naturen, skriver forskerne.  

Tidligere har forskere fundet ud af, at andre komponenter som terpener - en gruppe af naturligt forekommende kulstofforbindelser - var skyld i en del af cannabis-lugten. Terpener kender vi fra planter som nåletræe, lavendel og rosmarien. 

Men det tyder kun på, at terpener bidrager med godt halvdelen af cannabis-plantens aroma, og der er intet, der tyder på, at terpener skulle være skyld i den søde cannabis-lugt. Terpener giver typisk en træ- eller citrusaroma og ikke den mere søde lugt af svovl.

I studiet har forskerne fundet frem til flere typer VSC-strukturerer, der minder om strukturerne i et hvidløg. Fundene kan være vigtige, da forbindelser kan give indsigt i nogle af de sundhedsmæssige fordele, der findes i hvidløg.

Forskerne bag studiet håber, at videre forskning kan kaste lys over mulighederne for at udnytte de behandlingsmæssige perspektiver i VSC.

Studiet er publiceret i tidsskriftet ACS Omega.

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.