Forskere gør sig klar til en verden uden bjerggletsjere
Sådan tilpasser vi os en fremtid med mindre sne og is.
pasterze gletsjer alperne

Bjerggletsjere udgør omkring 10 procent af Jordens landareal, men deres bidrag til det globale istab og dermed havstigningen er meget større. Her ses Pasterze gletsjeren i de østrigske Alper. (Foto: Shutterstock)

Bjerggletsjere udgør omkring 10 procent af Jordens landareal, men deres bidrag til det globale istab og dermed havstigningen er meget større. Her ses Pasterze gletsjeren i de østrigske Alper. (Foto: Shutterstock)

Bjerggletsjere er et vigtigt led i komplekse økosystemer og leverer vand og vandkraft til milliarder af folk i verden.

Men de bliver mindre og mindre hvert år, og forskerne ved stadig kun meget lidt om, hvilke konsekvenser det kommer til at have – for mennesker og natur.

Hvornår vil dyrearter, som er afhængige af smeltevandet fra gletsjerne, ikke længere være i stand til at overleve?

Eller hvordan skal byer, som bruger vandet til landbrug og vandkraft, klare sig, når gletsjerne forsvinder? Og hvad sker der, når hundrede års ophobning af forurening i isen, begynder at løbe ud i floderne?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som et forskerhold prøver at besvare i en ny artikel publiceret i PNAS. Her samler de al tidligere forskning i gletsjernes forsvinden i et forsøg på at vise, hvor galt det kan komme til at gå.

»Jeg kender ikke nogen anden artikel, som integrerer så bred en vifte af konsekvenser,« siger hovedforfatteren på det nye studie, Alexander Milner, der er professor ved University of Birmingham, til Videnskab.dk.

Fire anbefalinger kan måske gøre os klar

Alexander Milner og kolleger har fire anbefalinger, der skal gøre os i stand til at forberede os på en verden med væsentligt mindre og færre bjerggletsjere:

  1. Der skal udføres omfattende og gentagne kortlægninger af gletsjernes tilbagetrækning, så vi forstår problemets fulde omfang.
     
  2. Regelmæssig overvågning af biodiversiteten og mængden af forurening i og omkring floder med gletsjervand skal hjælpe os med at opdage tildlige advarselssignaler.
     
  3. Værdien af de gletsjer-afhængige økosystemer skal fastslås, så vi kan forberede os på de økonomiske tab – for eksempel fiskeri, når floderne bliver for forurenede.
     
  4. Vedtage nogle internationale retningslinjer for forvaltning af de mest udsatte områder for at beskytte både gletsjervandet og de ressourcer, som det skaber.

»Vi opfordrer videnskabsfolk til at tage deres forskning et skridt videre og sætte det på deres agenda, når de har kontakt med beslutningstagere,« siger medforfatter Dean Jacobsen, som er lektor ved Københavns Universitet.

»Det her bør bekymre os alle sammen,« siger han.

Antisana vulkan andesbjergene gletsjere smelte

Antisana vulkanen i Andesbjergene. Forskere har overvåget floden – som får sit vand fra bjerggletsjere – i mange år. (Foto: Dean Jacobsen)

Smeltevandet får havene til at stige

Bjerggletsjere udgør omkring 10 procent af Jordens landareal, men deres bidrag til det globale istab og dermed havstigningen er meget større.

I 2013 kunne forskere beregne, at gletsjerne i Arktis, Canada, Alaska, Grønlands kystområder, de sydlige Andesbjerge og områderne omkring det Tibetanske Plateau »bidrager med omtrent ligeså meget smeltevand, som indlandsisen (på Grønland og Antarktis, red.) gør.«

De beregnede, at den samlede mængde smeltevand fra bjerggletsjere var 260 gigatons om året mellem 2003 og 2013 – hvilket bidrog med 30 procent af havstigningen i den periode.

Til sammenligning bidrog Grønlands indlandsis med 215 gigatons smeltevand om året mellem 2002 og 2011.

Istabet kan få alvorlige konsekvenser

Fremtiden ser ikke meget lysere ud.

Et Nature-studie fra 2017 advarer om, at en global temperaturstigning på 1,5 grader celsius vil medføre tabet af en tredjedel af alle bjerggletsjere i Asien.

Istab på den skala kan føre til »alvorlige konsekvenser for samfund i regionen, som er afhængige af smeltevand til husbehov, vandkraft og landbrug,« skriver glaciologen Graham Cogley fra Trent University i Nature.

Det nye studie viser, at det samme kommer til at ske over hele kloden.

For eksempel er gletsjerne i Alperne blevet reduceret med 54 procent siden 1850 – og forventningen er, at der kun vil være 4 til 13 procent af isen tilbage ved slutningen af det 21. århundrede.

kenai flod alaska gletsjere smelte

Kommercielt fiskeri og sportsfiskeri i Alaskas Kenai flod er en million-industri og den primære indtægtskilde for mange af Alaskas indbyggere. Men det er altsammen truet, efterhånden som gletsjerne forsvinder. (Foto: Wikipedia)

Flere byer og attraktioner allerede påvirket

Svindende vandforsyninger påvirker allerede flere samfund, siger Dean Jacobsen.

Både kvægopdrættere i Wyoming, USA, landmænd og landsbyboere i Andesbjergene, fiskeri i Alaska, og vandkraftværker i Centraleuropa afhænger af smeltevand fra gletjsere – og de har alle kunne mærke en reduktion i mængden af vand i løbet af det seneste årti, viser det nye studie.

»Gletsjerne ophober en masse vand som is, så når det smelter i tørtiden, så virker det ligesom et vandtårn. Hvis det forsvinder, så kommer du til at have for lidt vand i floden i forhold til behovet fra vandkraft, vanding til landbrug og drikkevand,« siger Dean Jacobsen.

Og det kommer til at gå ud over samfund langs med hele floden, siger han.

»I Andesbjergene, for eksempel, der græsser husdyrene i de alpine vådområder, som også er populære turistdestinationer. Men hvis de områder ikke får den mængde vand, som de har behov for, så vil produktiviteten falde,« siger Dean Jacobsen.

Kaskade af konsekvenser

Forandringerne kommer til at få endnu mere komplekse konsekvenser for de dyr, som er afhængige af floder med smeltevand fra gletsjere.

»Når gletsjerne forsvinder, så ser du en masse forandringer i økosystemerne længere nede af floden. Måske forsvinder der nogle arter her og der, mens andre overtager deres plads. Men vi ved stadig ikke, hvordan det vil udfolde sig, eller hvilken effekt det kommer til at have på det overordnede økosystem,« siger Dean Jacobsen.

For eksempel er vandinsekter en vigtig føde for dyr såsom fisk, som til gengæld er en vigtig føde for os mennesker.

Pasterze gletsjer østrig smelte

Hvert år besøger mere end 800.000 turister Pasterze-gletsjeren i de østrigske Alper. Men hvad sker der, når der ikke længere er en gletsjer at se? (Foto: Shutterstock)

Dean Jacobsen har tidligere lavet en undersøgelse for at finde ud af, hvordan insekterne vil reagere på flodændringerne, i takt med at gletsjerne forsvinder.

Han kunne se, at gletsjernes tilbagetrækning på et tidspunkt rammer et 'tipping point', hvorefter insekterne ikke længere kan overleve.

Insekterne i de varme lande uddør først

I gletsjerområderne omkring ækvator forventer forskerne, at vandinsekterne vil uddø, når gletsjerne er skrumpet til 31,8 procent af deres nuværende areal.

Europæiske insekter er lidt mere hårdføre, og de vil formentlig overleve, indtil gletsjerne er reduceret til 20,4 procent af deres nuværende areal.

Subarktiske arter er de mest hårdføre og vil først begynde at uddø, når gletsjerne er nede på 19 procent af deres nuværende størrelse.

Det nye studie siger ikke noget om, hvornår disse forandringer vil ske, eller hvad deres konsekvenser vil være for det overordnede økosystem.

Men Dean Jacobsen håber, at deres anbefalinger vil føre til en effektiv og fokuseret videnskabelig indsats for bedre at forstå de potentielle konsekvenser og for at opdage dem tidligt.

Hinteresiferner-gletsjeren i Østrig er en af de mest resistente gletsjere i verden, når det gælder permanent istab. I denne video fra University of Zürich kan du følge dens tilbagegang siden 1894. Visualiseringen er baseret på historiske kort og fotos. (Video: Lindsey Nicholson)

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk