Forskere genskaber genomet for pattedyrs tidligste fælles forfader

Ingen ved, hvordan pattedyrenes tidlige fælles forfader så ud, men den lignede formentlig denne gnaver, Morganucodon, som levede for 200 millioner år siden. (Illustration: Funkmonk, CC BY-SA 3.0)

Ingen ved, hvordan pattedyrenes tidlige fælles forfader så ud, men den lignede formentlig denne gnaver, Morganucodon, som levede for 200 millioner år siden. (Illustration: Funkmonk, CC BY-SA 3.0)

Kilde: 
03 oktober 2022

Går man langt nok tilbage i tiden, kan man spore alle arter tilbage til én fælles forfader.

Nu har en gruppe forskere genskabt genomet for det dyr, som alle pattedyr i dag kan spores tilbage til: Et lille gnaverlignende væsen som levede for cirka 180 millioner år siden, side om side med dinosaurerne.

Det skriver University of California, Davis i USA i en pressemeddelelse.

Forskerne inddrog gensekventeringer fra hele 32 nulevende arter, heriblandt ‘mennesker, chimpanser, vombatter, kaniner, søkøer, tamkvæg, næsehorn, flagermus og skældyr,’ som repræsenterer 23 af de 26 kendte ordener af pattedyr.

Fra disse dyr identificerede forskerne 1.235 gener, som konsekvent dukkede op på det samme kromosom (den struktur som bærer arvemassen, DNA’et, og som mennesker har 46 af fordelt på 23 par) på tværs af de 32 arter.

Disse gener indeholder blandt andet byggestenene til normal fosterdannelse. At bære fostret i maven er som bekendt et træk, der går på tværs af pattedyr, omend nogle få lægger æg.

Måske det mest forbløffende er, at nogle få gener sad i samme rækkefølge på kromosomerne hos gnaveren som hos moderne fugle. Det tyder på, at kromosomerne har været stabile de seneste 300 millioner år.

Resultaterne kan være med til at forklare, hvordan pattedyrene har haft så stor succes med at tilpasse sig en klode under konstant forandring de seneste mange millioner år, fremhæver forskerne.

Og måske endnu vigtigere - hvordan vi kan blive bedre til at bevare de arter, som er på kloden i dag.

Studiet blev udgivet i tidsskriftet PNAS.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.