Forskere: Gemt skov har været ‘fanget i tid’ i 100.000 år
En mangrove i San Pedo har lært at leve i ferskvand

En mangrove i San Pedo har lært at leve i ferskvand. (Foto: Octavio Aburto/US San Diego News Center)

En mangrove i San Pedo har lært at leve i ferskvand. (Foto: Octavio Aburto/US San Diego News Center)

Kilde: 
07 oktober 2021

Dybt inde i regnskovene på Yucatán-halvøen i Mellemamerika gemmer sig et system af sumpede træer- og plantearter, der normalvis kun er at finde i saltvandsområder, men har tilpasset sig til at vokse i ferskvand. 

Nu har genetisk, geologisk og botanisk forskning slået fast, at systemet af træer og planter - en såkaldt mangrove - engang for længe siden hørte til et gammelt saltvand-økosystem, der blev fri for saltvand under den sidste istid for 100.000 år siden, da havet trak sig tilbage. 

Mangroverne på Yucatán-halvøen kaldes af forskerne derfor for en slags ‘fossil-lagune’, der har været ‘fanget’ i tid lige siden, idet den er blevet stående samme sted - selvom landskabet omkring den er forandret. 

Det skriver Science Alert på baggrund af et studie, der er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 

»Dette fund er ekstraordinært,« fortæller biolog Felipe Zapata fra University of California Los Angeles, ifølge mediet.

»Ikke alene er de røde mangrover til stede med deres oprindelse printet i deres DNA, men hele kystens lagune-økosystem fra sidste istid har fundet tilflugt her,« siger han. 

Ifølge Science Alert vokser arten rød mangrove (Rhizophora Mangle) normalvis i braklignende eller saltholdigt tidevandsvand, og kun i sjældne tilfælde er de at finde i ferskvand. 

Det er dog angiveligt muligt for den at leve i ferskvand, når calcium-depoterne er fyldt tilstrækkeligt op, og den ikke længere har behov for næringsstoffer fra havet. 

Der er også tidligere fundet andre eksempler på disse ‘fossil-laguner’, der er blevet adskilt fra kystområder, men ifølge forskerne er det første gang, at der er fundet en så langt væk fra kysten, som tilfældet er på Yucatán-halvøen. 

Science Alert skriver, at forskerne gennem adskillige prøver af genetisk materiale er kommet frem til, at systemet af ‘fossil’-mangrover, der er inde på land, ikke er genetisk ens med de mangrover, der er at finde ud til kysten og med saltvand. 

»Analyserne af populationen bekræfter, at mangroverne ved San Pedro Floden er et levn fra et kystøkosystem, der koloniserede flodens søer og blev tilbage ved flodbredderne, efter havene trak sig tilbage under den seneste istid,« skriver forskerne i studiet, ifølge Science Alert. 

Ifølge Science Alert fortæller studiets førsteforfatter og marineøkolog ved University of California San Diego, Octavio Aburto-Oropeza, at der med garanti er mere, der skal undersøges, i forhold til hvordan mange arter i økosystemet har tilpasset sig gennem forskellige miljømæssige forhold over de seneste 100.000 år. 

»At studere disse tidligere tilpasninger vil være meget vigtigt for, at vi bedre kan forstå fremtidige forhold i et skiftende klima,« siger han. 

Rf

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.