Forskere finder spor efter en sjette masseuddøen i Jordens fjerne fortid
masseuddøen fossiler jorden fjern fortid

Et fossilt aftryk fra den geologiske periode Ediacarium, som varede fra 635 millioner år siden til for 538,8 millioner år siden. (Foto: Scott Evans)

Et fossilt aftryk fra den geologiske periode Ediacarium, som varede fra 635 millioner år siden til for 538,8 millioner år siden. (Foto: Scott Evans)

Kilde: 
17 november 2022

Livets fremmarch på Jorden har ikke været ligetil. 

Gang på gang er livet blevet slået tilbage, som regel af naturkatastrofer, hvorefter de få overlevende har måtte genbefolke kloden.

Den seneste og bedst kendte masseuddøen skete for 66 millioner år siden, da en kæmpe meteor udslettede størstedelen af dinosaurerne og mange andre livsformer.

Nu har forskere fundet bevis for endnu en masseuddøen, den sjette og hidtil tidligst kendte, som gjorde det af med hele 80 procent af livet på Jorden for 550 millioner år siden.

Det skriver Live Science.

Man har længe talt om en hypotetisk masseuddøen i denne periode, kendt som Ediacarium. 

Forskere har før bemærket et tydeligt dyk i mængden af fossiler fra dette kapitel af Jordens historie sammenlignet med før og efter, men uden nogen åbenlys årsag. Indtil nu i hvert fald. 

Et nyt studie udgivet i tidsskriftet PNAS peger på, at der i denne periode skete et stort fald i mængden af ilt i havet (dette var mindst 10 millioner år før de første komplekse organismer spredte sig til landjorden), så utallige arter uddøde.

Fossile aftryk af organismen Dickinsonia, en af de første dyr, som frit kunne bevæge sig rundt. (Foto: Scott Evans)

Forskerne bag studiet nåede denne konklusion ved at analysere de kendte fossiler fra Ediacarium, i alt 70 arter.

Her var den eneste røde tråd blandt fossilerne fra de overlevende dyr, at de alle havde stort overfladeareal i forhold til masse og derfor var bedre til at optage ilt. Disse udgjorde 14 af de 70 arter. De resterende 56 var forsvundet 10 millioner år senere.

»Vi undersøgte udvælgelses-mønstret — hvad der døde, hvad der overlevede, og hvad der trivedes efter udryddelsen,« fortæller Shuhai Xiao, medforfatter på studiet og professor i geobiologi ved Virginia Tech, til Live Science.

»Det viser sig, at organismer, der ikke kunne håndtere iltniveauer, selektivt blev valgt fra.«

Hvad der forårsagede den pludselige iltsvind er endnu ukendt. 

Potentielle forklaringer inkluderer naturkatastrofer som meteornedslag, vulkanudbrud eller kontinentalpladernes bevægelser - eller sågar noget så simpelt som fremkomsten af visse dyr, der ændrede miljøet drastisk.

Forskerne hæfter sig dog ved den katastrofale effekt, som iltsvindet har haft på datidens liv. Takket være forurening ser vi et gradvist fald af mængden af ilt i havet i dag - og studiet her kan fortælle os om de mulige konsekvenser, advarer de.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.