Forskere dyrker menneske-neandertal-minihjerner i petriskåle
menneskehjerne neandertalhjerne hvad er forskellen mini-hjerner

Neandertalerne levede for 37.000 år siden. Organisk materiale fra menneskets fjerne fætre er derfor utroligt svært at finde, så forskere har tolket på kranieformen og dét, vi ved om neandertalernes adfærd ud fra levn, for at samle viden om, hvordan deres hjerner har fungeret. (Foto: Shutterstock)

Neandertalerne levede for 37.000 år siden. Organisk materiale fra menneskets fjerne fætre er derfor utroligt svært at finde, så forskere har tolket på kranieformen og dét, vi ved om neandertalernes adfærd ud fra levn, for at samle viden om, hvordan deres hjerner har fungeret. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
05 marts 2021

Mini-hjerner på størrelse med sesamfrø skabt i petriskåle af et gen-mix fra neandertalere og mennesker.

De små hjerner åbne nye døre på vejen til at forstå, hvordan mennesket udviklede os til de komplekse skabninger, vi er.

Det skriver Nature.

Inden du gisper ved den skræmmende tanke om petriskåls-virkeligheden, kan du roligt sænke pulsen: Hjernerne var kun kortvarigt levende og uden bevidsthed.

Den viden, vi i dag har om neandertalernes hjerner, kommer fra studier af deres kranier. Organisk materiale fra menneskefætrene, der levede for 37.000 år siden, har ingen endnu fundet.

Så forskerne fra University of California har tænkt kreativt.

De sammenstillede et bibliotek af menneskegenomer med et næsten komplet genom fra to neandertalere og en enkelt denisova.

61 gener fandtes ikke i menneskegenomerne, og et af dem er det såkaldte NOVA1-gen, der spiller en vigtig rolle i udviklingen af menneskets komplekse synapser og nervesystem, skriver Nature.

NOVA1 adskiller sig altså fra menneskefætrenes variant.

Gen-teknologien CRISPR blev brugt til at manipulere med menneske-stamceller, så de nu manglede den aminosyre, som adskildte menneske-NOVA1 fra neandertal-varianten. Af dem blev der dyrket minihjerner.

Der blev også dyrket 'normale' mini-menneskehjerner i San Diego-laboratoriet ved University of California.

Og forskellen på de to mini-hjerner var tydelig med det samme, siger Alysson Mutri, hjerneforsker ved UCSD og leder af studiet til Nature.

De rene menneskehjerner havde glatte og fine overflader, mens neandertal-hybriderne var grovere. Det skyldes, at cellerne vokser forskelligt i hjernerne, mener forskerne ifølge Nature.

neandertalhjerne og menneskehjerne

Øverst ser du den rene minimenneskehjerne. Nederst er den bumlede hybrid. (Kilde: Science)

Men ikke alle er enige i den antagelse. Wolfgang Enard, evolutionær-geneolog ved Ludwig Maximilian University i München, tror, den bølgede hjerneform skyldes, at forskerne har fjernet et vigtigt protein fra hybridhjernen for at få den til at minde om en neandertal-hjerne.

»Det er ligesom klodsmajor (et spil med byggekloder, red.). Hvis du fjerner en aminosyre, så fungerer hjernen ikke,« siger han til Nature.

Studiet er udgivet i det prestigefyldte tidsskrift Science.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.