Forskere: Coronavirussen er et wakeup-call - vores krig mod naturen fører til pandemier
Både klimaforandringerne og pandemier er konsekvenser af vores modvilje mod at respektere den indbyrdes afhængighed mellem os selv, andre dyrearter og naturen, skriver forskere i denne artikel.
COVID-19 corona verdensøkonomi skovrydning biodiversitet økosystemer skovrydning Rachel Carson sygdom X CO2-udledning forurening fossile brændstoffer sygdom smitte epidemi pandemi udbrud global spredning risiko Kina Wuhan vaccine behandling

Corona-krisen er selvforskyldt. Vi har presset naturen og økosystemerne alt for langt, skriver forskerne. (Foto: Shutterstock)

Corona-krisen er selvforskyldt. Vi har presset naturen og økosystemerne alt for langt, skriver forskerne. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

COVID-19-pademien er en krise, vi selv har skabt.

Det er budskabet fra miljø- og sundhedseksperterne samt forskere i planetarisk sundhed; et fremspirende felt, der forbinder menneskehedens sundhed og civilisationen med de naturlige systemer, de er afhængige af.

Måske virker det ikke umiddelbart sådan, men COVID-19-krisen hænger i dén grad sammen med biodiversitet- og klimakrisen.

De er nemlig hver især opstået som følge af vores modvilje mod at respektere den indbyrdes afhængighed mellem os selv, andre dyrearter og naturen.

Bør handle med 'planetarisk bevidsthed'

For at sætte det i perspektiv, stammer langt størstedelen (3 ud af 4) af alle nye smitsomme sygdomme blandt mennesker fra dyr - både vilde dyr og husdyrhold, som vi holder i stadig stigende mængder.

Det er de politiske beslutningstagere nødt til at anerkende, så de kan handle med ‘planetarisk bevidsthed’, sådan at vi kan forstå og effektivt reagere på COVID-19 og andre nye smitsomme sygdomme, som vi sandsynligvis vil støde på i fremtiden.

Det vil sige, at vi skal indtage et holistisk syn på folkesundheden, som også tager højde for naturens og miljø sundhed.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hidtil uset tab af biodiversitet

Tabet af biodiversitet (mangfoldigheden af levende organismer - fra gener til arter og økosystemer) sker i et hurtigere tempo end nogensinde før i menneskets historie. 

Vi fælder skov og ødelægger habitat, så vilde dyr er nødsaget til at rykke tættere på menneskelig beboelse.

Vi jager og sælger vilde dyr, som ofte er udrydningstruede, hvilket øger risikoen for smitte spredning fra dyr til mennesker.

Sygdomme opstår som følge af menneskelige aktiviteter

Listen over sygdomme, der er hoppet fra dyr til mennesker (såkaldte zoonoser), inkluderer HIV, ebola, zika, hendravirus, SARS, NERS og fugleinfluenza.

Årsagen til SARS og COVID-19-udbruddet menes at være en ny type coronavirus, der ligner de coronavirusser, som er fundet hos flagermus.

Ebolaudbruddet begyndte i det centrale Afrika som følge af ændringer i arealanvendelsen samt ændrede klimatiske forhold, som tvang flagermus og chimpanser sammen i områder med koncentrerede fødevareresourcer.

Hendra-virus er associeret med urbaniseringen af flagermus som følge af tab af habitat. Det er ændringer, som finder sted verden over.

Klimaforandringer forværrer situationen

De menneskeskabte klimaforandringer forværrer situationen.

Sammen med tab af habitat tvinger forskudte klimazoner vilde dyr til at migrere til områder, hvor de interagerer med dyr, de ikke tidligere er stødt på.

Det får risikoen for nye sygdomme til at stige.

COVID-19 er blot den seneste nye smitsomme sygdom skabt af vores sammenstød med naturen.

Sygdommens alarmerende spredningsevne samt dens forholdsvis høje dødelig gør den til den slags pandemi, som, forskerne længe har advaret om, vil opstå som følge af miljøødelæggelse.

COVID-19 er 'sygdom X'

I 2018 introducerede Peter Daszak, sygdomsøkolog, medlem af Verdenssundhedsorganisations WHO's Register of Priority Diseases samt formand for EcoHealth Alliance, termen 'sygdom X'.

Termen beskriver den næste pandemi, som vil blive fremkaldt af en ukendt sygdomsfremkaldende størrelse, der endnu ikke har fundet vej til menneskeheden.

COVID-19 er 'sygdom X.

Klimaforandringerne underminerer vores sundhed på andre markante måder. Det er en risikomultiplikator, der forværrer vores sårbarhed overfor en række sundhedsmæssige trusler.

Klimaforandringerne gør os sårbare

Tidligere på året hvilede alle øjne på Australiens omfattende, livstruende bushbrande, der indhyllede store områder i røg og medfølgende luftforurening.

Halvdelen af Australiens befolkning var i mange uger eksponeret for sundhedsfarlige forhold, og mere end 400 personer omkom.

Luftforurening har også konsekvenser i forhold til smitsomme sygdomme som COVID-19.

COVID-19 er en luftvejssygdom, der kan ramme de øvre- og nedre luftveje, og ligesom SARS gør luftforureningen os mere sårbare.

Partiklerne i luftforureningen transporterer patogener (sygdomsfremkaldende organismer, red.) og kan derfor være med til at sprede virusserne og de smitsomme sygdomme over store afstande.

COVID-19 er et wakeup-all

Menneskehedens sundhed afhænger af sunde økosystemer, men det tager magthaverne kun sjældent med i de politiske beslutninger om projekter, der påvirker de naturlige økosystemer - som landrydning, større energi- eller transportinfrastrukturprojekter og industrielt landbrug.

COVID-19-pandemien er endnu et advarsel om konsekvenserne ved at ignorere denne forbindelse.

Hvis vi skal afværge nye sygdomme og fremtidige pandemier, skal vi indstille vores udnyttelse og nedbrydning af naturen og øjeblikkeligt reducere vores CO2-udledning.

COVID-19 corona verdensøkonomi skovrydning biodiversitet økosystemer skovrydning Rachel Carson sygdom X CO2-udledning forurening fossile brændstoffer sygdom smitte epidemi pandemi udbrud global spredning risiko Kina Wuhan vaccine behandling

Klimaforandringerne underminerer vores sundhed. Tidligere på året hvilede alle øjne på Australiens omfattende, livstruende bushbrande, der indhyllede store områder i røg og luftforurening. (Foto: NASA/USGS/Landsat/Lauren Dauphin)

Krig mod naturen er en krig mod os selv

På nuværede tidpunkt er fokus på at mobilisere de menneskelige og økonomiske ressourcer, pleje af patienter samt inddæmning af smitte.

Men det er vigtigt, at vi også tackler de bagvedliggende årsager gennem bevarelse og fredning af biodiversiteten og stabilisering af klimaet.

Det vil også være et skridt mod at afværge smitteoverførsel fra dyr til mennesker.

De sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af COVID-19 bør være en brat opvågning for magthaverne om at gøre status, nøje tage højde for evidensmængden samt sikre, at responsen på COVID-19-krisen stopper vores krig mod naturen.

Som den banebrydende havbiolog og miljøforkæmper Rachel Carson sagde det:

»En krig mod naturen er i sidste ende en krig mod os selv«.

Fiona Armstrong modtager støtte fra Lord Mayor's Charitable Foundation. Anthony Capon modtager støtte fra Wellcome Trust, National Health and Medical Research Council og NSW Department of Planning, Industry and Environment. Ro McFarlane hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.