Forskere advarer: 3,5 milliarder mennesker risikerer at bo i ulidelig varme indenfor 50 år
Gennemsnitstemperaturen vil nå 29 grader i tætbefolkede områder.
klima_hedeboelge_hoejere_temperaturer_temperaturstigninger_gennemsnitstemperatur_29_grader_sahara

Hvis de nuværende temperaturstigninger fortsætter, vil 3,5 milliarder mennesker komme til at bo i områder med en gennemsnitstemperatur som de varmeste dele af Sahara-ørkenen. Fotoet er fra en hedebølge i Sao Paulo, Brasilien, 2012. (Foto: Shutterstock)

Hvis de nuværende temperaturstigninger fortsætter, vil 3,5 milliarder mennesker komme til at bo i områder med en gennemsnitstemperatur som de varmeste dele af Sahara-ørkenen. Fotoet er fra en hedebølge i Sao Paulo, Brasilien, 2012. (Foto: Shutterstock)

En tredjedel af verdens befolkning bor i områder, som vil være lige så varme som de varmeste dele af Sahara-ørkenen, indenfor de næste 50 år, hvis vi ikke gør noget.

Sådan lyder konklusionen i et nyt internationalt studie med dansk deltagelse, der har kigget på FN’s klimapanels fremskrivninger for temperaturstigninger og sammenholdt dem med tal for befolkningstilvæksten.

»Det er ikke overraskende for mig, at rigtig mange mennesker bliver ramt af klimaforandringerne, men vi har forsøgt at komme med et bud på, hvor mange det er, og det overrasker mig, at det er 3,5 milliarder mennesker. Det er virkelig mange mennesker,« siger Jens-Christian Svenning.

Han står bag det nye studie og er Centerleder og professor ved Institut for Biologi - Center for Biodiversitetsdynamik i en Verden under Forandring på Aarhus Universitet.

Studiet er netop udkommet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Du kan selv være med til at diskutere løsninger på klimaproblemer og meget andet i vores Facebook-gruppe Red Verden.

En temperaturstigning på 3 grader vil reelt opleves dobbelt så varmt

Hvis temperaturerne fortsætter med at stige som nu uden reduktion i udledningen af drivhusgasser, så forventes den globale temperatur gennemsnitligt at stige med lidt over 3 grader i 2070.

Men temperaturstigningen for den gennemsnitlige person vil faktisk stige dobbelt så meget, skriver forskerne i det nye studie.

»Mennesker er ikke spredt gennemsnitligt over hele jordkloden. Vi bor på land, og her bliver der hurtigere varmt end på havet. Derudover er befolkningstilvæksten allerede højest i varmere områder,« siger Jens-Christian Svenning.

 

Kortlægning af områder med temperaturer tilpasset menneskelig levevis. Det øverste bilelde viser fordelingen i dag, i midten ses fordelingen i 2070. De mørke områder er meget tilpasset mennesker, mens de hvide er meget lidt tilpasset. Nederst kan forskellen ses. (Grafik: PNAS)

Sammenregning af kendte data

Jens-Christian Svenning og hans kolleger har brugt data fra arkæologi og historie til at kortlægge, hvor mennesket har boet gennem tiden.

Samtidig har de brugt scenarier for fremtidige temperaturstigninger udarbejdet af FNs klimapanel IPCC.

Sidst, men ikke mindst, har de indregnet anerkendte fremskrivninger for befolkningstilvæksten fra databasen History Database of the Global Environment (HYDE), der dog ikke tager højde for migration.

Gennemsnitstemperatur på 29 grader er som i Sahara-ørkenen

Både i dag og gennem historien har der været flest mennesker i områder, hvor den gennemsnitlige temperatur varierer mellem 11-15 grader, der svarer til middelhavsområdet, mens en mindre del har befundet sig i områder, der typisk varierer mellem 20-25 grader i gennemsnit.

Hvis de nuværende temperaturstigninger fortsætter, vil 3,5 milliarder mennesker dog komme til at bo i områder, som får en gennemsnitstemperatur på 29 grader eller mere.

Det er lige så varmt som de varmeste dele af Sahara-ørkenen.

»Der er ikke ret mange mennesker, der lever under så varme forhold i verden i dag (0,3 procent af verdens befolking, red.). Men i fremtiden vil områder som blandt andet Brasilien, Afrika syd for Sahara, Indien og Sydøstasien blive så varme,« siger Jens-Christian Svenning.

De højere temperaturer vil give mange klimaflygtninge

Jens-Christian Svenning og hans kolleger har ikke kigget på, hvordan folk vil bevæge sig, som følge af temperaturstigningerne.

Men hans bud lyder, at vi vil komme til at se rigtig mange klimaflygtninge, hvis vi ikke lykkes med at sænke udledningen af drivhusgasser.

»Vi ved, at store hedebølger dræber mennesker. Mange af de steder, hvor temperaturen bliver meget høj, lever folk også af landbrug, og det bliver svært at udføre under så varme forhold. Derfor kan vi godt regne med, at mange vil forsøge at flytte sig. Det giver mulighed for meget store migrationsstrømme af klimaflygtninge i fremtiden,« lyder det fra Jens-Christian Svenning.

Kigger man på, hvad temperaturen har været, der hvor mennesket historisk set har opholdt sig, er den da også meget konstant og væsentligt lavere, end den mange mennesker vil være udsat for i 2070, ifølge Jens-Christian Svenning og hans kolleger.

Graf gennemsnitstemperatur levesteder klimaforandringer

Til venstre kan man se, hvor stor den del af den menneskelige befolkning, der har boet under forskellige gennemsnitstemperaturer. Til højre vises det temperaturspænd, mennesket har levet under gennem tiden.  (Graf: PNAS)

»Vi har måske en tendens til at glemme, at vi mennesker også er påvirket af naturforholdene. Det viser de her tal meget godt,« siger Jens-Christian Svenning.

Studiet tager ikke højde for, at der med en høj temperaturstigning formentligt også kommer oversvømmelser, som kan tvinge mennesker til at flytte.

3,5 milliarder er det værste scenarie

Aslak Grinsted, der er lektor ved Is-, Klima- og Geofysik på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har ikke været en del af det nye studie, men han har læst det igennem for Videnskab.dk.

»Det er et meget fornuftigt studie. Jeg er overrasket over, at det er så mange mennesker, der ser ud til at blive ramt. Men det skal også nævnes, at der fremlægges forskellige scenarier i studiet, og det, hvor 3,5 milliarder mennesker vil bo i de meget varme områder, er det værste af dem,« påpeger Aslak Grinsted.

Hvis mennesket til gengæld formår at reducere udledningen af drivhusgasser, så vil det være meget færre mennesker, der bor i de meget varme områder i år 2070.

»Men selv hvis det lykkes, vil der i det mest positive scenarie være 1,5 milliarder mennesker, der bor i områder med en gennemsnitstemperatur på 29 grader eller mere,« fortæller Jens-Christian Svenning.

Temperaturstigninger kan måske sænke befolkningsvæksten i udsatte områder

Aslak Grinsted påpeger dog, at de fremskrivninger for befolkningsvækst, der bruges i studiet, ikke ser ud til at tage højde for temperaturstigningerne.

»Det kunne jo tænkes, at befolkningstilvæksten i de mest udsatte områder falder, når temperaturerne begynder at stige. Men i alle tilfælde vil det stadig gælde, at rigtig mange mennesker,« bemærker Aslak Grinsted.

Jens-Christian Svenning medgiver, at der i det nye studie ikke er taget højde for, hvor mange mennesker der vil flytte, eller hvordan beboerne vil reagere på de varmere temperaturer.

»Vi har sammenholdt de bedste fremskrivninger, vi har på området, så vi kan få et realistisk bud på, hvor stort et problem vi står overfor,« fortæller han.

Forskere: Løsningen er færre drivhusgasser - ikke aircondition

Selvom mennesket traditionelt har levet i nogenlunde samme gennemsnitstemperatur, så har vi i dag mange teknologiske redskaber, der gør os i stand til at leve under højere temperaturer.

Men det er ikke en holdbar løsning for eksempel at udstyre de mange mennesker med aircondition, fortæller Jens Christian-Svenning.

»Det vil være meget svært at implementere. Det er overordnet set fattige områder, der bliver ramt. Det vil kræve en enorm udvikling, hvis de skal være teknologisk forberedt på at leve under så varme forhold,« konstaterer han.

»Den bedste løsning vil være at reducere udledningen af drivhusgasser. Vi kan ikke nå at afbøde det helt, men vi kan tage en betydelig del af problemet.«

Aslak Grinsted er enig i, at aircondition vil være for besværligt og kun være en behandling af et symptom på et større problem.

»Det er en virkelig stor udfordring, vi står overfor, og den bedste løsning er at udlede færre drivhusgasser. Man kan håbe, at det ikke bliver så slemt, som det værste scenarie i studiet her, men det går i den retning,« vurderer Aslak Grinsted.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.