Fornem millionbevilling til afdækning af hemmeligheder i Indlandsisen
iskerne fra indlandsisen

Med 85 millioner kroner i ryggen fra Det Europæiske Forskningsråd vil forskere fra blandt andet Niels Bohr Institutet findet ud af, hvor robust Indlandsisen er over for klimaforandringerne. (Foto: NEEM ice core drilling project, www.neem.ku.dk, Antje Fitzner)  

Med 85 millioner kroner i ryggen fra Det Europæiske Forskningsråd vil forskere fra blandt andet Niels Bohr Institutet findet ud af, hvor robust Indlandsisen er over for klimaforandringerne. (Foto: NEEM ice core drilling project, www.neem.ku.dk, Antje Fitzner)  

26 oktober 2022

Forskere fra Københavns Universitet har modtaget en opsigtsvækkende og stor millionbevilling til at forske i nogle af universets helt store spørgsmål - med udgangspunkt i Indlandsisen. 

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse

Det drejer sig om 85 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd. Den såkaldte ERC Synergy-bevilling går ifølge pressemeddelelsen blandt andet til isfysikere og en astrofysiker fra Niels Bohr Institutet.

Pengene skal bruges på at undersøge, hvornår Grønland senest var dækket af skov, hvornår Indlandsisen blev dannet, og hvordan ædelmetaller som guld og platin bliver til.  


Helt konkret går pengene til forskningsprojektet GREEN2ICE, hvor forskerne vil blive klogere på fremtidens klimaforandringer ved at undersøge materiale fra en unik samling af iskerner samt en nyboret kerne fra Indlandsisen. 

»Svarene gemt i den ældste is vil pege ind i fremtiden og give os langt mere præcis viden, end der findes i dag om, hvor meget verdenshavene vil stige, og om hvornår Indlandsisen ikke længere står til at redde,« siger professor fra Niels Bohr Institutet Dorthe Dahl-Jensen, der leder forskningsprojektet, i pressemeddelelsen. 

»Det er altså ikke kun eksotisk grundforskning, men vigtig viden om, hvor robust Indlandsisen er over for klimaforandringer,« siger Dorthe Dahl-Jensen i pressemeddelelsen.

Ifølge pressemeddelelsen vil forskerne blandt andet foretage målinger af, hvornår gassen i de små luftbobler i isen blev indkapslet og se på, hvor længe det er siden, at stenene fundet i iskernerne modtog sollys.

Et andet forskningsprojekt, der får glæde af bevillingen, vil kortlægge, hvordan de tungeste grundstoffer bliver skabt. For eksempel guld og platin.

Projektet tager udgangspunkt i hypotesen om, at ædelmetaller skabes og spredes, når to såkaldte neutronstjerner støder sammen. 

Sådan et stjernesammenstød skete i 2017, og ud fra spektroskopisk data fra den eksplosion vil forskerne blandt andet prøve at tyde, hvor de nyskabte tunge grundstoffer bliver dannet, hvordan de bliver blæst ud i æteren, og hvor meget stof der bliver spyet ud

skrs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.