Forhistorisk pungløve var på størrelse med et egern
Forskere i Australien har fundet tænder, der afslører eksistensen af en helt ny forhistorisk art: Et lillebitte rovdyr i pungløvefamilien som kun vejede 600 gram.
microleu pungløve fossil

Microleo attenboroughi vejede kun 600 gram, og det gjorde den omkring 200 gange lettere end dens slægtning Thylacoleo carnifex. Microleo er her illustreret af en kunstner. (Illustration: Peter Schouten / National Geographic)

Microleo attenboroughi vejede kun 600 gram, og det gjorde den omkring 200 gange lettere end dens slægtning Thylacoleo carnifex. Microleo er her illustreret af en kunstner. (Illustration: Peter Schouten / National Geographic)

Ordet ’løve’ fører instinktivt tankerne hen på et mægtigt og skrækindjagende rovdyr.

Den definition passer dog ikke helt på en forhistorisk pungløve-art, som australske forskere nu har opdaget: Den er nemlig lillebitte. Faktisk er den ikke større end et gråt egern.

Der er tale om Microleo attenboroughi, som levede for 18 millioner år siden. Den har været helt ukendt, indtil fossilet af dens kæbe blev fundet i Australien for nyligt.

»Dette dyr var bare så småt – det er ret usædvanligt. For mig er det ret fantastisk,« siger Anna Gillespie, der er palæontolog ved University of New South Wales, og som stod i spidsen for den forskergruppe, der fandt og identificerede den uddøde art, til National Geographic.

Beskrivelsen af den nyopdagede art er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Palaeontologia Electronica.

LÆS OGSÅ: Uhyrlig forhistorisk løve klatrede i træer i Australien

Nær slægtning er 200 gange større

Miniløven er nyeste medlem af den forhistoriske pungløvefamilie, der egentlig er tættere beslægtet med vore dages koalaer eller vombatter end med de løver, vi kender fra den afrikanske savanne.

Microleo attenboroughi er, som den kvikke læser måske har regnet ud, opkaldt efter den kendte naturforsker David Attenborough, og den anslås at have vejet omkring 600 gram.

»Fundet er spændende, fordi det antyder en meget stor størrelsesvariation inden for familien af uddøde pungløver. Den hidtil størst kendte slægt, Thylacoleo carnifex, var 200 gange større end den nybeskrevne lille slægt Microleo,« siger Bent Lindow, der er vertebratpalæontolog og samlingsmedarbejder ved Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Thylacoleo carnifex, der vejede mere end 100 kilo kan du læse mere om her.

Microleo levede med stor sandsynlighed i træerne, men trods størrelse og levested skal den ikke forveksles med et kært lille egern. For den var kødæder.

»Den levede højst sandsynligt i træerne og havde det godt, mens den spiste alle de små dyr,« siger Anna Gillespie til National Geographic.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er nogen kødædere og andre planteædere?

Tænder og eddike fortæller om fortiden

Men hvordan har forskerne fundet ud af, at der fandtes en lille pungløve for mange millioner år siden?

Her kommer eddike ind i billedet. Du forbinder det måske mest med madlavning eller fjerning af kalk, men faktisk kan den sure væske også bruges til at afsløre fossiler.

microleo tænder

Dette tandsæt, som blev fundet i en australsk kalksten, kan fortælle forskerene meget om Microleo. (Foto: Anna Gillespie / National Geographic)

De australske palæontologer brugte denne metode til at få de ældgamle tænder fra Microleo fri fra en kalksten. DA først tænderne var fri, kunne der aflæses mængder af information.

»Det er i høj grad muligt at sige meget om et dyrs levevis og især fødevalg ud fra enkelte tænder eller kæber med tænder i. Tænder er noget af det mest diagnostiske, altså bedste at identificere ud fra, på for eksempel pattedyr,« skriver postdoc Anne Birgitte Gotfredsen fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. Hun forsker i dyrearter, der levede under og efter den seneste istid.

Hun tilføjer, at tænderne samtidig er noget af det mest holdbare på grund af emaljen, som stort set kun består af uorganisk materiale.

LÆS OGSÅ: Kostændringer formede menneskets kæber

Giver ny forståelse for pungdyrenes biologi

Men hvorfor er det vigtigt at vide, hvilke dyr der uddøde lang tid før, vi selv blev født?

Ifølge Bent Lindow kan fundet af nye arter hjælpe med at forstå evolutionen, og hvordan fortidens miljø så ud. I dette tilfælde kan den nye art hjælpe os med at forstå, hvad der er ’biologisk muligt’ i dyreverdenen.

»Det nye fund viser, at var en meget større variation af kødædere hos fortidige pungdyr – både bittesmå og pænt store – end der findes i nutiden. Og dermed har vi fået en meget større forståelse for pungdyrenes biologi, som vi ikke kunne få ved kun at undersøge nutidens,« siger Bent Lindow.

LÆS OGSÅ: Endelig: Nu ved vi, hvorfor nuttet pungdyr har selvmords-sex

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk