Forhistorisk bille opkaldt efter brødrene Willerslev
En nyopdaget bille indesluttet i rav er et vindue til fortiden, fortæller opdageren af billen.
Rane Willerslev Eske Willerslev willersevorum bille rav

Billen, som er blevet opkaldt efter Rane og Eske Willerslev, er indesluttet i 98 millioner år gammelt rav. (Foto: Anders Leth Damgaard)

Billen, som er blevet opkaldt efter Rane og Eske Willerslev, er indesluttet i 98 millioner år gammelt rav. (Foto: Anders Leth Damgaard)

En forhistorisk bille er blevet opkaldt efter de kendte forskere (og tvillingebrødre) Rane og Eske Willerslev. Burmomiles willerslevorum hedder billen.

»Jeg noterede mig, at den ikke var voldsomt smuk,« griner Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, der dog er beæret.

»Det er da meget, meget ærefuldt. Det er jeg stolt af,« siger han til Videnskab.dk.

Hans tvillingebror Eske Willerslev, professor ved Center for Geogenetik ved Købenahvns Universitet, er enig:

»Jeg tolker det, som at jeg har gjort noget rigtigt. Så jeg er meget stolt og glad,« siger Eske Willerslev.

Rane Willerslev Eske Willerslev willersevorum bille rav

Burmumiles willerslevorum er måske ikke køn at se på, men opdagelsen giver indblik i insekters udvikling i forhistorisk tid og nu, mener Anders Leth Damgaard, som er medforfatter på det videnskabelige studie af billen. (Illustration: Alessio Morelli)

Derfor er den opkaldt efter Willerslev

Anders Leth Damgaard er formand for Den Danske Ravklub, og det er ham, der har fundet frem til ravstykket og sammen med to kolleger har beskrevet billen og navngivet den.

Ifølge Anders Leth Damgaard er der to aspekter, når han vælger at opkalde en bille efter Eske og Rane Willerslev.

På den ene side er det en stor hæder til to videnskabsmænd, som han beundrer.

»Det er en fed mulighed for at trække dem mere ind i verdenshistorien, og en unik mulighed for at give dem en stor anerkendelse,« siger han.

»Jeg er stor fan af dem begge to, og jeg er ellers ikke en, der er fan af ting eller personer. Men de er virkelig gode formidlere og formår at bringe nørdens felt ud til befolkningen,« siger Anders Leth Damgaard.

Og det leder til det andet aspekt. Ved at opkalde et insekt efter berømte personer skabes der også opmærksomhed om opdagelsen, siger Anders Damgaard.

»Det kan skabe mere opmærksomhed på den verden, vi finder inde i rav, og trække ravet ud af den forestilling om, at rav bare er et materiale, vores bedsteforældre benyttede i smykker. Samtidig kan det, at den nye art bærer en kendt persons navn, være med til at folk i højere grad husker billen, end hvis den hedder et længere uvedkommende latinsk navn,« siger han.

Anders Leth Damgaard spurgte begge Willerslev-brødrene om lov til at opkalde billen efter dem.

»Jeg tænkte, at det var da fantastisk, så det sagde jeg ja til,« fortæller Eske Willerslev.

Rane Willerslev Eske Willerslev willersevorum bille rav

Når et insekt er indesluttet i rav, er det ekstremt velbevaret, og man kan studere det fra alle vinkler. (Foto: Anders Leth Damgaard)

Bille indesluttet i rav

Men hvad er det så for en bille, de er blevet opkaldt efter?

Billen er 98 millioner år gammel og indesluttet i et stykke rav fra Burma (Myanmar). Den har altså levet 30 millioner år, før dinosaurerne uddøde.

Bille opkaldt efter Ghita Nørby

Det videnskabelige studie beskriver tre nye arter i to nye slægter.

Burmumiles willerslevorum, som er opkaldt efter Rane og Eske Willerslev.

De to andre er en anden slægt, Sanaungulus, som er opkaldt efter en burmesisk ravhandler, San Aung.

En af de to Sanaungulus-arter er blevet opkaldt efter den danske skuespiller Ghita Nørby (Sanaungulus ghitanoerbyae).

Den sidste billeart er ikke opkaldt efter nogen, men har fået et mere deskriptivt navn: Sanaungulus curtipennis. Det latinske curtis betyder 'kort' og penna betyder 'vinge'.

Den er en såkaldt blødvinge, men meget mere er svært at sige om den. Men den er så anderledes fra andre arter, man kender til, at den må beskrives som sin egen art.

»Da vi ikke har dem i levende live, er det begrænset, hvad vi kan sige om dem (billerne, red.),« siger Anders Leth Damgaard.

Dog kan man sige mere om organismer fundet i rav end i sten, påpeger Anders Leth Damgaard.

Mange stenfossiler, som vi kender dem fra dinosaurer, er todimensionelle aftryk af dyret. Men når dyret er indkapslet i rav, kan man se det hele vejen rundt, altså i 3D.

»Ved at studere deres morfologi (organismers struktur, red.) kan vi opnå en større erkendelse og indsigt i livets udvikling,« siger han.

I det videnskabelige studie beskriver Anders Leth Damgaard og hans kolleger også to andre nyopdagede arter.

De nye slægter, som de nye billearter tilhører, vil spille en vigtig rolle i videre forskning og forståelse af blødvingers udvikling og forståelse af livet i området for 98 millioner år siden, siger Anders Leth Damgaard.

Ghita Nørbye rav insekt

Ravstykke med en anden nyopdaget bille, Sanaungulus ghitanoerbyae, som er opkaldt efter den danske skuespiller Ghita Nørby. I de senere år er der kommet meget rav fra Burma, og der bliver derfor opdaget mange forshistoriske insekter fra det område. (Foto: Anders Leth Damgaard)

Rav er et vindue til fortiden

Anders Leth Damgaard er selv fascineret af den viden, ravet rummer. Derfor er han også ærgerlig over, når disse ravstykker med insekter i ender som smykker i stedet for at ende i hænderne på videnskabsfolk.

Alle kan bidrage til videnskaben

Det er i sig selv lidt usædvanligt, at Anders Leth Damgaard er medforfatter på et videnskabeligt studie, fordi han ikke som sådan er forsker. Han er uddannet folkeskolelærer. Til gengæld har han en brændende interesse for rav og har studeret det i ti år. Især rav med indesluttede insekter.

»Tænk at man kan gå fra at være folkeskolelærer til medforfatter på en videnskabelig artikel. Det viser i en eller anden grad, at den enkelte uanset baggrund har muligheden for at gå ind i naturvidenskab og gøre store videnskabelige opdagelser,« siger Anders Leth Damgaard.

Den videnskabelige artikel er blevet til i samarbejde med en italiensk forsker og en tysk ravsamler.

»Insekter i rav skal betragtes med naturvidenskabelige briller, ikke som turisters souvenir,« siger han.

Ifølge Anders Leth Damgaard er rav med indesluttede insekter en unik kilde til information om fortiden.

»Ravet fungerer som et vindue til fortiden. Et vindue hvorved vi kan se et øjeblik fastfrosset i 3D og studere det, som om vi selv var tidsrejsende, og selv satte vores ben på jorden for 98 millioner år siden og kunne se, hvorledes livet udspillede sig. Ravet transmitterer dette øjeblik som en flaskepost fra fortiden,« fortæller Anders Leth Damgaard.

Lige nu har Anders Leth Damgaard ravstykkerne med de nye insekter. Men i sidste ende skal de opbevares på Zoologisk Museum i København.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk