Mus af samme køn får levedygtige unger
Kinesiske forskere har parret hunmus og fået sunde unger, der selv kan få afkom.

En musemor med hendes to muslinger, som hun har fået med en anden hunmus. (Foto: Leyun Wang)

Mange dyr kan få afkom helt uden at bøvle med at skulle finde en partner. For eksempel kan vandrende pinde formere sig med sig selv, og regnorme med begge køn.

Vi pattedyr er dog nødt til at finde sammen mindst to og to. Og ikke nok med det, så skal vi også finde én af et andet køn.

Men nu er det lykkedes forskere ved det kinesiske Academy of Sciences at parre mus af samme køn. Det er før sket med hunmus, men det er første gang, det lykkes med to mus af hankøn.

Det viser et nyt studie, netop udgivet i tidsskriftet Cell - Stem Cell.

»Vi var interesserede i spørgsmålet om, hvorfor pattedyr kun kan reproducere sig gennem sex. Vi har tidligere gjort mange opdagelser om reproduktion og regeneration (gendannelse af ødelagt væv red.), så vi prøvede at finde ud af, hvordan normale mus med to hunmus, eller endda to hanmus, som forældre, kunne dannes ved hjælp af manipulerede foster-stamceller,« siger Qi Zhou, der er professor ved Institute of Zoology ved Chinese Academy of Sciences og medforfatter til studiet, i en pressemeddelelse.

Dansk professor: Et teoretisk bevis for, at det kan lade sig gøre for mennesker

Efter flere forsøg lykkedes det for det kinesiske forskerhold at ende ud med levedygtige unger, der selv kan få afkom, ved at parre to hunmus.

Det lykkedes også at få unger fra to hanmus, men de overlevede kun i få dage.

Den utrolige bedrift blev opnået ved at kombinere kønsceller fra enten to hanmus eller to hunmus i et æg. (Læs, hvordan forskerne gjorde, i faktaboksen længere nede)

»Det er jo et teoretisk bevis for, at det også vil kunne lade sig gøre for mennesker en dag. Men vi skal ikke glemme, at mus er meget taknemmelige at arbejde med,« siger Claus Yding, der er professor på Fertilitetsklinikken på Rigshopsitalet, og som ikke var en del af det nye studie. Det vender vi tilbage til i slutningen af artiklen.

En museunge med arveanlæg fra to fædre. (Foto: Leyun Wang.)

Forskerne har ændret i musenes stamceller

For at få to mus af samme køn til at få unger, har forskerne brugt en avanceret form for genmanipulation.

De har taget to fosterstamceller, der kan blive til en hvilken som helst slags celle - f.eks. hår, hud eller kønsceller - som forskerne i denne omgang har brugt. 

Kønsceller har den særegne egenskab, at de kun indeholder halvdelen af arvemassen.

»Derfor skal kønsceller sættes sammen med en partner. Normalt er det sædcellen og ægget, der finder sammen,« fortæller Claus Yding.

Men i det nye studie har forskerne sat to kønsceller af samme køn ind i et æg.

For at de kan finde sammen, har forskerne fundet frem til lige nøjagtigt de gener, der forhindrer at to kønsceller af samme køn kan smelte sammen, og derfor er det lykkedes dem at få cellerne til at danne par i ægget.

»Det er ikke en nem proces. Det har taget dem rigtig mange forsøg,« siger Claus Yding.

Hos hunnerne lykkedes det at få 29 levende unger ud af 210 æg, hvor forskerne kombinerede kønsceller fra to hunmus. 

Hos hannerne kom der blot 12 levende unger ud af 1000 forsøg, og disse unger overlevede ikke længe.

Det skyldes blandt andet, at forskerne var nødt til at slette tre områder i hunnernes kønsceller, mens de slettede hele 7 områder, for at få hannernes kønsceller til at fungere sammen.

Sådan gjorde forskerne:

I kønsceller findes der barrierer, som sikrer, at de ikke danner par med andre kønsceller af samme køn.

Forskerne har i studiet lokaliseret barrierne på DNA'et og slukket for eller fjernet dem - blandt andet ved hjælp af gensaksen CRISPR, som du kan læse nærmere om her.

Ifølge Claus Yding riskerer processen dog også at fjerne vigtig arvemasse, og det kan være derfor at især hanmusene, der fik fjernet flere områder, ikke havde gode overlevelseschancer.

Herefter er kønscellerne blevet sat op i æg i petriskåle, og hvis befrugtningen lykkes, sættes ægget op i en rugemor.
 

»Vi kommer ikke udenom, at der skal bruges en rugemor«

Betyder det så, at vi i fremtiden helt kan fjerne behovet for køn, når det kommer til reproduktion?

Teknisk set, er manden overflødig, fortæller Claus Yding.

»Vi kommer ikke udenom livmoderen. Hele processen skal foregå gennem en rugemor, så på den måde er hunkønnet og ægget nødvendigt,« siger Claus Yding.

I dyreuniverset har flere insekter (f.eks. vandrende pinde) dog kun ét køn og er i stand til selv at reproducere sig. Det betyder, at mens ét insekt kan blive til ti, tager det minimum to mennesker at få ti børn - altså, et regnestykke, hvor insekterne kan formere sig dobbelt så hurtigt som os.

Men der er (mindst) en fordel ved at have sex.

»Det er mangfoldigheden. Vi mennesker har mange flere kombinationsmuligheder og derfor kan vi bedre tilpasse os forandringer. Survival of the fittest,« fortæller Claus Yding.

Så selvom den vandrende pind kan formere sig hurtigere, så er de også mere sårbare overfor forandringer - som for eksempel sygdomme eller ændringer i vores miljø.

Det er meget langt ude i fremtiden for mennesker

Claus Yding er udmærket klar over, at resultaterne i det nye studie vil blive diskuteret i forhold til mennesker.

Og selvom han medgiver, at det kan være muligt en dag, advarer han også om, at det ikke er noget, vi er i nærheden af at kunne endnu.

»Par af samme køn kan ikke forvente, at de nu kan ringe til os og bede om den her behandling. Det er vi desværre meget langt fra. Men det er et skridt på vejen, for når det kan lade sig gøre i mus, så er der i hvert fald en teoretisk mulighed,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.