Når blæksprutter sover, sker der vilde ting.
Ikke nok med, at deres krop skrifter farve, men de bevæger sig også igennem to primære søvnstadier: stille og aktivt, hvoraf det aktive minder om menneskers REM-søvn, viser et nyt studie.
Det er første gang, forskere har dokumenteret flere søvnstadier hos en blæksprutte, og resultatet er udgivet i tidsskriftet iScience.
»Forskellen mellem søvnstadier observeret i blækspruttearten insularis virker meget lig vores, på trods af den enorme evolutionære afstand mellem cephalopoder (bløddyr, red.) og hvirveldyr, hvor slægterne splittedes for omkring 500 millioner år siden,« siger studiets førsteforfatter Sylvia Medeiros, neuroforsker ved Brain Institute på Federal University of Rio Grande, til Science Alert.
I lang tid troede man, at kun fugle og pattedyr havde søvncyklusser, hvor hjernen bevæger sig igennem aktive og stille stadier, men i 2012 opdagede forskere, at sepiablæksprutter har stadier med hurtige øjenbevægelser, og hvor deres kroppe ændrer farve under søvnen.
Det fik forskerne bag det nye studie til at tænke, at blæksprutter måske kunne have flere søvnstadier, og deres teori viser sig at holde stik.
Forskerne optog fire sovende blæksprutter af arten O.insularis og fandt, at de under den stille søvn var blege og inaktive. Men i det aktive stadie skiftede de hurtigt farve og mønstre, deres øjne bevægede sig, og deres kroppe sitrede.
ast