Flyvende næsehorn og skæg, der afbøder knytnæveslag: Ig Nobelprisen 2021 skuffer ikke
Den satiriske Ig Nobelpris er blevet uddelt til forskere, der har lavet alternativ og humoristisk forskning.
næsehorn transport flyvende

Forskere fra Cornell University vandt i kategorien 'transport' for deres forskning i bedste mulige transport af næsehorn (Foto: Namibian Ministry of the Environment Forestry and Tourism)

Forskere fra Cornell University vandt i kategorien 'transport' for deres forskning i bedste mulige transport af næsehorn (Foto: Namibian Ministry of the Environment Forestry and Tourism)

I torsdags blev flere mere eller mindre gakkede forskningsprojekter hyldet, da Ig Nobelprisen blev uddelt.

Her trak alternative studier om flyvende næsehorn, sex som næsespray og fuldskæg som beskyttelse mod knytnæveslag blandt andet fokus for deres skøre - men dog banebrydende - forskning.

Prisen, der kan ses som en mere humoristisk pendant til Nobelprisen, har til formål at bringe fokus på videnskabelige forsøg, der først får os til at grine og dernæst til at tænke.

Hvordan transporterer man næsehorn bedst?

I 10 minutter dinglede 12 bedøvede næsehorn i luften i deres fødder i et forsøg, der skulle afgøre, hvilken metode der er bedst til at transportere bedøvede næsehorn.

Og det har affødt en Ig Nobelpris i kategorien ‘transport’ til Robin Radcliffe, der er lektor på Cornell University og en af forskerne bag studiet, samt til hans kolleger.

De fandt ud af, at næsehornene faktisk har bedre af at hænge fra deres fødder end ligge på siden. Ifølge Robert Radcliffe skyldes det, at næsehorns lunger bliver presset af deres enorme vægt, når de ligger på siden.

»Når et næsehorn hænger omvendt i luften, er det sådan set ligesom, hvis den stod oprejst. Dens lunger er lige pressede,« siger Robin Radcliffe til BBC.

Alle 12 næsehorn havde det helt fint efter flyveturene.

Sex er en effektiv næsespray

Forskere fra Tyskland vandt Ig Nobelprisen i kategorien ‘medicin’ for at lave forskning, der indikerer, at sex kan fungere effektivt som næsespray.

Studiets hovedforsker, Cem Bulut, der er professor på SLK Clinics i Heilbronn, satte sig for at undersøge emnet efter selv at have oplevet bedre luftveje i næsen post elskov. 

I forsøget fik flere villige par målt deres luftveje umiddelbart før og flere gange efter en orgasme fra sex, og det viste sig, at det fungerede som en effektiv rensning af luftvejene helt indtil en time efter.

Ifølge Cem Bulut er der flere faktorer, der kan stå bag resultatet. 

»Jeg tror, at det skyldes en blanding af spænding, motion og de hormonændringer, der kommer med en orgasme,« siger Cem Bulut til The Guardian.

Fuldskæg er en fordel i slagsmål

Hvorfor har mænd egentlig skæg?

Det er et spørgsmål, som David Carrier, der er professor i biologi på University of Utah, satte sig for at finde ud af, og som han nu har vundet en Ig Nobelpris for i kategorien ‘fred’.

Studiet handlede om David Carriers hypotese om, at mennesker har udviklet skæg som beskyttelse i slåskampe - altså at skæg har til formål at absorbere knytnæveslag. 

For at undersøge det lod David Carrier vægte falde mod noget knogleagtigt materiale. Ovenpå materialet havde han lagt noget fåreuld, der skulle agere skæg i forsøget. 

Han kunne efterfølgende konkludere, at fåreulden gav en form for beskyttelse: hvis der var meget hår, ville det kunne absorbere 37 procent af den totale energi fra slaget.

»Det er ikke, fordi skæg giver en stor beskyttelse. Et virkelig hårdt slag er altid farligt, men vi kan dog konkludere, at skæg giver en vis beskyttelse af knogle og hud,« siger David Carrier til The Guardian.

Han spekulerer i øjeblikket på, om skægget samtidig har et skjulende formål, så det ikke kun gør slagene mod ansigtet blødere, men også gør det sværere for slagsbroderen at ramme kæben, skriver The Guardian.

Du skal nok ikke spise tyggegummi fra fortovet

Økologiprisen gik til et studie, der handlede om, hvilke bakterier der lever i tyggegummi fra fortovet.

Forskerne undersøgte fortovstyggegummi fra fem forskellige lande og kunne konkludere, at der efter tre måneder på fortovet var et væld af forskellige bakterier på tyggegummiet. 

Forskerne, der er fra både Spanien og Iran, mener, at deres resultater kan have betydning for mange områder: blandt andet retsmedicin, smitsom sygdomsbekæmpelse og genanvendelse af affaldsstoffer i tyggegummi.

Og så kan det måske sætte en stopper for det - måske i virkeligheden ikke så udbredte problem - at folk spiser tyggegummi fra fortov, fra undersiden af borde og stole eller fra andre uhumske steder.

De andre vindere fra årets Ig Nobelpris

Biologiprisen: Susanne Schötz og kolleger vandt prisen for deres forskning, hvori de analyserede variationer af kattelyde, såsom spinden, mjaven, hvæsen og andre modi, hvor katte forsøger at kommunikere med mennesker.

Kemiprisen: Jörg Wicker og kolleger vandt prisen for deres forskning, hvori de analyserede luften i biografer, for at teste om lugte fra publikum kunne indikere, hvor meget vold, sex, antisocial opførsel, stofbrug og grimt sprog der var i de film, som publikum ser.

Økonomiprisen: Pavlo Blavatskyy vandt prisen for sin forskning, der kunne påvise, at politikeres overvægt i et land kan være en indikation på landets korruption. Han undersøgte post-sovjetiske lande, hvoraf Estland, Letland og Litauen havde mindst korruption og ministre med laveste BMI, mens Turkmenistan, Tajikistan og Uzbekistan havde de mest overvægtige ministre og mest korrupte samfund.

Fysikprisen: Alessandro Corbetta og kolleger vandt prisen for deres forskning i, hvorfor fodgængere ikke konstant går ind i hinanden.

Kinetikprisen: Hisashi Murakami og kolleger vandt prisen for deres forskning i, hvorfor fodgængere nogle gange går ind i andre fodgængere.

Kilde: Improbable Research

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk