Fly hælder pesticider ud på græshoppesværm: »Det er den eneste løsning«
Græshoppernes ædeflip starter med en forvandling i ørkenen.

Græshoppesværmen kan vokse op mod 500 gange inden juni, hvis der ikke gøres noget. Derfor forsøger FN's fødevare- og landbrugsorganisation FAO at bekæmpe græshopperne med insektgift. (Video: FAO)

Græshoppesværmen kan vokse op mod 500 gange inden juni, hvis der ikke gøres noget. Derfor forsøger FN's fødevare- og landbrugsorganisation FAO at bekæmpe græshopperne med insektgift. (Video: FAO)

Mere regn end sædvanligt er normalt et godt tegn for landmændene i Kenya. 

Men bedst som de havde udset sig et forår med fyldte marker, er kæmpemæssige millionflokke af ørkengræshopper væltet ind over landets grænser fra Etiopien og Somalia. 

Det er den største sværm, Kenya har set i 70 år. Hele Østafrika har ikke set så mange græshopper de seneste 25 år. Og de spiser alt.

»De æder deres egen vægt om dagen, og en enkelt sværm kan godt veje flere ton,« siger Flemming Konradsen, der er professor og afdelingsleder på Afdeling for Global Sundhed på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Invasionen kan få store konsekvenser i den sårbare region, hvor 19,1 millioner mennesker allerede mangler føde, vurderer FAO, FN's fødevare- og landbrugsorganisation.

Fly hælder pesticider ud over græshoppesværm

I øjeblikket forsøger FAO at bekæmpe den store græshoppesværm ved at sprøjte insektgifte på sværmen fra fly. 

Kenya og Etiopien har hver fire fly på vingerne bevæbnet med pesticidtanke, udelukkende for at få bugt med græshopperne.

Ifølge FAO er det den eneste effektive måde at bekæmpe dem på, og det er dansk forsker også enig i:

»Nogle af de her sprøjtemidler er enten udfaset eller ved at blive det, for det er skrappe sager, der i princippet godt kan have en effekt på mennesker og dyr, men det er simpelthen nødvendigt. Hvis jeg var miljøminister i landet, ville jeg også sige: ‘Go ahead,’« siger Flemming Konradsen.

Han forklarer desuden, at der ikke er tale om bekymrende mængder:

»Der sprøjtes meget lokalt og direkte ind i flokken, og det er faktisk ikke i nær så høje koncentrationer, som ellers normalt bruges i landbruget. Konsekvenserne af at lade sværmen spise løs vil til gengæld være uoverskuelige,« siger Flemming Konradsen, der dog påpeger, at det er vigtigt, at de mennesker, der arbejder med giften, har beskyttelsesdragter på.

 

Den store græshoppesværm (den brune plet) dækker flere lande og har spredt sig ind i Kenya og er på vej videre mod nordvest. (Illustration: FOA)

Regn fik græshoppesværmen til at vokse

Du kender måske bedst til græshoppesværmen som den 8. plage, der rammer ægypterne i Det Gamle Testamente. Og det er ikke bare i Biblen, at græshopperne er skurken. De har nemlig plaget mennesket siden forhistorisk tid og optræder også i Illiaden og Koranen.

De to græshoppeforskere Malcolm Burrows og Steve Rogers kan godt forstå, hvis den store græshoppesværm opleves som en guddommelig straf, men det er det altså ikke, forsikrer de:

»Det er formentlig på grund af mere regn end sædvanligt, at flokken har kunnet vokse sig så stor. Landmændene har sikkert glædet sig til flere afgrøder, men så kommer den her kæmpe flok tilsyneladende ud af ingenting og æder det hele,« siger Malcolm Burrows, der er professor på Department of Zoology på Cambridge University, til Videnskab.dk.

Ørkenvandregræshoppen (Schistocerca gregaria), som sværmen består af, lever ellers normalt et stille og isoleret liv i ørkenen, hvor der ikke er mange mennesker. Den bryder sig heller ikke om andre græshopper og passer sig selv.

Men når regnen falder, betyder det mere mad til græshopperne og derfor flere græshopper.

Sådan forvandles græshoppen Sanseindtryk fra syn, lugt og berøring af bagbenene fører til en kraftig øgning af signalstoffet serotonin i en gruppe nerver i græshoppens brystsegment. Serotoninen udløser en forvandling af græshoppen fra sky enspænder til aktivt at søge andres selskab og sværme. Stoffer, der blokerer serotonin, forhindrer forvandlingen i at ske og omvendt er indsprøjtning af serotonin i sig selv nok til at forvandlingen sker. Grafik: Steve Rogers

»Det regner dog meget sjældent i ørkenen, og når tørken igen sætter ind igen, er der mange græshopper og meget lidt føde. Derfor samles de i flokke omkring de små mængder mad, de kan finde,« forklarer Malcolm  Burrows.

Og her sker der en mystisk forvandling. For når græshopperne lever tæt og kommer til at røre ved hinanden, så ændrer de både opførsel og udseende.

»Der sker en reaktion i hjernen, som får dem til at tiltrækkes af hinanden. Deres stofskifte stiger, og de får en ustyrlig trang til at spise og søger ud i verden i store flokke for at finde føde. De skifter også farve fra grøn og brun til gul og sort,« fortæller Steve Rogers, der er videnskabelig medarbejder og på medhør fra telefonlinjen på Department of Zoology ved Cambridge University, til Videnskab.dk.

Græshopperne bliver ved med at være gule og opsøgende resten af livet, men over generationer bliver de igen grå og grønne enspændere. (Læs mere om forvandlingen i boksen under artiklen.)

 

Når ørkenvandrergræshoppen kommer i kontakt med andre græshopper ændrer den adfærd og skifter til gule og mørkebrune farver. (Foto: Shutterstock)

Forebyggelse er det bedste forsvar mod græshopper

Det er ikke nemt at stoppe en stor græshoppesværm, og for den enkelte landmand er det nærmest umuligt at gøre noget, når den store sværm først flyver ind over marken.

Det bedste, man kan gøre, er at forebygge, at sværmen vokser sig stor i første omgang ved at holde øje med dem i god tid og nedbringe flokken, før den bliver for stor. Det fortæller Jørgen Aagaard Axelsen, der er seniorforsker på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

»Flokken forlader først ørkenen, når den opnår en bestemt tæthed. Ved hjælp af et varslingssystem med observatører, der optæller mængden af græshopper per kvadratmeter, kan man forudsige, hvornår et udbrud vil opstå,« fortæller han.

Jørgen Aagard Axelsen var selv i den modsatte ende af Afrika i 2003-2004, da der opstod et udbrud på den vestafrikanske kyst.

»For at undgå, at det sker igen, holder de tæt øje med græshopperne i området. Og når de opdager, at flokken er ved at blive for stor, så kan de sprøjte med svampemidlet metarhizium, som på miljøvenlig vis nedbringer antallet,« siger han. 

 

Ørkenvandregræshoppen gennemgår en forvandling fra grøn/brun til gul, når den gnubbes på bagbenene (Foto: Alan Gregory Sword)

Konfliktramt område har svært ved at håndtere græshopperne

Det lyder jo rigtig godt, at man kan forudsige, hvornår græshopperne kommer og endda sørge for, at de ikke forlader ørkenen i kæmpestore sværme, som de i øjeblikket gør i Østafrika.

Men hvad er der så gået galt i Østafrika, og hvorfor sprøjter man ikke flokken med det mere miljøvenlige svampemiddel?

»Først og fremmest, har svampemidlet en inkubationstid på 7-14 dage. Så det skal bruges forebyggende. Når først flokken er ude, så vil man bruge insektgifte, der virker hurtigt,« siger Jørgen Aagaard Axelsen.

Derudover grænser ørkenen i Østafrika op til de subsahariske lande (området syd for Saharaørkenen) Etiopien og Somalia, hvorfra græshopperne er fløjet ind i Kenya. Og det er svært at lave en koordineret indsats overfor græshopper de tre lande imellem, forklarer Flemming Konradsen:

»Somalia har interne konflikter, og der er begrænset teknisk ekspertise. Det er svært at lave overflyvninger og overvåge græshopperne, hvis man er nødt til at krydse ind i et konfliktramt naboland,« siger han.

 

Floktilstanden kan vare ved gennem flere generationer og FAO spår, at sværmen kan nå at vokse sig 500 gange større, hvis ikke den bekæmpes. (Foto: FAO)

Ekstremt klima kan give flere græshopper i fremtiden

Når der kommer mere regn i sahara, kommer der flere græshopper. Og når tørken slår ind, kan de ikke længere finde føde i ørkenen og flyver med vinden ud i nabolandene. 

Om klimaforandringer giver færre eller flere græshopper vil Malcolm Burrows og Steve Rogers ikke spå om, men hvis vejret bliver mere uregelmæssigt, så er de enige om, at der kommer flere græshopper.

»Hvis der kommer mere regn i de våde perioder, og der bliver mere tørt i tørkeperioderne, så vil der uden tvivl komme flere græshopper ud af ørkenen,« siger Malcolm Burrows. 

Eigil Kaas, der er klimaforsker og professor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet fortæller, at der langt fra er fuldstændig enighed omkring, hvordan vejret bliver i Sahara i fremtiden, men at der kan komme mere nedbør i den sydlige del af Sahara.

»Hvis vi tager de helt store briller på, så tyder nogle klimamodeller på, at Sahara måske bliver mere våd mod syd og mere tør mod nord. Så det kan være, at problemet med græshopper flytter længere sydpå i fremtiden, mens de nordlige subtropiske lande i stedet rammes af tørke,« vurderer han.

 
Græshopper forvandlede sig i laboratoriet

En enlig græshoppe (til højre) skifter adfærd og udseende, når den gnubbes på bagbenene. (Foto: Malcom Burrows og Steve Rogers)

Når græshopperne skifter fra deres grønne enspændertilværelse til en kollektiv ædemaskine, så gennemgår de en forvandling fra det såkaldte ‘solitære’ stadie til det ‘gregære’ stadie. 

Produktionen af signalstoffet serotonin stiger i hjernen og i nervesystemet, og de ændrer opførsel.

Det opdagede Malcolm Burrows og Steve Rogers tilbage i 2009, da de lavede forsøg, hvor de gnubbede ørkenvandrergræshopper på benene med en pensel for at efterligne effekten af andre græshoppers berøring.

Når de satte en solitær græshoppe ind i et rum med en flok gregære græshopper, undveg den kontakt med de andre.

Men når de havde gnubbet dens ben i halvanden time og satte den ind, så opsøgte den aktivt de andre græshopper og blev en del af flokken.

»Derfor håbede vi faktisk, at vi måske kunne sætter en stopper for de her sværme ved at finde en måde at blokere signalvejen til forvandlingen. På den måde ville giften kun ramme græshopper,« siger Malcolm Burrows. 

De to forskere har været i kontakt med forskere i Algeriet om et samarbejde, men problemet er stadig at nå frem til græshopperne, inden flokken dannes.

»Det skal stadig gøres forebyggende, så det vil ikke kunne hjælpe i Østafrika lige nu,« siger Malcolm Burrows. 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.