Flotte fænomener på februars frostklare nattehimmel
Det kolde vejr i februar er perfekt til at spotte planeter som Venus, Jupiter og Saturn på himlen. Og hvis du er heldig, kan du natten mellem 10. og 11. februar se en 'penumbral' måneformørkelse, hvor Månen bliver ramt af Jordens halvskygge.
måneformørkelse penumbral astronomi

Natten til lørdag 11. februar kan du, hvis vejret holder, opleve en 'penumbral' måneformørkelse, hvor det kun er Jordens halvskygge, der bevæger sig ind foran Månen. Her ses en penumbral måneformørkelse i 2013. (Foto: Radoslaw Ziomber / Wikimedia Commons)

Natten til lørdag 11. februar kan du, hvis vejret holder, opleve en 'penumbral' måneformørkelse, hvor det kun er Jordens halvskygge, der bevæger sig ind foran Månen. Her ses en penumbral måneformørkelse i 2013. (Foto: Radoslaw Ziomber / Wikimedia Commons)

Februar er vinterens sidste måned. I hvert fald, hvis man skal tro kalenderen. Og vinteren er den mest gunstige årstid til at observere nattehimlen i.

Vanddampen i vores atmosfære kan forværre udsynet til himlen, men i vintermånederne er det så koldt, at det meste fugt fra atmosfæren falder som rimfrost, og atmosfæren er dermed lettere at se igennem.

Tidspunkter, du skal kigge op

Den penumbrale måneformørkelse begynder fredag aften klokken 23.34.

Formørkelsen er på sit højeste klokken 01.43 natten til lørdag.

Klokken 03.53 er Månen normal igen.

Vi kan derfor her se flere stjerner end normalt, når det er frostvejr.

Og hvis du er heldig, kan du natten til lørdag 11. februar endda se en såkaldt 'penumbral' måneformørkelse.

Månens lys bliver formindsket

Under en penumbral formørkelse bliver Månen ikke ramt af Jordens kerneskygge, men kun af halvskyggen, så der sker kun en lille formindskelse af lysstyrken, fordi hele måneskiven stadig er oplyst af Solen.

LÆS OGSÅ: Flotte nye panoramabilleder fra Pluto

Månen bliver derfor ikke rød som under en total måneformørkelse.

penumbral måneformørkelse

Under en penumbral formørkelse rammes Månen ikke af Jordens kerneskygge, men kun af halvskyggen. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

Omkring tidspunktet for maksimal formørkelse, hvilket er lørdag morgen kl. 01:44, kan man lige netop ane, at den øverste del af Månen forekommer en smule mørkere end den nederste, fordi den ligger tættest på kerneskyggen.

Hvis man stod på Månen på dette tidspunkt, ville man se en delvis solformørkelse, hvor Jorden dækker omkring halvdelen af Solen.

Så tit er der måneformørkelse

Der går cirka et halvt år mellem, at enten en penumbral eller en total måneformørkelse finder sted. Næste gang er 7. august 2017.

Orion er let at finde

Men det er ikke kun den penumbrale måneformørkelse, du kan opleve i februar. I løbet af måneden står vinterens stjernebilleder nemlig tydeligt på nattehimlen.

For eksempel kan stjernebilledet Orion ses mod sydøst efter solnedgang.  Orion kan nemt findes ved at kigge efter de tre bæltestjerner.

Under Orions bælte kan man se Orions sværd som tre stjerner, der står på linje. Ser man lidt nærmere på den midterste stjerne, viser det sig, at det slet ikke er en stjerne, men en stjernetåge – Oriontågen.

LÆS OGSÅ: Dansk forsker er skeptisk over for ny planet i Solsystemet

Oriontågen er en enorm samling af gas og støv, der er 2.000 gange tungere end Solen og er i gang med at falde sammen og skabe nye stjerner – det er altså en vuggestue for nye stjerner.

Oriontågen ligger omkring 1.350 lysår fra Jorden og er et af de nærmeste stjernedannende områder.

orions bælte astronomi

Orions bælte er forholdsvis let af finde som tre 'bæltestjerner' mod sydøst efter solnedgang. Du skal dog have temmelig gode øjne, før det bliver lige så flot som her. (Foto: Digitized Sky Survey, ESA/ESO/NASA FITS Liberator)

Venus skifter fase som Månen

I februar kan du se Venus på himlen i omkring tre timer efter solnedgang i stjernebilledet Fisken.

Hvis du har et lille teleskop eller en udsigtskikkert – eller måske bare en god prismekikkert med otte til 10 ganges forstørrelse – kan du følge med i, hvordan Venus skifter fase ligesom Månen.

I begyndelsen af februar har Venus samme udseende som Månen et par dage før første kvarter, og inden månedens udgang ser den ud som et smalt månesegl nogle dage efter nymåne.

LÆS OGSÅ: Mystisk område på Saturn har ændret farve

Ikke langt fra Venus – også i Fisken – finder du vores anden naboplanet, Mars. Den står lidt oppe til venstre i

jupiter astronomy nasa

Jupiter står tidligere og tidligere op i løbet af februar og kommer relativ højt op på himlen. Fra begyndelsen af måneden har du kunnet se den stå op i sydøst ved midnat. (Foto: NASA/ESA/A. Simon)

forhold til Venus og lyser svagere, men med et rødligt skær.

Jupiter og Saturn viser sig også

I begyndelsen af måneden står Jupiter op kort før midnat i sydøst, og i løbet af februar vil den stå tidligere og tidligere op.

Jupiter befinder sig i stjernebilledet Jomfruen og er det klareste objekt i området. Jupiter vil stå relativt højt på himlen i løbet af natten.

Saturn kan ses i stjernebilledet Slangeholderen og står op sidst på natten. Den vil altså kunne ses inden solopgang mod sydøst. Desværre kommer Saturn ikke særlig højt op over horisonten.

Artiklen er redigeret af Oliver Nyberg

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker