Flåter kan klare sig midt i byen
Det er ikke kun ude i skoven, at du skal tage dig i agt for de små blodsugere.
Flåt by urban ScandTick Innovation Borrelia værtsdyr parker grønne områder Rickettsia vektorbåren flåtkort klimaforandringer temperatur luftfugtighed varme

Antallet af insekter er faldet de seneste årtier, men tætheden af flåter er steget. Forskningen viser, at flåterne også kan overleve i byerne. (Foto: Shutterstock)

Antallet af insekter er faldet de seneste årtier, men tætheden af flåter er steget. Forskningen viser, at flåterne også kan overleve i byerne. (Foto: Shutterstock)

Antallet af insekter i verden i er støt dalende.

Men flåterne klarer sig fint. Faktisk er de mange steder på fremmarch, blandt andet i Norge.

»Tætheden af flåter er steget de seneste årtier. Det er der flere årsager til, for eksempel genskovning af tidligere landbrugsarealer, flere rådyr og klimaforandringer,« fortæller flåtforskeren Vivian Kjelland.

Hun er projektleder af det skandinaviske flåt-forskningssamarbejde ScandTick Innovation i Norge, som blev færdiggjort i 2018.

Overlever i grønne byområder

Vegetationen beskytter flåterne mod at tørre ud, og i de genskovede områder er der flere dyr, som flåterne kan suge blod fra.

Men selv om flåten i en vis grad er sårbar overfor menneskelig ekspansion, har den slet ikke brug for tæt skov for at overleve.

»Det har en negativ effekt på flåterne, hvis et skovareal for eksempel bliver omdannet til et boligområde,« siger Vivian Kjelland, som er lektor ved Universitetet i Agder. Hun fortsætter:

»Men indtil videre er der tilstrækkelig store grønne arealer også i bolig- og byområderne, der passer flåterne så godt, at det ikke har betydning for flåtens overlevelse i Norge. I Europa har flere studier i grønne byområder fundet, at flåten godt kan overleve lokalt, selv om den er omgivet af by.«

Borrelia-risiko

Cirka 25 procent af flåterne bærer borrelia-bakterier, men risikoen for at blive syg efter et flåtbid er mindre end 2 procent.

Kilde: ScandTick Innovation

Fandt færrest flåter i centrum

Flåterne bruger ofte rådyr som værtsdyr, så hvor der er mange rådyr, er der også mange flåter, hvis forholdene ellers er gunstige, forklarer Vivian Kjelland.

Derfor kan der være flere flåter i byparker, som ligger i nærheden af områder med rådyr, end i grønne arealer i bykernen.

Det fandt forskerne i hvert fald, da de granskede flåtforekomsten i 22 grønne arealer i den belgiske by Antwerpen, fremgår det af et studie fra april 2019.

På hvert af de 100 kvadratmeter store parkarealer fandt forskerne alt fra 0 til knap 400 flåter. Og på hvert areal, hvor forskerne fandt flåter, var mindst én af flåterne borrelia-inficeret.

  • De voksne flåter i parken bar oftere borrelia-bakterier end de små, unge flåter. 
  • Cirka 32 procent af de voksne flåter bar borrelia-bakterier, viste studiet.
  • Samlet set bar cirka 17 procent af de mindre og yngre flåter borrelia-bakterier.
  • Jo længere inde i byen, det grønne areal lå, og desto mere isoleret området var fra andre naturområder, desto færre borrelia-inficerede flåter fandt forskerne.

Flåter også fundet i norsk by

Hver by er forskellig, så derfor er Antwerpen-studiet ikke umiddelbart interessant i forhold til for eksempel for norske byer som Bergen, Kristiansand eller Oslo.

Men Vivian Kjelland fortæller, at studerende ved Universitetet i Agder har undersøgt områder i og omkring Kristiansand og fundet relativt mange flåter.

»Indtil videre er både borrelia og rickettsia (som forårsager en vektorbåren infektion rickettsiose, red.) påvist. Den sidstnævnte er relativt nyopdaget i Norge,« siger Vivian Kjelland.

Studiet er endnu ikke færdigt, men hvis alt går efter planen, bliver det færdiggjort i løbet af efteråret 2019.

Forskerne bag Antwerpen-studiet mener, at deres fund kan sige noget om, hvad der muligvis øger risikoen for flåter i grønne byområder og derfor også om risikoen for flåtbårne sygdomme.

Varmere klima kan føre til flere flåter

Ifølge en forskningsopsummering i tidsskriftet Eurosurveillance fra 2018 var de mest almindelige borrelia-arter mest udbredte i de sydlige dele af Norden og Centraleuropa.

ScandTick Innovation-projektet har produceret et flåtkort, som du kan læse mere om i Videnskab.dk-artiklen 'Første kort over flåter i Skandinavien: Blodsugerne flytter nordpå'.

Flåtkortet omfatter udvalgte lokationer:

  • 37 i Danmark
  • 75 steder i Sverige
  • 47 lokationer i Norge

»Lokationerne blev efterfølgende nøje undersøgt for tilstedeværelsen af flåter,« siger Vivian Kjelland.

Forskerne brugte derefter alle informationerne til at fremstille et kort over flåternes habitater, og forskerne kunne se, at flåterne nu lever længere nordpå end tidligere.

Forskerne frygter, at antallet af flåter vil stige, hvis klimaet i Norge bliver varmere og mere fugtigt.

Spreder sig gennem værtsdyr

Flåterne er afhængige af flere faktorer for at kunne overleve:

  • De skal have tilgang til værtsdyr
  • Luftfugtigheden skal være høj nok
  • Et vist antal dage om året skal have en gennemsnitstemperatur på mindst 5 grader

Flåtens kriterier vil muligvis blive indfriet stadig flere steder samt længere mod nord.

Det tror Lene Jung Kjær ved Københavns Universitet. Hun var hovedforsker, da flåtkortet blev publiceret tidligere på året i tidsskriftet Eurosurveillance.

»Vi regner med, at der vil blive flere flåter, og klimaet spiller en vigtig rolle. Stigende temperaturer får værtsdyr som rådyrene til at sprede sig længere nordpå, og de kan transportere flåterne.«

Lene Jung Kjær tilføjer:

»I dag finder man flåter mindre end 115 kilometer fra polarcirklen. Det gjorde man ikke for 30 år siden,« fortalte Lene Jung Kjær i artiklen om flåtkortet.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Trækfugle smider flåter i din have

LÆS OGSÅ: Babesia: Overset flåtsygdom er langt mere udbredt end troet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.