Findes der urørte områder i Danmark?
Er der i den danske natur nogen steder, som mennesker ikke har formet eller ændret, spørger en læser.
Urørt natur Danmark menneskeskabt formet ændret

Rebild Bakker er opstået fra dybe smeltevandskløfter dannet lige efter istiden. Selvom området ser ret vildt ud, har det dog ikke stået urørt siden, men er blandt andet blevet brugt som fælles græsningsareal for kvæg, heste og får. (Foto: Shutterstock)

Rebild Bakker er opstået fra dybe smeltevandskløfter dannet lige efter istiden. Selvom området ser ret vildt ud, har det dog ikke stået urørt siden, men er blandt andet blevet brugt som fælles græsningsareal for kvæg, heste og får. (Foto: Shutterstock)

Når skov står urørt, skaber det en helt særlig natur, som gavner biodiversiteten.

For når de naturlige processer får lov til at ske af sig selv, giver det bedre levesteder til de arter, som har allermest behov for det.

»Men findes der den dag i dag områder i Danmark, som endnu ikke har været berørt eller formet af menneskehænder - såsom skovområder? I så fald, hvor og hvilke?«

Det har vores læser Jacob spurgt Spørg Videnskaben om.

Og det er et relevant spørgsmål - især i en tid, hvor vi taler mere om klimaforandringer og biodiversitetskrise end nogensinde før.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Vi har sendt spørgsmålet videre til flere forskere, der kender dansk natur særdeles godt.

Og de svarer alle hurtigt - og kort: Nej. Der findes ingen urørte områder i Danmark.

Danmarks kystlinjer er mest urørte

Én af de forskere, Videnskab.dk har spurgt, er Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet:

»Jeg er ikke bekendt med, at der er områder, der er uberørt af mennesker i Danmark,« siger hun og tilføjer:

»Der er områder, hvor der har været mindre aktivitet end andre, men selv områder som Hammerknuden på Bornholm har været omfattet af græsning af husdyr, ligesom de fleste skovområder er etableret i løbet af de seneste 200 år, idet der i 1805 kun var 2-3 procent skovareal i Danmark. I dag er der cirka 15 procent.«

Urørt natur Danmark menneskeskabt formet ændret

Vildt ser det ud ved Hammerknuden på Bornholm. Men også her har mennesker haft græssende husdyr. (Foto: Shutterstock)

»Baggrunden er, at Danmark generelt er let tilgængelig - altså ingen høje bjerge - og at befolkningstallet i Danmark er steget fra cirka 1 million mennesker i 1811 til cirka 5,8 millioner i dag,« fortæller Vivian Kvist Johannsen.

Anders P. Tøttrup, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, er enig.

»Der findes små frimærker af skove og overdrev rundt omkring i landet, hvor der har været meget lidt menneskelig forstyrrelse i måske 100-150 år,« siger han og tilføjer:

»Kystlinjerne er måske det mest vilde habitat i Danmark, for overgangen mellem hav og land er det, vi er dårligst til at kontrollere. Så har man lyst til at se naturen have frit spil, skal man tage ud til kystlinjerne. De er i hvert fald ret uspolerede.«

Det er der ingen skove og overdrev, der er. For der er jorden blevet vendt med henblik på at lave landbrug eller fælde træerne for brænde og tømmer.

Birkeskoven og Suserup Skov er semi-urørte

Ok, så der findes ikke urørte områder i Danmark. Men hvor kommer vi tættest på, har vi så spurgt forskerne.

Ifølge Peder Winkel Agger, tidligere naturovervismand og professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet, er birkeskoven på Hornfisken Røn ved Læsø et godt eksempel:

»Rønnet er skabt af vejr og vind, og birken er indvandret af sig selv. Men selv den kan man sætte fingre på på grund af det forøgede næringsindhold i nedbøren, der skyldes landbrug, biltrafik og anden afbrænding af fossile brændsler,« siger han og uddyber:

»Naturens processer er dog hele tiden i gang, selvom vi mennesker på utallige måder intervenerer. Derfor er de revler, der blev dannet under sidste storm, og den småsø der ligger tilbage efter århundredes vådeste februar (2022, red.) også næsten urørt natur, selvom begge deles styrke også delvis skyldes den menneskeskabte klimapåvirkning.«

Et andet eksempel på næææsten urørt skov er Suserup Skov på Sjælland.

»Men hvor lang tid har den fået lov til at ligge? Måske 50-100 år? Der er ikke noget helt urørt skov i Danmark,« siger Carsten Rahbek, professor i Biodiversitet fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

Urørt natur Danmark menneskeskabt formet ændret

Suserup Skov er en af Danmarks få uforstyrrede skove. Den har stået urørt i 100 år og er hjem for sjældne arter. (Foto: Mads Sabroe/CC BY-SA 3.0)

»Hederne er i høj grad menneskeskabte. Det tætteste vi kommer, er måske nogle af klitområderne, men de har også været menneskepåvirkede. For der har vi jo forsøgt i århundreder at plante bjergfyr og marehalm for at forhindre den fri dynamik, så selv dem har vi påvirket,« tilføjer han.

Heller ikke havet er urørt  

»Der er ingen naturtyper, der ikke er blevet påvirket. Også havmiljøet er ekstremt menneskepåvirket. Der er ikke en kvadratmeter, der ikke har været trawlet på eller andet tidspunkt,« siger Anders P. Tøttrup.

Men er det så skidt, at der ikke findes urørte områder i Danmark?

Ifølge Carsten Rahbek kommer det jo an på, fra hvilket perspektiv man ser på det.

»Der er ingen tvivl om, at samfundsøkonomien bygger på en udnyttelse af det danske land igennem århundreder. Er det positivt? Det er det vel. Men ser du på naturen, så er det selvfølgelig skidt. Naturen er afhængig af områder, hvor den får lov til at være natur, og jo længere tid den får lov til at være urørt, desto bedre,« siger han.

Urørt natur Danmark menneskeskabt formet ændret

I Danmark har naturen mest frit spil ved kystlinjerne, der generelt er ret uspolerede. Her er vi ved Vesterhavet. (Foto: Shutterstock)

Politikerne har lovet mere urørt skov

Og derfor er det ifølge forskerne også godt for naturen, at der nu er initiativer i gang for at skabe mere urørt skov i fremtiden.

Natur- og Biodiversitetspakken fra december 2020, som regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet har vedtaget, bliver af politikerne beskrevet som et »historisk løft til naturen«. Den vil føre til, at flere naturnationalparker og mange tusinde hektar urørt skov bliver en realitet, lyder det.

I den kommende tid skal der udpeges yderligere arealer med urørt skov, så der i alt på landsplan bliver op mod 75.000 hektar urørt skov.

»Det er første gang, at naturen får førsteprioritet. De her tiltag sikrer, at man får dynamik tilbage i naturen, som vi mangler i de her områder, og vi vil ret hurtigt kunne se resultater. Mange manipulationsstudier har vist, at naturen vender ekstremt hurtigt tilbage, når vi giver den lov,« siger Anders P. Tøttrup.

Mennesket har forandret stort set hele Jorden

Ifølge Carsten Rahbek er der cirka 70 procent af Jorden, hvor økosystemerne er ødelagte. Så det er ikke et lokalt fænomen, at der ikke findes urørte områder.

»Og ja, man kan godt finde pletter - som i Amazonas, i Congo, højst i Himalaya, det tibetanske plateau i den nordlige del, indlandsisen i Grønland - men det er ganske få områder, der ikke er menneskepåvirkede,« siger Carsten Rahbek.

»Det er derfor, at geologer taler om, at vi skal ind i ny geologisk tidsalder, den antropocæne, der betyder, at den faktor, mennesket har, påvirker alle Jordens geofysiske processer,« tilføjer han.

Og hvad betyder det så?

»Vi har problemer med Jordens økosystemer, så den Jord, vi mennesker har bygget succesfuldt på, den er vi ved at forandre,« siger han og tilføjer:

»Er det et problem? Det er det jo, for det har jo ført til klimaforandringerne. Og de fleste har nok også hørt, at vi lever i en biodiversitetskrise, den sjette store massedød. Der er jo international videnskabeligt konsensus om, at det er et problem for os mennesker.«

Tak for spørgsmålet

Vi siger tak for spørgsmålet til Jacob. Der er en t-shirt på vej til dig. Også tak til forskerne for de oplysende svar.

Husk, at du kan læse flere svar fra Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en e-mail til sv@videnskab.dk.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk