Fik Johannes Fibiger en uberettiget Nobelpris?
PORTRÆT. Lægen og kræftforskeren Johannes Fibiger skabte opmærksomhed ved eksperimentelt at frembringe kræftsvulster i forsøgsdyr. I dag betragtes hans Nobelpris som en pinlig fejltagelse.
Johannes Fibiger nobel medicin kræft rotter

Da Johannes Fibiger i 1927 modtog nobelprisen i medicin, var han den første, som modtog en nobelpris for kræftforskning. Siden er prisen dog blevet kaldt uberettiget. (Foto: Wikimedia Commons)

Da Johannes Fibiger i 1927 modtog nobelprisen i medicin, var han den første, som modtog en nobelpris for kræftforskning. Siden er prisen dog blevet kaldt uberettiget. (Foto: Wikimedia Commons)

Blandt Danmarks mindre kendte nobelpristagere hører lægen Johannes Fibiger, der i 1927 som den første modtog prisen for kræftforskning.

Hans indsats inden for dette område har dog i dag en væsentlig anden status end i datiden. Der er nemlig rejst berettiget tvivl om, hvorvidt hans prisbelønnede forskning gav de resultater, han hævdede. 

Historien kort
  • Johannes Fibiger modtog i 1927 Nobelprisen i medicin for sin forskning i at fremprovokere kræft i maven på rotter.
  • Fibiger viste, at en ny slags rundorme var skyld i, at rotterne fik svulster i maven. Rundormene blev overført til rotterne af kakerlakker, som var kommet med rørsukker fra De Vestindiske Øer.
  • Siden er det blevet bevist, at kræften i rotterne var et resultat af mangel på A-vitamin. I forskningen ser man derfor Fibigers Nobelpris som uberettiget. 

Hviler nutidens skygge således tungt over fortiden, ændrer det dog ikke ved, at Fibiger var en højt respekteret pioner i kræftforskningen både nationalt og internationalt.

Herhjemme var han den ledende skikkelse i den udvikling, der i 1928, samme år som han døde, førte til oprettelsen af organisationen Kræftens Bekæmpelse.

Forskning i difteri og tuberkulose

Lægesønnen Johannes Andreas Grib Fibiger fulgte i sin fars fodspor. Efter studier ved Københavns Universitet bestod han sin embedseksamen i 1890 i en alder af 23 år, hvorefter han startede den strålende forskerkarriere, der 27 år senere skulle blive kronet med en Nobelpris. 

I 1900 blev han udnævnt til professor i patologisk anatomi – hvilket vil sige læren om de forandringer i væv og organismer, der skyldes sygdomme.

Fibigers første forskningsområde var den smitsomme sygdom difteri, der dengang kunne være dødelig for især børn, men i dag ikke længere findes i Danmark. 

I sin doktordisputats fra 1895 gennemgik Fibiger den kendte viden om difteri og kort tid senere foretog han en række omhyggelige undersøgelser af de virkninger, et netop opdaget difteriserum havde.

Gennem brug af en kontrolgruppe, der ikke var behandlet med serum, kunne han vise, at dødeligheden faldt markant ved brug af det nye og endnu noget kontroversielle serum. 

Et andet af Fibigers tidlige forskningsområder fokuserede på de bakterier, der fremkaldte den frygtede lungesygdom tuberkulose. Sammen med veterinærforskeren Carl Oluf Jensen viste han, at kvægtuberkulose kunne overføres til mennesker fra frisk komælk. 

Det var til dels en følge af dette vigtige resultat, at Danmark indførte en lov om pasteurisering af komælk. Ved opvarmning af mælken vil den ikke blot blive mere holdbar, men de skadelige tuberkelbaciller vil også blive dræbt. 

forsøgsrotte svulst fibiger

Det lykkedes Fibiger at fremprovokere svulster i maven på forsøgsrotter. Senere forskere argumenterede dog for, at det i stedet var mangel på A-vitamin, som var skyld i svulsterne. (Foto: Wikimedia Commons) 

Fibigers undersøgelser af tuberkulose var vigtige i sig selv, men de fik endnu større værdi, idet de noget tilfældigt førte ham til den kræftforskning, der skulle optage ham resten af livet.

Kræftsvulster, rotter og kakerlakker

I starten af 1900-tallet var kræftens gåde langt mere gådefuld, end den er i dag. Der var ganske vist flere teorier om, hvordan de ondartede kræftsvulster kunne opstå, men ingen af dem var blot nogenlunde tilfredsstillende eller dækkede alle kræftformer. 

Det var lykkedes forskere at overføre naturligt forekommende svulster fra for eksempel en rotte til en anden, hvilket gav bedre muligheder for at studere svulsterne og deres udvikling. 

Det ville dog være endnu bedre, hvis man eksperimentelt kunne fremprovokere de skadelige svulster blandt forsøgsdyr i laboratoriet. Det var netop, hvad Fibiger gjorde, eller i det mindste hvad han mente at have gjort i en række undersøgelser, han første gang meddelte i 1913.

Seks år tidligere havde Fibiger i en mikroskopisk undersøgelse fundet nogle svulstlignende knuder i slimhinden hos rotter. Hvad kunne det mon være? 

Videre undersøgelser viste, at der i svulsterne fandtes små gange, der skyldtes en ny slags rundorm, for hvilken han foreslog navnet Spiroptera neoplastica. Desuden påviste Fibiger, at de rundorme, der snyltede i rotterne, blev overført af kakerlakker. 

Ganske vist var der ikke tale om almindelige danske kakerlakker, men om en slags, der var kommet med rørsukker fra De Vestindiske Øer, som han fandt på et københavnsk sukkerraffinaderi. 

Først da han fodrede sine rotter med de nye kakerlakker, dukkede forbindelsen mellem kræft og orme op.

Nu var Fibiger på sporet af noget vigtigt, for alt tydede på, at den lille og yderst tynde rundorm var årsag til kræftsvulster hos hans forsøgsrotter. 

Ganske vist havde han ikke overbevisende belæg for, at de pågældende svulster faktisk var ondartede og dermed kræftsvulster, men det, fandt både Fibiger og hans samtid, var en rimelig antagelse. 

Han havde i nogle tilfælde observeret dannelse af de metastaser, der er karakteristiske for spredning af kræft.

Som den egentlige årsag til de formodede kræftsvulster nævnte Fibiger, at der formentligt var tale om giftstoffer, som rundormen dannede.

Påstanden om eksperimentelt fremkaldt kræft

Gennem en lang række omhyggeligt planlagte og udførte forsøg havde Fibiger tilsyneladende været i stand til at påføre kræftsvulster til rotter. Den mekanisme, han forestillede sig, var tæt knyttet til rundormens livscyklus. 

Portrætter af danske nobelpristagere

Videnskabshistoriker Helge Kragh skriver de kommende lørdage en række portrætter af kendte og knap så kendte danske forskere, som har udført uovertruffen grundforskning og er blevet belønnet med Nobelprisen for det. 

Læs øvrige portrætter i serien ved at klikke på navnene: Henrik DamNiels BohrAage Bohr & Ben MottelsonJens Christian SkouNiels Finsen samt August Krogh.

Kakerlakkerne indeholder larver af den snyltende orm, hvis æg derfor vil forekomme i rottens mave og komme ud med dens afføring og blive spist af andre kakerlakker.

En nydannet orm lever videre i kakerlakken, indtil den bliver ædt af en sulten rotte, der fungerer som vært for den lille snylter. Og på den måde fortsætter kredsløbet.

Nu er kræft hos rotter én ting, og kræft hos mennesker er trods alt noget andet. Uden for den medicinske forskerverden var man selvsagt mere interesseret i sidstnævnte end førstnævnte. 

Fibiger selv var forsigtig med at drage slutninger fra rotte til menneske, hvor mekanismen måske var en helt anden. Han hævdede aldrig at have løst 'kræftens gåde'. 

Desuden var han klar over, at hypotesen om et giftstof som ansvarlig for dannelse og spredning af kræft kun kunne forklare kræft i maven. For andre kræftformer måtte der findes andre forklaringer.

Fibigers resultater møder kritik

Offentliggørelsen af Fibigers resultater i de internationale tidsskrifter vakte stor interesse, men også nogen kritik. 

Således rapporterede to amerikanske forskere i 1917 om forsøg, hvis resultater stred imod Fibigers påstand om at have frembragt ondartede svulster. Fibiger tilbageviste dog kritikken og argumenterede, at hans egne undersøgelser var mere pålidelige end de amerikanske. 

I almindelighed blev hans forsøg og fortolkninger godtaget af tidens forskere inden for kræftsygdomme. 

Som det hed i en nekrolog i tidsskriftet Nature fra 1928: »Fibigers eksperimenter viste uden nogen tvivl, at han kunne fremkalde kræft i rotternes maver, ganske som det passede ham«. 

fibiger nobel kræft

Da Johannes Fibiger i december 1927 modtog Nobelprisen, var han alvorligt syg af tarmkræft og døde seks uger senere. (Foto: Wikipedia Commons)

Fibiger modtager Nobelprisen i medicin

Fibiger blev indstillet til Nobelprisen i medicin hele 16 gange. Vejen gennem Nobel-maskineriet var ikke let, og der var i Nobelkomiteen nogen uenighed om betydningen af hans forskning. 

Men i 1927 lykkedes det. Karolinska Institutet i Stockholm, der er ansvarlig for priserne i medicin, tildelte ham nemlig prisen for 1926, som midlertidigt havde været indefrosset. 

Nobelprisen gik til Fibiger for hans opdagelse af den nye spiroptera -rundorm som årsagen til mavekræft hos rotter. Da hans forskning blev præsenteret ved Nobel-ceremonien den 10. december 1927 blev den betegnet med ord som 'udødelig' og 'uhørt værdifuld'. 

Men i en bog fra 2010 vurderes Fibigers pris som »en af de største bommerter, som Karolinska Institutet nogensinde har begået«. Hvad var der sket?

Epokegørende opdagelse eller pinlig fejl?

Den første kritik af Fibigers forsøg og konklusioner fremkom i 1930’erne. Amerikanske forskere påpegede, at hans forsøg vanskeligt kunne gentages, og at Fibiger måske havde fejlfortolket sine iagttagelser. 

Deres egne resultater pegede mod, at udviklingen af kræft intet havde at gøre med snylteormen, men snarere skyldtes mangel på A-vitamin hos de rotter, Fibiger havde undersøgt.

Også senere forskere har rejst berettiget tvivl om Fibigers resultater og hans påstand om at have fremprovokeret kræft ved hjælp af kakerlakkens rundorm. Jo, Fibiger havde nok udvirket dannelse af svulster, men ikke af kræftsvulster.

Betyder det så, at tildelingen af Nobelprisen i 1927 var en bommert? Ikke nødvendigvis. 

Da prisen blev uddelt, var der god grund til at acceptere Fibigers resultater, og derfor var prisen berettiget. At vi i dag med lige så god grund kan betegne tildelingen som uberettiget er i et historisk perspektiv mindre relevant.

Offer for kræften

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Fibiger blev sparet ydmygelsen ved at skulle forsvare sig mod anklager for tvivlsom forskning. 

Han var i Stockholm for at modtage Nobelprisen i december 1927, men døde af tarmkræft kort efter den 31. januar 1928. 

Der er ironi såvel som tragedie i, at han blev offer for den sygdom, han havde viet en stor del af sit liv til at udforske.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.