Bananen er verdens mest dyrkede og eksporterede frugt. Desværre er den også en af verdens mest truede.

Den populære gule frugt er nemlig konstant under angreb fra sygdomme, senest den hærgende svampesygdom sort sigatoka, lyder det i et studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PLOS Genetics.  

Samme studie konkluderer samtidig, at bananens kranke skæbne måske kan udsættes, hvis ikke undgås. 

Ved at analysere både bananpalmens og sigatoka-svampens genmateriale fandt det internationale forskerhold frem til potentielle gener, som kan bruges til henholdsvis at gøre bananpalmerne mere modstandsdygtige og svampene mere følsomme over for svampegift.

Dansk afgrødeforsker er dog skeptisk over for de ellers lovende resultater.

»Det er symptombehandling på et ubæredygtigt system. Jeg kunne godt tænke mig, at man begyndte at se problemet fra oven i stedet for,« siger Sven-Erik Jacobsen, lektor i Afgrødevidenskab på Københavns Universitet efter at have læst studiet.

LÆS OGSÅ: Radioaktivitet i bananer og mælk

Bananernes problem er ensartethed

Ifølge Sven-Erik Jacobsen er det nemlig ikke blot bananerne, der er syge. Det er hele produktionssystemet, der er bygget op omkring dem.

»Vi har baseret hele verdens bananproduktion på én type banan, nemlig Cavendish-sorten. Stort set alle bananer, der sælges rundt omkring i verden, er Cavendish. Og det er et problem,« siger Sven-Erik Jacobsen.

Bananerne bliver nemlig særligt sårbare overfor angreb af svampe, og en lang række andre sygdomme, fordi de er blevet for ens, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Sidder vitaminerne virkelig i skrællen?

Sort sigatoka angriber bananpalmernes blade, hvilket nedsætter udbyttet af bananer (Foto: Scot Nelson, Flickr.com)

Spredning foregår hurtigere i monokultur

Den opfattelse deler Mogens Hovmøller, professor på Institut for Agroøkologi - Entomologi og Plantepatologi på Aarhus Universitet.

»Bananernes problem er, at de er kloner. Langt størstedelen af produktionen af de bananer, vi kender, er en enkelt sort, som dyrkes i monokulturer, hvor hele afgrøden er fuldstændig ens. Og jo større område med genetisk ens planter, des større risiko for epidemi,« siger han.

Store marker med identiske planter kan findes i de fleste bananproducerende lande (Foto: André Koehne)

Normalt lever der mange svampe og bakterier i og omkring planter, men en enkelt mutation i blot en enkelt plantesygdomsfremkaldende svamp kan ændre den fra at være uskadelig til at være livstruende for planterne, forklarer Mogens Hovmøller.

»Når det sker, kan svampen sprede sig til hele planten. Hvis så planten står tæt sammen med andre planter, som er identiske med den, så er der grobund for en sygdomsepidemi,« forklarer han.

LÆS OGSÅ: Den rådne banan skrællet

Svært og dyrt at ændre bananers gener

Detnye genstudie i svampenes og bananpalmernes gener foreslår, at man ved hjælp af forædling eller kloning kan gøre bananpalmerne bedre til at modstå for eksempel svampeangreb.

Men det er ikke den optimale vej at gå, mener Sven-Erik Jacobsen.

»Det vil være uhyre vanskeligt og omkostningsrigt at indbygge resistensgener over for svampen. Selv hvis man gjorde det, så ville det ikke fungere ret længe, fordi sygdommen hele tiden udvikler sig,« mener han.

I stedet så Sven-Erik Jacobsen gerne, at der blev lavet mere forskning i alternative dyrkningsmetoder og sorter.  

Måske kan denne pink banansort blive løsningen på problemet? (Foto: Shutterstock.com)

»Jeg mener, at avlerne skal efterstræbe en større diversitet i banansorterne. Vi skal vel ikke alle sammen absolut spise den samme slags banan? Slet ikke når der findes så mange,« påpeger han og oplyser, at der faktisk findes omkring 1.000 forskellige banansorter. 

LÆS OGSÅ: Kartoflen bliver snart sygdomsfri

Farvel til bananen som vi kender den

Storproduktionen af Cavendish-bananen ikke kan fortsætte, som den gør i dag, mener Sven-Erik Jacobsen. Den vil ifølge ham enten skulle bringes kraftigt ned i skala, ellers vil den formentlig uddø inden for nogle år.

»Hvis vi nedbringer produktionen af Cavendish-bananer, så uddør sorten ikke nødvendigvis. Det vil betyde mindre tryk fra diverse sygdomme og et lavere niveau af pres på miljøet,« siger Sven-Erik Jacobsen. 

»I de oprindelige sorter af bananer kan man finde noget mangfoldighed at bygge videre på, så der kan komme mindre sygdomsmodtagelige, eller resistente, sorter ind i dyrkningen« siger Mogens Hovmøller.

»Det bliver absolut ikke nemt, men fordi sygdomsangrebet på bananer i dag er så alvorligt, som det er, er man nødt til det,« vurderer han.

LÆS OGSÅ: Miljøforandringer kan overhale genetisk tilpasning

Nye bananer i fremtiden

På sigt vil man derfor sandsynligvis kunne finde flere forskellige banansorter i supermarkederne, mener både Mogens Hovmøller og Sven-Erik Jacobsen.

Der findes flere bananer end den gule. Her ses en rød variant (Foto: Ekem)

»Vi kan bare kigge på et tilfældigt marked i Ecuador. Der kan man vælge mellem 10-15 banansorter, alt efter hvad du skal bruge dem til. Der er madbananer, almindelige spisebananer, pink, sorte og røde bananer,« siger Sven-Erik Jacobsen.

Han er forhåbningsfuld på bananernes vegne, men indrømmer at det sommetider holder hårdt.  

»Nogle gange, når modstanderne er firmaer med større økonomi end mange lande i EU, så kan det da være rigtig svært at være optimist. Men jeg synes, at man skal prøve. Så bliver der mere af det gode,« siger han.