Få mere biodiversitet i din have: Opfør dig som en urokse
Tænk på din have som et økosystem, og forestil dig, at du selv er systemets store, græssende dyr, anbefaler en forsker.
vild have biodiversitet insekter græs natur planter blomster plæneklipper

Store, græssende dyr trampede rundt i den oprindelige danske natur. Du bør behandle din have, som dyrene behandlede vegetationen, siger Rasmus Ejrnæs. (Illustration: Den kunstige intelligens Midjourney / Christian Lynge Lindberg)

Store, græssende dyr trampede rundt i den oprindelige danske natur. Du bør behandle din have, som dyrene behandlede vegetationen, siger Rasmus Ejrnæs. (Illustration: Den kunstige intelligens Midjourney / Christian Lynge Lindberg)

Tror du, at en insektvenlig have med vild natur er lig med tæt knæhøjt græs fyldt med tidsler, flåter og brændenælder?   

Eller forestiller du dig, at diverse insekter strømmer til, hvis du fjerner græsset og spreder eksotiske, vilde blomsterfrø i stedet? 

Så kan du godt tro om. En tilgroet have er ikke optimal for biodiversiteten, og mange af insekterne i den danske natur har ikke hang til eksotiske blomster. 

Spred i stedet danske blomsterfrø, og forstyr vegetationen i din have, som om du er et stort dyr, der tramper rundt, græsser og tynder ud, anbefaler biolog Rasmus Ejrnæs, der forsker i biodiversitet og har skrevet bogen ‘Den uendelige have’.

»Forestil dig, at du i din have har et stort økosystem, og at du selv er den store elefant eller urokse, der æder og roder rundt i vegetationen. De store dyr i et økosystem er ikke venlige ved naturen. De river og flår i vegetationen,« siger Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker på Aarhus Universitets Institut for Ecoscience. 

»Du skal absolut ikke have et pussenusset forhold til din have for at få mere biodiversitet. Du må gerne gå til makronerne, beskære og bruge plæneklipper eller le til at slå græsset. Hvis du slet ikke rører ved haven, bliver den fugtig og tæt, og det kan insekterne ikke lide,« tilføjer han. 

vild have biodiversitet insekter græs natur planter blomster plæneklipper

Almindelig knopurt og kællingetand blomstrer i Rasmus Ejrnæs' plæne. Kællingetand er værtsplante for blandt andet seksplettet køllesværmer, som er en rødplettet natsværmer, samt almindelig blåfugl (en blå sommerfugl). Kvasbunken i baggrunden bidrager stensikkert til havens biodiversitet, siger Rasmus Ejrnæs. (Foto: Rasmus Ejrnæs) 

Flere tips fra Rasmus Ejrnæs til at få et naturligt økosystem i din have følger.

Slå græs uden for sæsonen 

Plæneklipning er ok, men det er ikke ligegyldigt, hvordan og hvornår på året du starter maskinen.

Lyden af slåmaskiner og duften af nyklippet græs hører måske nok de danske somre til. 

Men hvis du gerne vil have flere insekter i haven, bør du vente, til det bliver efterår eller vinter med at slå græsset i bund. 

For om sommeren kan der i plænen være blomster, som insekter bruger til at bestøve, og smådyr og sommerfuglelarver kan gemme sig i græsset. 

»Store græssende dyr spiser heller ikke græsset op om sommeren, hvor der er rigelig føde. De spiser op om vinteren, hvor der er mindre plantevækst. På samme måde kan man i sin have lade noget af græsset stå om sommeren og vente med at fjerne det helt til om vinteren,« anbefaler Rasmus Ejrnæs. 

»Jeg har nogle gange fået skæve blikke, når jeg har kørt og slået græs i december. Men al den biomasse, jeg har ladet stå om sommeren, skal slås på et tidspunkt, og det kan godt være ved juletid,« fortæller han og fortsætter: 

»Når det så bliver forår, er vegetationen ryddet, så der er lys til, at blomster og mos kan vokse frem igen,« siger Rasmus Ejrnæs. 

Om sommeren kan du eventuelt nøjes med at slå græs på pletter af plænen, så du kan bruge den, og så små planter kan få lys.

Din plæneklipper bør være en type, der samler det afklippede op, eller du bør selv fjerne det fra jorden og bruge det som kompost. Ellers bliver vegetationen nedenunder kvalt, lyder det fra forskeren: 

»Græsset i den oprindelige vilde natur blev jo også spist af de store dyr. Det blev ikke liggende,« påpeger han. 

vild have biodiversitet insekter græs natur planter blomster plæneklipper

Slangehoved på vej til at folde sig ud. Slangehoved er en 30-80 cm. høj, stivhåret urt, der vokser på tørre arealer - ikke i tæt græs. Plantens blomster er en magnet for vilde bier, fortæller Rasmus Ejrnæs. (Foto: Rasmus Ejrnæs) 

Så vilde danske blomster 

Hvis jorden i din have er næringsfattig, og hvis du ikke slår græsset om sommeren, kan du være så heldig, at der automatisk kommer vilde blomster op og tiltrækker insekter. 

»I sommerhushaver ved kysten er jorden ofte tør, og der er indslag af vilde planter. Her vokser græsset ikke så godt, og så er der plads og lys til, at vilde blomster kan gro frem. Men man får kun aha-oplevelsen, hvis man ikke slår græsset om sommeren,« siger Rasmus Ejrnæs.

Hvis jorden er næringsholdig og frugtbar, tager græs og andre kraftfulde vækster som eksempelvis skvalderkål nemt over og efterlader ikke plads til vilde blomster. 

I så fald er det en god idé at grave noget af plænen op i tørv og sprede vilde blomsterfrø i stedet.  

Men det er ikke ligegyldigt, hvilke blomsterfrø du putter i jorden: Undgå eksotiske arter, der ikke vokser naturligt i Danmark. 

»I butikkerne kan man købe et ocean af forskellige billige frøblandinger med sommerblomster og markblomster. De bliver ofte markedsført til at give mere biodiversitet i vilde haver. Men de fleste af dem er eksotiske arter,« siger Rasmus Ejrnæs. 

Problemet med eksotiske arter fra udlandet er, at sommerfugle, bier og andre insekter i den danske natur ofte er afhængige af hjemmehørende blomsterarter. 

»De er tilpasset planter, der har været i Danmark i flere tusinde år. Der kan godt være generalister blandt insekterne, som kan få glæde af de eksotiske blomsterarter. Men man får en rigere fauna, hvis man bruger frø fra den vilde danske natur,« siger Rasmus Ejrnæs.  

vild have biodiversitet insekter græs natur planter blomster plæneklipper

Hulkravet kodriver blomstrer i april-maj. Terningsommerfuglen, hvis larver kun spiser kodriver, er uddød i Danmark, men humlebierne er glade for blomsterne, fortæller Rasmus Ejrnæs. (Foto: Rasmus Ejrnæs)

Drop drømmen om en frodig have

Måske tror du, at insekter elsker en have, der er helt dækket af frodige, grønne planter.  

Men det er forkert. Mange insektarter har brug for, at vegetationen ikke er for tæt, fortæller Rasmus Ejrnæs. 

»Det kan være en udfordring for vores æstetiske sans. Vi kan godt lide våd og frodig grøn vækst i haven. Hvis der er tørt og plads mellem planterne, bliver vi bekymrede. Men frodighed giver monotoni, mens knaphed er nøglen til mangfoldighed,« siger forskeren.

»Vegetationen bliver ensformig, hvis jorden er fugtig og fuld af næring, for så vinder de stærkeste planter som græsarter og skvalderkål. Og så er det svært at få en blomsterrig vegetation. Det er bedre, hvis der er tørt, varmt og åbent,« forklarer Rasmus Ejrnæs. 

vild have biodiversitet insekter græs natur planter blomster plæneklipper

Arealet i Rasmus Ejrnæs' have ser måske ufærdigt ud. Men insekterne elsker, når der er plads til, at solen kan bage jorden varm og tør. Og der er plads til ny fremspiring, hvilket giver højere biodiversitet. (Foto: Rasmus Ejrnæs) 

Vand og kvas er et hit

I et naturligt økosystem bliver væltede træer, nedfaldne blade og knækkede grene ikke fjernet. Det nedfaldne og døde bliver liggende på jorden. 

På samme måde bør du lade kvas, træstammer og dødt ved blive liggende i din have i stedet for at læsse det af på genbrugspladsen. 

»Vi har det med at køre alt det døde organiske materiale væk. Men hvis man kan få plads til kvasbunker og afhuggede træstammer, har man grundlag for vilde oplevelser,« siger Rasmus Ejrnæs. 

Et væld af smådyr lever i det døde ved, pindsvin gemmer sig i kvasbunkerne, og hvis det afklippede og fældede får lov at ligge og rådne naturligt, bliver det til ny jord i din have. 

»Guldbasser, træbukke og andre smukke biller lever for eksempel i døde træstammer som larver, og nogle gange kommer der spætter og hakker i dem,« siger Rasmus Ejrnæs. 

Ikke kun biodiversiteten, men også klimaet kan have gavn af, at du lader haveaffaldet ligge, kan du læse i artiklen ‘Se professorens klimahave: Binder 6 ton ekstra CO2’.

Endelig anbefaler Rasmus Ejrnæs at have en eller anden form for vand i haven, hvis man gerne vil tiltrække et rigt dyreliv. 

»Hvis man har plads til et lille vandhul, er det en rigtig godt. Det kan også bare være en nedgravet plastikbalje. Men lad være med at sætte fisk ud, for de spiser paddeyngel,« afslutter forskeren. 

Rasmus Ejrnæs' opskrift på en have, der minder så meget om vild natur som muligt, bliver understøttet af professor og skovforsker Per Gundersen i artiklen  ‘Lav din egen klimahave: Fem tips fra professoren’. I artiklen får du blandt andet vejledning i at lave flettede kvasbede. 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk