Evolutionen sker for næsen af os: Laksen krymper
Et nyt genetisk studie beviser, at laksen bliver stadig mindre. Forskerne siger, vi er vidner til evolution.
laks mindre evolution

Ændringer i laksens gener beviser, at store laks bliver mere ualmindelige. Forskernes opdagelse afkræfter desuden myten om, at evolution tager millioner af år. (Foto: Shutterstock)

Forskere har fundet genetiske beviser for, at hanlaksen modnes tidligere og dermed bliver mindre.

I en periode på over 40 år har de forsket i laks i den norsk-finske flod Tana for at undersøge, hvilke gener der bestemmer, hvornår laksen bliver kønsmoden, og hvor stor den bliver. Tana er den største lakseflod i Norge.

Forskerne er kommet frem til, at det er ét bestemt gen, som bestemmer, hvornår laksen bliver kønsmoden.

Forskerne har identificeret to former af det gen.

  1. Det ene sender signal til laksen om at modnes sent og i en større størrelse.
  2. Det andet gen gør, at den modnes tidligere og i en mindre størrelse. Jo senere laks modnes, jo større bliver de.

»Vi ved fra tidligere studier, at den alder, hvor laksen modnes, stadig bliver lavere. Vi ville undersøge, om der også var bevis for det på et genetisk niveau, altså, om det var en evolutionær ændring,« siger forskeren Craig Primmer i en pressemeddelelse ifølge Forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite. 

Han fortæller, at forskere længe har lagt mærke til, at laksen krymper, men at de ikke kunne være sikre på, om der var tale om evolution.

Beviser evolution og afkræfter myte

»Nu, hvor vi har denne information, kan vi sige, at det er evolution i aktion,« siger Craig Primmer.

Ændringer i genet indikerer, at de krympede fisk ikke bare er en midlertidig forandring, som er forårsaget af andre faktorer.

Forskernes opdagelse afkræfter også myten om, at evolution tager millioner af år, siger Yann Czorlich i samme pressemeddelelse.

Han forklarer, at det både kan være negativt og positivt.

»Det viser, at laksen kan tilpasse sig nye forhold, men det er dårlige nyheder for sportsfiskere, som gerne vil fange store laks og være med i '20 kilo-klubben'. Medmindre vi kan identificere og stoppe det, som forårsager nedgang i laksens størrelse, kommer der til at være færre store laks i fremtiden,« siger Yann Czorlich.

Han vil gerne finde årsagerne til, hvorfor laksen kan drage nytte af at blive mindre.

Dødeligheden i havet stiger

Geir Bolstad, der forsker ved Norsk Institutt for Naturforskning (NINA), forklarer, at den vilde laks normalt opholder sig i havet i et til tre år, før den kønsmodnes og svømmer tilbage i floden for at gyde.

»Laksen tager på i vægt, for hvert år den er i havet. Fordelen ved at være en stor hanlaks er, at de står stærkere, når de skal slås mod andre hanner om at parre sig, og store hunlaks producerer flere æg og får derfor mere afkom,« siger Geir Bolstad til Forskning.no.

Han forklarer, at dødeligheden i havet stiger, og at det derfor være mindre lønsomt for fisken at vente et år mere i havet, så den bliver større.

»Jo højere dødelighed er, jo mere fordelagtigt vil det være at tage tilbage til floden tidligt,« siger Geir Bolstad.

Når laksen er i havet, er den nødt til at lave en afvejning mellem, hvor meget større den kan blive på et år og sandsynligheden for, at den overlever til næste gydning.

Geir Bolstad forklarer, at genetikken har stor betydning for, hvor længe laksen er i havet, og hvor meget den er vokset, fordi genetikken i høj grad styrer valget om at blive et år til i havet eller ikke.

»At laksen formår at tilpasse sig et miljø, som ændrer sig, er positivt, men spørgsmålet er, om ændringen af miljøet er positivt,« siger Geir Bolstad.

Har brug for flere svar

»Vi ved, at antallet af fisk, der kommer tilbage fra havet, er mere end halveret siden de tidlige 1980'ere og frem til i dag. Der er sket noget vigtigt ude i havet, som gør, at det er blevet sværere at overleve, men vi ved ikke, hvad det er,« siger Geir Bolstad.

Der er mange teorier om, hvad det er, der har gjort havet farligere for laksen.

»Om vi kan stoppe udviklingen eller ej, kommer an på, hvad årsagen er,« siger Geir Bolstad.

Hvis det skyldes global opvarmning, vil en reduktion af drivhusgasser kunne være med til at bekæmpe problemet. Hvis det skyldes, at en anden fisk konkurrerer med laksen, vil mindre fiskeri hjælpe.

I et nyt stort forskningsprojekt, der er ledet af Norsk Institutt for Naturforskning (NINA), med Havforskningsinstituttet (HI) og Norges Arktiske Universitet (UiT) som hovedpartnere, søger Geir Bolstad og hans kollegaer nu svar på de spørgsmål. 

©Forskning.no. Oversat af Sanni Jensen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.