Hvad er et fatamorgana?
Få forklaringen på, hvorfor fragtskibet på billedet ser ud til at svæve i luften

Det er ikke manipuleret! Den kolde luft fra havoverfladen får lyset til at bryde på en måde, så fragtskibet i horisonten ser ud til at svæve frit over havet. (Foto: David Morris / APEX)

Det er ikke manipuleret! Den kolde luft fra havoverfladen får lyset til at bryde på en måde, så fragtskibet i horisonten ser ud til at svæve frit over havet. (Foto: David Morris / APEX)

En gåtur langs kysten i det sydligste England blev med ét lidt mere magisk for en heldig britisk amatørfotograf, da han kastede blikket ud i horisonten. 

Her fik 52-årige David Morris øje på et fragtskib, der så ud til at svæve helt frit flere hundrede meter over vandoverfladen. 

Det opsigtsvækkende syn, der blev spottet fra kysten i den lille havneby Falmouth, har allerede fanget en gruppe af danske meteorologers opmærksomhed, fortæller seniorklimatolog John Cappelen til Videnskab.dk:

»Jeg kender godt billedet. Det er et superfedt, og vi er en gruppe af meteorologer, der har delt det i en gruppe, hvor vi deler den slags ting og sager,« siger han og slår samtidig fast, at der er tale om et ‘klassisk’ fatamorgana. 

Videnskab.dk-læser Steen Müller har efter artiklen er udkommet tilsendt disse billeder af fatamorgana set fra Langelinie i København. (Foto: Steen Müller)

Kold og varm luft har byttet plads

Et fatamorgana er ikke, som mange sikkert kender det fra tegnefilm, en hallucination, der opstår, når man er ved at dejse om af tørst i en ørken og så pludselig ser et vandhul eller en iskold cola.

Fatamorganaet er faktisk et temmeligt normalt synsbedrag, der kommer af, at temperaturforholdene er vendt på hovedet, forklarer John Cappelen, der seniorklimatolog på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Normalt bliver det koldere og koldere, jo højere man bevæger sig op i atmosfæren. På den måde ‘ligger’ den kolde luft typisk som et låg ovenpå den varme luft. Derfor er der også varmere i bunden af en bjergdal end på toppen af et bjerg.

Men på strækningen mellem fragtskibet og David Morris på kysten ligger den kolde luft fra havoverfladen under den varme luft fra det dejlige solskinsvejr, og det har skabt en såkaldt inversion - altså en omvending af de ‘normale’ forhold.

Samtidig var der vindstille på dagen, hvilket betyder, at den varme og kolde luft, der typisk vil hvirvles sammen af vinden, har ligget forholdsvist stille og været fordelt i mere stabile lag. 

Fatamorganer er ikke helt unormale, hvis man skuer ud på havet under de rette forhold. Her ses et fragtskib fra kysten i Boston, USA. (Foto: Shutterstock)

Lysbølgerne bøjer i den kolde luft

Det var altså vejrforholdene. Grunden til, at den optiske illusion sker, er, at lysbølger bevæger sig i forskellige hastigheder gennem forskellige temperaturer.

Da kold luft er tættere end varm luft, bevæger lyset sig langsommere gennem den kolde luft end den varme. Dermed bøjes lysbølgerne - der bevæger sig gennem den kolde luft helt ude fra skibet og ind mod kysten - nedad frem for blot at bevæge sig i en lige linje. 

Med et lidt mere teknisk ord kaldes bøjningen af lyset for en refraktion eller en brydning (det bruges også om lydbølger). En brydning af lyset sker eksempelvis også, når du løfter et glas og ser, hvordan et objekt forvrænges gennem det.

I denne situation er det bare ikke et glas, der skaber brydningen, men det er den kolde luft, der forvrænger det hele. Det skaber i sidste ende den optiske illusion, der får skibet til at svæve i luften. Se grafikken her:

Når lysbølger eller -stråler bøjes i luften på grund af atypiske temperaturforhold i atmosfærens nederes niveau, kan der ske et fatamorgana. (Grafik: Ditte Svane-Knudsen / Videnskab.dk)

»Man kan sammenligne det med, hvis du står og fisker med et spyd. Der har du også en forskellig brydning af lyset mellem luft og vand, så fisken ikke er der, hvor den ser ud til at være,« forklarer John Cappelen fra DMI.

Et typisk polar-fænomen

Fatamorganaer som disse er især udbredte ved polerne, hvor der kan være iskold luft omkring havoverfladen, samtidig med at solen titter frem og skaber et låg af varm luft. 

Derfor er fatamorganaet, som David Morris fangede, også et særsyn i Storbritannien i overgangstiden mellem vinter og forår, fortæller meteorolog David Braine i en artikel på BBC.

»Høje fatamorganaer (hvor et objekt flyttes opad, red.) kan skabe lidt forskellige typer billeder - her ser det på afstand ud, som om at skibet flyder meget højere, end det faktisk er, men andre gange kan objekter, der er bag horisontlinjen, blive synlige,« forklarer David Braine, der er en slags hus-meteorolog hos BBC. 

Et 'højt' fatamorgana fra en flyveplads McMurdo Station, en amerikansk antarktisk forskningsstation på sydspidsen af ​​Ross Island, som ligger i New Zealand. (Yoann Sallaz-Damaz / Creative Commons (CC BY-SA 3.0))

Ikke ualmindeligt, men et ekstraordinært foto

Selvom man skal være heldig for at fange så tydeligt et fatamorgana på kamera, som David Morris gjorde det, er selve fænomenet, der ligger til grund for det, ikke så magisk eller ekstraordinært, pointerer John Cappelen fra DMI:

»Det er egentlig ikke så ualmindeligt et begreb. Inversioner kan eksempelvis også komme, når der er meget luftforurening i en by, og den varme luft har lagt sig som et låg oven på den kolde,« forklarer han og fortsætter:

»Du kanfor eksempel også se det i Øresund - for eksempel fra Stevns. Men det kommer i forskellige grader, så selvom fænomenet er normalt, er det et fascinerende og sjovt foto.«

Han har læst, at det nogle steder forveksles med en øvre luftspejling. Det er det ikke, men for god ordens skyld (og fordi det ser mega fedt ud!) få du et billede af sådan et:

Beklager billedkvaliteten. Her ses et krydstogtskib, der genstand for synsbedraget kaldet en øvre luftspejling. Det kan spejle et objekt, så det ser ud til at vende på hovedet. (Foto: DFDS Update)

Foto er gået verden rundt.

Billedet af det ‘svævende’ skib er egentlig taget og blev først lagt på Facebook af David Morris, der til daglig arbejder som vinduespudser, 26. februar med teksten »Fragtskibene flyver på havnen i dag.«

4. marts blev det ekstraordinære foto opsnappet af lokalmediet Cornwall Live, og siden er det blevet delt og bragt i nærmest hele verdenspressen - fra BBC og The Guardian til New York Times (og nu Videnskab.dk).

Fotografen David Morris har fortalt til New York Times, at han var noget ude af sig selv, da han første gang spottede det svævende skib. 

»Jeg sagde til mig selv, at ‘det må være på vandet’. Mit hoved ville ikke rigtig forstå det, men det må være på vandet,« fortalte han til New York Times.

Videnskab.dk har tidligere beskrevet, hvordan optiske illusioner af forskellig art giver vigtig viden om, hvordan vi oplever verden. De kan for eksempel bruges som en smutvej til at forstå hjernens neurale mekanismer. Det kan du læse mere om her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.