I en kort periode i 2017 var A68 verdens største isbjerg.
Men i begyndelsen af 2021 var det gigantiske stykke, der løsrev sig fra Antarktis for godt 5 år siden med en størrelse på næsten 6.000 kvadratkilometer, reduceret til vanddråber.
En billion tons is – smeltet væk.
Da A68’s nedsmeltning var på sit højeste, drev der mere end 1,5 milliarder tons ferskvand ud i havet hver eneste dag.
En gruppe fra Leeds University i England har set nærmere på satellitdata og vurderet isbjergets forskellige stadier, mens det drev fra Antarktis gennem Det Sydlige Ishav videre til den sydlige del af Atlanterhavet.
På denne måde har forskerholdet kunnet se, hvornår A68 smeltede mest i løbet af sit tre og et halvt år lange liv.
I en periode var de bange for, at isbjerget ville kunne skabe en blokade i et område, hvor millioner af pingviner, sæler og hvaler lever, men nedsmeltningen gik så hurtigt, at det aldrig blev kritisk.
Isbjerget mistede nemlig momentum og evnen til at holde sig oven vande.
»Det ser ud til, at den (A68 red.) i kort tid havde kontakt til kontineltalsoklen (den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade red.),« siger Anne Braakmann-Folgmann, der er professor ved Leeds University, til BBC.
Sammen med hendes kollega Andrew Shepherd fortæller de, at isbjerget på det tidspunkt var reduceret til en dybde på 150 meter, og dermed var ved at forsvinde helt.
I April 2021 var A68 reduceret til så små mængder is, at forskerne ikke længere kunne følge bevægelserne ud fra deres satellitfotos.
Nu er forskere ved at forsøge at regne ud, hvad det kommer til at få af betydning for klimaet.
Ifølge BBC vil ferskvandet påvirke havstrømme. Og mineraler, jern og organisk materiale fra isbjerget vil sprede sig i havene.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Remote Sensing of Environment.