Da dinosaur-fuglen Archaeopteryx flappede rundt på Jorden for 150 millioner år siden, var den på størrelse med en skade og synede ikke af meget. Slet ikke sammenlignet med sine titaniske, tonstunge og ofte mere end 10 meter lange dinosaur-slægtninge.

Alligevel er fossilerne fra dinosaur-fuglen i dag kendt som værende af en monumental størrelse rent forskningsmæssigt. 

Nu er ét af verdens 12 Archaeopteryx-fossiler landet i Danmark. Nærmere bestemt i Knuthenborg på Lolland, hvor det nu har hjemme og til foråret udstilles i et nyt museum for evolution. 

»Archaeopteryx-fossilet er tit blevet kaldt verdens vigtigste, på grund af dets status som det fossil, der beviste evolutionen,« siger i palæontolog på Knuthenborg, Anna Øhlenschlæger, til Videnskab.dk.

»Fossilet er kun omtrent lige så stort som to ark A4-papirer og vejer cirka tre kilo,« fortæller Anna Øhlenschlæger, der kalder det for »mega vildt«, at museet har fået fingrene i dinosaur-fuglen, som der altså kun er fundet 12 fossiler af i verden. 

Til sammenligning er der fundet 32 T. rex-fossiler. 

Archaeopteryx havde vinger, fjer og næb. Samtidig havde den tænder i næbbet, klør for enden af vingerne og en lang, knoglet hale, som man kender det fra dinosaurerne. 

Fortidsfuglen, der er kendt som verdens første fugl, bliver af den grund set som det afgørende led i evolutionskæden, der binder dinosaurerne og fuglenes udvikling sammen.

'Overgangs-fossilet' er det derfor også blevet kaldt af palæontologer. 

Rekonstruktion af Archaeopteryx, der har været på størrelse med en nutidig skade (Foto: Evolutionsmuseet i Knuthenborg / Sergey Dives)

Udenlandsk dino-forsker: Kæmpe nyhed for Danmark

Den argentinske palæontolog Luis Chiappe kalder det for en »kæmpe nyhed«, at det er lykkedes Knuthenborg at erhverve sig et af de sjældne Archaeopteryx-fossiler:

»Fossiler fra Archaeopteryx har en enorm historisk betydning og en form for kendis-status blandt palæontologer,« fortæller Luis Chiappe, der leder the Dinosaur Institute på Natural History Museum i Los Angeles, til Videnskab.dk. 

»Fossilerne er de vigtigste overhovedet i vores forståelse af fugles evolutionshistorie,« tilføjer palæontologen, der forsker i fortidsfugles evolution. 

Det første Archaeopteryx-fossil blev fundet i Tyskland, to år efter at Charles Darwin i 1859 udgav sin verdensændrende bog »Om Arternes Oprindelse«, som introducerede teorien om evolution.

Charles Darwin selv så Archaeopteryx som beviset for sin teori. 

Luis Chiappe er ikke involveret i Evolutionsmuseets arbejde, men han fortæller, at han »personligt er meget glad for at høre«, at museet har købt fossilet. 

»Det er enormt vigtigt for videnskaben, at fossilet bliver gjort tilgængelig for offentligheden og forskningen,« tilføjer Luis Chiappe. 

Mytisk fossil bliver kaldt for ‘Fantomet’

Luis Chiappes begejstring hænger sammen med det købte Archaeopteryx-fossils mytiske historie. 

Fossilet er kendt som ‘Fantomet’ - opkaldt efter den lynhurtige tegneseriehelt - fordi fossilet, da det blev fundet i Sydtyskland i 1990, forsvandt fra offentligheden næsten med det samme.

»Det skiftede hænder en række gange, inden det blev solgt billigt til en privat samler, der troede, at det var en pterosaur (en flyveøgle, red.),« som den slovakiske palæobiologi Martin Kundrát har fortalt det i en artikel på Live Science.

Det videnskabelige samfund kendte intet til eksemplaret, før det blev udstillet i Tyskland i 1996, lyder det desuden fra Martin Kundrát.

»Videnskabsfolk har vist, at det fandtes. Men de har næsten ikke haft adgang til den. Ikke før nu,« påpeger Anna Øhlenschlæger.

Siden 1996 har fossilet været hos en hemmelig, privat samler, der kun nødigt har lånt eksemplaret ud til forskning. 

Knuthenborg, der er ejet af lensgreve og godsejer Christoffer Knuth, købte fossilet for to år siden. Hvad fossilet har kostet, og hvem de købte det af, ønsker museet ikke at oplyse. 

Ingen har endnu turde åbne den sedimentære sten af sand og kalk, fossilet er indlejret i.  Fossilet »meget, meget skrøbeligt« fortæller Anna Øhlenschlæger. (Foto: Evolutionsmuseet i Knuthenborg)

»Meget begejstret!«

En af de få forskere, der har haft adgang til fossilet, er palæontolog og evolutionsforsker Benjamin Kear, der har forsket i Fantom-fossilet i årevis og gennem skanninger har konstrueret en 3D-model af hver eneste knogle i fossilet.

Han er ligeledes svært tilfreds med, at Archaeopteryx er landet i Danmark:

»Hvordan jeg har det med det? Jeg er meget begejstret!« udbryder Benjamin Kear, der forsker ved Uppsala Universitet i Sverige.

»Med den generøse adgang til fossilet, som Knuthenborg giver til forskere, vil vi være i stand til at fortsætte, hvor vi slap,« fortæller han og tilføjer:

»Vores håb er, at vi vil være i stand til at lave genundersøgelser af andre eksemplarer af Archaeopteryx og derigennem få yderligere indsigt i biologien og udviklingen af den verdens første fugl og dens levemåde«.

Meget attraktivt for videnskaben

Fantomet er det 8. i rækken af Archaeopteryx-fossiler, der er blevet fundet. 

Og så er det 400.000 år yngre end de andre 11 kendte Archaeopteryx-fossiler, hvad gør det ekstra attraktivt videnskabeligt set.

Det fortæller palæontolog og museumsinspektør på Geomuseum Faxe, Jesper Milán, der kalder fossilet for det »mindst prangende, men mest interessante fossil« i Knuthenborgs nye samling:

»Et grundigt studie af fossilet vil kunne løfte sløret for, hvor meget fossilet har ændret sig over de 400.000 år.«

»Det kan give en helt ny indsigt i Archaeopteryx udvikling. Det kunne være, at den har fået bedre flyveevner, at fjerdragten har ændret sig eller noget tredje,« fortæller Jesper Milán, der er konsulent på det nye evolutionsmuseum. 

Luis Chiappe bekræfter, at der »ingen tvivl er, om at fossilet kan kaste lys over ukendt information om Archaeopteryx«. 

Kan fortælle nyt om intelligens og fjerdragt

Fossilet, der er en ung og ikke helt fuldvoksen udgave af dinosaur-fuglen, har et »utroligt velbevaret kranie og hjernekasse,« fortæller Anna Øhlenschlæger, der vurderer, at det giver mulighed for at forske i, hvor stor en hjerne dyret havde og muligvis sige noget om fuglens intelligensniveau.

»Vi mennesker synes jo altid sådan noget med at måle intelligens og hjerner er spændende, fordi så kan vi gå og føle os lidt overlegne,« siger Anna Øhlenschlæger og griner:

»Men det er også interessant med Archaeopteryx, fordi vi i dag ved, at skader og krager, der jo er på størrelse med Archaeopteryx, er virkeligt intelligente«.   

Til sidst kan undersøgelser af ‘Fantomet’ give et bedre billede af, hvordan dinosaur-fuglen egentlig så ud, da den baskede rundt blandt bregner og vulkaner for 150 millioner år siden. 

Benjamin Kears undersøgelse af fantom-fossilet afslørede i 2019, at det havde svage aftryk af fjer. Hvis aftrykkene kan graves fri og de gemmer på organiske rester af farvepigmænt, vil det give ny viden om, hvordan dinosaur-fuglenes fjerdragt så ud, fortæller Jesper Milán. 

Lige nu er farven på Archaeopteryx fjerdragt genskabt ud fra én fjer på fjerdragten. 

Det der er markeret med hvid linje, er en vinge, der ikke kan ses med det blotte øje, men med special skanning. (Foto: Evolutionsmuseet i Knuthenborg)

»Meget, meget skrøbeligt«

Den slags undersøgelser kræver dog, at fossilet frigøres yderligere fra den sedimentære sten af sand og kalk, som det lige nu er indlejret i. 

Og det er ikke en nem opgave. Fossilet »meget, meget skrøbeligt«, pointerer Anna Øhlenschlæger. Derfor har ingen endnu derfor turde åbne stenen:

»Fugleknogler er hule og er meget små. Det ved de fleste fra, hvis man har lavet en kylling til aftensmad. Så man har simpelthen været bange for at smadre knoglerne. Hvis man bare skraber i det øverste lag, kan flere dele af fossilet gå i stykker,« forklarer hun.

Planen er dog, at alliere sig med en modig konservator, der tør give sig i kast med at grave dinosaur-fuglen fri. Hvornår de afgørende udgravninger skal finde sted er endnu uvist. 

»Lige nu vil vi gerne finde den bedste metode at gøre det på. Indtil da arbejder vi på at få så meget information ud af fossilet som muligt gennem skanninger,« fortæller Anna Øhlenschlæger.

Ny samling byder også på helt ny dinosaur-art

Archaeopteryx bliver »kronjuvelen« i Evolutionsmuseet, lyder det fra Anna Øhlenschlæger.

Men fossilet bliver ikke det eneste trækplaster på det nye museum. 

5 andre dinosaur-fossiler, 10 fossiler fra permtiden, der foregik fra 299 til 251 millioner år side og går forud fra dinosaurernes tid, og en række andre istidsfossiler, udstilles også på Evolutionsmuseet.

Ifølge Jesper Milàn fra Geomuseum Faxe, er det »internationalt set en af de rigtig gode samlinger,« som Knuthenborg har fået stablet på benene:

»Det bliver en af de største på europæisk plan. Og så er det jo den eneste i Danmark af sin art,« siger Jesper Milàn.

»Samlingen er virkelig vild,« siger Anna Øhlenschlæger, der i foråret deltog i flere dinosaur-udgravninger i Utah i USA. 

Her fandt de blandt andet et dinosaur skelet, der ser du til at være en helt ny dinosaur-art. Den nye dinosaur-art bliver også en del af udstillingen.

»Det er en hornet dinosaur ligesom en Triceratops. Men der er noget på dens horn og nakkekam, der gør det til en helt ny art, som verden aldrig har set før,« siger Anna Øhlenschlæger.

Mere kan hun ikke sige. Lige nu undersøger en række amerikanske forskere den nye dinosaur, som de planlægger at udgive en videnskabelig artikel om. 

Evolutionsmuseet åbner 1. april 2023.