Enorme stenstriber i de etiopiske bjerge forbløffer forskere

For at forstå klimaforandringerne i dag er vi nødt til også at forstå fortidens klimaforandringer, selv hundredetusindvis af år tilbage. (Billede: Groos et al./Earth Surface Dynamics/CC BY 4.0)

For at forstå klimaforandringerne i dag er vi nødt til også at forstå fortidens klimaforandringer, selv hundredetusindvis af år tilbage. (Billede: Groos et al./Earth Surface Dynamics/CC BY 4.0)

Kilde: 
18 marts 2021

En gruppe klimaforskere på ekspedition i Etiopien, hvor de undersøger effekterne af den seneste istid på Sanetti-plateauet i Bale-bjergene, er stødt på et usædvanligt geografisk fænomen.

Store, mystiske, tigerstribelignende stenformationer, som ikke burde være der.

Det skriver ScienceAlert.

»Eksistensen af disse stenstriber på et plateau i troperne overraskede os,« fortæller forsker Alexander Groos.

»Såkaldte periglaciale landskabsformer af denne størrelse var tidligere kun kendt fra tempererede områder og polarområder og forbindes med jordtemperaturer omkring frysepunktet.«

Striberne er op til 1 kilometer lange, 15 meter brede og 2 meter dybe. (Billede: Alexander R. Groos/Digital Globe Foundation/CC BY 4.0)

Forskerne mistænker, at disse striber blev til ved periodisk nedfrysning og optøning af jorden tæt på gletsjeren, som har trukket stenene sammen, skriver ScienceAlert.

Det ville have krævet drastiske fald i jord- og lufttemperaturerne, og forskerne ved ikke, om det var sådan, høje bjerge i troperne blev nedkølet i denne periode, eller om det var et regionalt fænomen.

Gletsjerne i dette område lader nemlig ikke til at have fulgt udviklingen i resten af verden.

»Vores resultater viser, at gletsjerne i de sydlige etiopiske højlande nåede deres største udbredelse mellem 40.000 og 30.000 år siden, adskillige tusinde år før andre bjergregioner i Østafrika og på verdensplan,« fortæller Alexander Groos.

Ifølge forskerne blev denne tidlige nedkøling og gletjserfremdrift sandsynligvis forårsaget af variationer i nedbør og bjergenes egenskaber, skriver ScienceAlert.

Det betyder, at flere faktorer end blot temperatur drev fremdriften af gletsjere i Østafrika, og det kan måske fortælle os noget om, hvordan lignende udviklinger i fremtiden vil se ud, samt hvordan det kan påvirke biodiversitet og økosystemer.

Før der drages nogle endelige konklusioner, skal der dog mere forskning til flere steder i verden.

Studiet blev offentliggjort i tidsskrifterne Science Advances og Earth Surface Dynamics.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.