Enlig han-hval sætter migrations-rekord: Svømmer halvvejs rundt om Jorden
Gråhval rekord 20.000 kilometer migration

Gråhvalen har svømmet længere end noget andet pattedyr, vi kender til. (Foto: Shutterstock)

Gråhvalen har svømmet længere end noget andet pattedyr, vi kender til. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
09 juni 2021

Lad os skrue tiden tilbage til 2013, hvor en ensom gråhval blev spottet ud for Namibias kyst. 

Synet vakte undren, for arten er kun sjældent blevet set i det Atlantiske Ocean og som regel kun på den nordlige halvkugle.

Lad os nu spole frem til nutiden 2021, hvor forskere er kommet med forklaringen på det sjældne syn.

Det viser sig, at gråhvalen havde rejst mindst 20.000 kilometer, svarende til halvvejs rundtom Jorden. Således sætter den en ny migrationsrekord for noget pattedyr, skriver New Scientist.

»Det er det længste, noget hvirveldyr nogensinde er rejst igennem vand, så vidt vi ved,« siger professor Rus Hoelzel fra Department of Biosciences, Durham University, som er førsteforfatter på et nyt studie om hvalen.

Forskerne samlede vævsprøver fra hvalens hud og analyserede dens DNA og sammenlignede det med DNA fra andre hvalpopulationer, for at afgøre hvor den oprindeligt kommer fra. 

Prøverne sporer gråhvalen til en truet population i det nordlige Stillehav, som lever langs den østasiatiske kyst. 

 

ast

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.