Endelig en god klimanyhed: CO2-udledningen er stagneret
I de seneste tre år har der været stagnering i udledningen af CO2 i verden, konkluderer et nyt studie. Selvom resultaterne umiddelbart er positive, er dansk klimaforsker dog fortsat skeptisk.
Kulstof udledning co2 skorsten klima global opvarmning drivhusgasser

Mod forventning er den globale udledning af drivhusgasser den samme for tredje år i træk, viser et nyt klimastudie. Årsagen er blandt andet Kinas reducerede kulforbrug. (Foto: Shutterstock)

Mod forventning er den globale udledning af drivhusgasser den samme for tredje år i træk, viser et nyt klimastudie. Årsagen er blandt andet Kinas reducerede kulforbrug. (Foto: Shutterstock)

Man hører mest triste historier om sultende isbjørne og stigende verdenshave, når det gælder vores omdiskuterede klimasituation.

Men et nyt studie har netop konkluderet en stagnering i vores CO2-udledning over de seneste tre år. Og det er godt nyt for klimaet.

»I tre år har udledningen næsten stået stille. Det er en stor kontrast til for ti år siden, hvor udledningen voksede med tre procent. Det er virkelig fladet ud over de seneste par år,« forklarer Glen Peters, der er en af forfatterne bag studiet og forsker på Center for International Climate and Environmental Research-Oslo i Norge til The Washington Post.

Han og 67 internationale klimaforskere, der er en del af Global Carbon Project, har undersøgt, hvor meget COvi har udledt fra 2014 til 2016 og er blevet positivt overraskede.

Studiet er udgivet i Journal Earth System Science Data.

LÆS OGSÅ: Trump kan kickstarte katastrofal klimalavine

Mindre COi atmosfæren

Forskerne har lavet en måling, der viser, at CO2-udledningen i atmosfæren næsten ikke er steget mellem 2014 og 2016.

Udledningen er øget med 0,2 procent fra 2015 til 2016, hvilket forskerne opfatter som en positiv stagnering.

Det står i stærk kontrast til det seneste årti, hvor udledningen af drivhusgasser har været støt stigende.

Nyheden får mange til at spekulere i, om vi har set de højeste rater af CO2-udledning, og om udviklingen herfra vil være faldende.

Men det er for tidligt at sige noget om, mener Glen Peters.

»Jeg vil helt klart vente nogle år med at konkludere, at vi har set de højeste CO2-niveauer. Men det her er gode nyheder og en stor overraskelse, da det er anderledes end udviklingen i de seneste par år,« siger han.

LÆS OGSÅ: Klimaet stikker af fra solen

Kina bruger mindre kul

Den positive stilstand i CO2-udledningen skyldes blandt andet, at USA og Kina er begyndt at bruge mindre kul og flere bæredygtige energikilder.

»Der er mange årsager til, at stigningen i CO2-udledningen er blevet standset. En af de vigtigste faktorer er, at de to største udledere USA og Kina har reduceret deres forbrug af kul,« siger Bob Ward, der er kommunikationsleder på Grantham Research institute on Climate Change.

Helt præcist har Kina nedsat deres udledninger af drivhusgasser med 0,7 procent i 2015, og de forventer et fald på 0,5 procent i 2016.

LÆS OGSÅ: Er FN for langsom til at håndtere klimaforandringerne?

»Det går stadig alt for langsomt«

Men selvom udviklingen umiddelbart er positiv, er der stadig lang vej endnu, mener klimaprofessor Jørgen Eivind Olesen fra Institut for Agroøkologi, Klima og Vand på Aarhus Universitet.

»De 0,2 procent er en stigning, men den er ikke så stor, som den kunne have været. Det er ikke godt nok. Vi skulle jo have haft et reelt fald, før der er noget at juble over,« siger han.

Og ser man på det bredere perspektiv, er mængden af COi atmosfæren da også 63 procent højere end i 1990.

Det kan betyde, at vores chance for at redde Jorden fra overophedning er meget lille, mener Jørgen Eivind Olesen.

»Selvom vi får et fald på to procent hvert år, kan vi nok stadig ikke nå at redde Jorden. Det tager for lang tid,« forklarer han.

LÆS OGSÅ: Klimaet truer moskusokserne i Arktis

»Vi skal suge COud af atmosfæren«

Hvis Jorden skal have nogen chance for at klare sig i kampen mod klimaforandringer, skal vi satse på ny energiteknologi og gå over til eldreven transport, mener Jørgen Eivind Olesen.

»Derudover skal vi lave et øget kulstofsoptag i skove og i jorden, så vi suger noget af CO2’en ud eller pumper den ned i undergrunden. Men det, mener man, er for dyrt,« siger han.

Jørgen Eivind Olsesen understreger betydningen af, at man handler nu. Ellers vil det simpelhen gå for langsomt, og vi vil ikke kunne redde planeten i tide.

LÆS OGSÅ: Hvad vil du selv gøre for at redde klimaet

Grøn energi skal gøres konkurrencedygtig

Forskerne bag studiet er dog begejstrede for deres nye resultater.

Det eneste, der slår skår i deres glæde, er frygten for, at Donald Trump vil blæse på grøn energi og klimaafataler.

»Donald Trump som præsident kunne underminere den positive udvikling, hvis han udfører sin plan om at skippe Barack Obamas Clean Power Plan og i stedet forøger brugen af kul til elektricitet,« siger Bob Ward.

Men det preller af på Jørgen Eivind Olesen.

»Der er mange amerikanere, der ikke tror på klimaforandringer. Men i energisektoren er det sådan, at vedvarende energikilder er kommet ned i pris, som gør, at kul ikke er så stor en konkurrent. Derfor er jeg overbevist om, at Trump vil satse på de billige vedvarende løsninger, fordi der der i fremtiden vil være penge i det,« siger han.

LÆS OGSÅ: Brande er kæmpe klimajoker

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.