»En revolution«: Flere millioner døde planter digitaliseres
På Smithsonian National Museum of Natural History i Washington har tre unge forskere påtaget sig den enorme opgave at digitalisere millioner af tørrede plantearter. Statens Naturhistoriske Museum kalder arbejdet en revolution.
digitalisering tørrede planter Natural museum Smithsonian Institute Washington

Tørrede planter er presset fladt sammen på papir. Det gør det muligt at digitalisere dem med samme metoder, som man bruger til at digitalisere bøger. (Foto: Shutterstock)

Tørrede planter er presset fladt sammen på papir. Det gør det muligt at digitalisere dem med samme metoder, som man bruger til at digitalisere bøger. (Foto: Shutterstock)

I kælderen på Smithsonian National Museum of Natural History i Washington er de i gang med et stykke imponerende samlebåndsarbejde.

Historien kort
  • Tre forskere har digitaliseret 2,5 millioner døde planter ved hjælp af ny teknologi.
  • Digitaliseringen gør plantesamlingen tilgængelig for forskere overalt på kloden.
  • Statens Naturhistoriske Museum i Danmark er imponeret og vil gøre Smithsonian National Museum of Natural History i Washington kunsten efter.

Museet gemmer på en af verdens største plantesamlinger, der tæller over fem millioner planter. Samlingen fylder mere end to etager og indeholder alt fra gigantiske palmeblade, mikroskopiske alger og tørrede planter, der er mere end to hundrede år gamle.

Planterne er tørrede, sammenpressede og anbragt på stift, hvidt papir og omhyggeligt markeret med information om, hvor og hvornår de er fundet.

De fleste planter har været gemt væk i aflåste kabinetter, der har været nærmest umulige at få et overblik over og lave større analyser på.

Men nu skal samlingen digitaliseres, fortæller museet til The Washington Post.

En million planter på halvandet år

digitalisering tørrede planter Natural museum Smithsonian Institute Washington

Planten abacopteris insularis doneret til museet i 1959 fra en japansk samler. (Foto: National Museum of Natural History/Smithsonian Institution)

Hvis du synes, at det lyder som lidt af en uoverkommelig opgave, så har du givetvis ret. 

Museet har tidligere brugt godt 40 år på at katalogisere og senere digitalisere omkring 1,5 millioner planter i samlingen.

Imens kom nye planter til i en sådan fart, at det har været umuligt at følge med. Man havde kort sagt mistet overblikket.

Ind til for halvandet år siden.

Det seneste halvandet år har museet nemlig formået at digitalisere en million planter mere. 

»Vi har forsøgt at skabe en mere industrialiseret proces for at muliggøre digitaliseringen i den skala, som vi gør det i,« forklarer Ken Rahaim, der ansvarlig for massedigitaliseringen på Smithsonian, til The Washington Post.

Museet bruger et transportbåndsbælte og et 'high-speed'-kamera, der er udviklet i Holland, hvor teknologien har været brugt til at digitalisere en hollandsk plantesamling på syv millioner planter fra Naturalis Biodiversity Center på under fire år.

Du kan se alle de planter, der ind til videre er skannet ind her.

digitalisering tørrede planter Natural museum Smithsonian Institute Washington

Planten her er fra 1866 og bærer navnet abies brachyphylla. (Foto: National Museum of Natural History/Smithsonian Institution)

Kan revolutionere forskningen

Det er tre unge forskere, der har fået fornøjelsen af at stå med de tørrede planter i hænderne, så de kan blive gratis tilgængelige for alle.

»Samlingen er et vidne om, hvad der har eksisteret, og det vidner om, hvad der eksisterer i dag,«  fortæller Laurence J. Dorr, botanisk afdelingsleder på museet, til The Washington Post.

Hele projektet er dog mere end bare en rar service. Den kan få stor betydning for forskningen, mener Laurence J. Dorr. 

»Når vi digitaliserer mere, og andre gør det samme, så tror jeg, at vi er på nippet til at revolutionere de spørgsmål, som vi kan stille om den fysiske verden,«  fortæller han.

Digitaliseringen gør samlingen tilgængelig for forskere overalt på kloden. Det vil give muligheden for at analysere og eksaminere planter med en lethed, der umuligt kunne gøres i hånden, fortæller Laurence J. Dorr.

I denne video får du indblik i forskernes store arbejde. (Video: The Washington Post)

Ros fra Statens Naturhistoriske Museum

På Statens Naturhistoriske Museum er man enig i, at digitaliseringen kan skabe landvindinger på det botaniske og biologiske forskningsområdet.

»Museerne er en del af en stor infrastruktur. Vi kan aldrig nøjes med, hvad vi selv har i vores egne samlinger til vores forskning,« fortæller Nikolaj Scharff, der er samlingschef på Statens Naturhistoriske Museum.

Han forklarer, at man enten flyver hen og besøger museet, der har den pågældende plante, som man skal studere, eller får den tilsendt.

»Lige nu sidder jeg med et projekt, hvor jeg har fået tilsendt og lånt 30 forskellige planter. Det siger sig selv, at man kan spare en masse tid ved at digitalisere de her samlinger.«

Statens Naturhistoriske Museum vil gøre det samme

Digitaliseringen er en revolution for arbejdet, fortæller Nikolaj Scharff og tilføjer, at Statens Naturhistoriske Museum lige nu er undervejs med en ansøgning for at rejse penge til at leje samlebåndsudstyret fra Naturalis Biodiversity Center.

Nikolaj Scharff vurderer, at det vil tage et år for museet at digitalisere samlingen med udstyret fra Naturalis Biodiversity Center. Hvis det skulle gøres i manuelt, ville det tage 1.000 mand 1 år at gøre det.

Statens Naturhistoriske Museum har en samling på omkring fire millioner tørrede planter. Det koster en euro at skanne hver plante. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.