En milliard ton grønlandsk mudder glider hvert år i havet
Klimaforandringer øger udledningen af mudder fra Indlandsisen til havet.
Mudder sediment udledning Grønland indlandsisen

Er Grønlands sediment en nyttig ressource, eller er det skidt, der hober sig op i havet? (Foto: Shutterstock)

Er Grønlands sediment en nyttig ressource, eller er det skidt, der hober sig op i havet? (Foto: Shutterstock)

Hvert år transporterer smeltevandsfloder i Grønland én milliard ton mudder ud i havet.

Det viser ny forskning, der for første gang beregner Grønlands samlede bidrag til aflejring af mudder (sediment) på bunden af verdenshavene.

sediment grønland kanqerlussuaq havet oversvømmelser

Sediment afsætter sig, når sten bliver nedbrudt. Her Kangerlussuaq i Vestgrønland. (Foto: Shutterstock)

Det nye studie viser, at selv om Grønland kun er ansvarlig for én procent af det ferskvand, som hvert år kommer fra land ud i havet, er landet samtidig storleverandør af sediment og står for hele otte procent af verdens samlede sedimentudledning til havet.

Det er betydeligt mere end eksempelvis hele Nordeuropa.

»Det er et overraskende stort bidrag, som har betydning for både mennesker og dyrene i havet. Tidligere har der kun været nogle skøn i denne omegn, men det her forskningsresultat fikserer skønnet,« fortæller en af de danske bidragydere til det nye forskningsresultat, Bent Hasholt, der er professor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Forskningsresultatet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

Bidrager til globale vandstandsstigninger

Det nye forskningsresultat er en detaljeret, grundvidenskabelig undersøgelse, som har samfundsmæssig relevans, fordi mængden af sediment, som Grønland sender ud i havet, bliver større, i takt med at klimaforandringerne tager til, og Indlandsisen smelter.

Det vurderer Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

»Det er i sig selv ikke overraskende, at der kommer mere sediment fra land ud i havet, når iskappen og gletsjerne på Grønland smelter hurtigere. Men dette studie kvantificerer sedimenttilførelsen, hvilket er meget vigtigt at gøre, hvis man vil vurdere betydningen af det,« siger Marit-Solveig Seidenkrantz, der ikke har noget med det nye studie at gøre.

Ifølge Marit-Solveig Seidenkrantz er beregningen af mudder-udledningen ikke kun vigtig for at forklare geologiske fænomener som udvikling af bassiner i havet omkring Grønland, bevarelse af fossiler i havbunden, og hvor hurtigt landjorden under isen bliver skrællet af.

»En øget tilførsel af sediment kan også være med til at øge vandstanden i havene hurtigere,« forklarer hun.

Den eneste måde at bremse udledningen af sediment er ved at svække afsmeltningen af Grønlands Indlandsis, hvilket kun kan ske ved få de globale temperaturer til at falde. Der er dog ikke udsigt til, at det vil ske lige foreløbigt.

sediment grønland kanqerlussuaq havet oversvømmelser mudder indlandsis klimaforandringer

Grønlands indlandsis smelter hurtigere og hurtigere, og det betyder, der kommer mere sediment i havet. (Foto: Shutterstock)

Er både godt og skidt

Ifølge Bent Hasholt er der både positive og negative effekter forbundet med udledningen af de store mængder sediment.

De positive:

  1. Sediment indeholder mange næringsstoffer, som alger og plankton optager. Det indgår i fødekæden, så på den måde kan øget udledning af sediment give flere fisk i Nordatlanten.
  2. Det grovkornede sediment kan bruges til betonstøbning og fundering ved hus- og vejbyggeri. Derfor er sedimentet en nyttig ressource i Grønland.

De negative:

  1. Sediment i vandet kan skygge for bundvegetation og alger i havet, så der ikke er lys nok, til at de kan vokse optimalt.
  2. Sediment kan fylde op og blokere havne og farvande omkring Grønland og derved forhindre skibstrafik.
  3. Der er mange muligheder for at udnytte smeltevandet til produktion af vandkraft. Et stort sedimentindhold i vandet kan imidlertid føre til, at de søer, som ligger i forbindelse med vandkraftværker, bliver fyldt op, og kraftværkets levetid bliver kortere. Et højt indhold at mudder i floderne slider også på turbinebladene, der skal drive vandkraftværkerne.

 »Størstedelen af energiforsyningen i Norge er baseret på vandkraft. Der, hvor der er gletsjere i kraftværkets opland, følger man nøje sedimentindholdet. Såfremt man vil udnytte smeltevandet i Grønland, er det nødvendigt at vide, hvor store mængder sediment i floderne man har med at gøre,« siger Bent Hasholt.

sediment grønland kanqerlussuaq havet oversvømmelser mudder

Når mere sediment kommer i havene, kan det være med til at øge vandstigningerne. (Foto af Diskobugten: Shutterstock)

Kan fortælle om Danmarks fortid

Det nye forskningsresultat giver samtidig forskere indsigt i de processer, som skaber landskabet under en tyk iskappe.

Bent Hasholt fortæller blandt andet, at man kan bruge det nye forskningsresultat til at forstå, hvor meget og hvor hurtigt isen og floder under isen gnaver i undergrunden.

Det er ikke kun relevant for at forstå, hvad der sker i dag, men også i fortiden.

»Indlandsisen svarer til den is, som lå over store dele af den nordlige halvkugle under istiderne, og som skabte blandt andet landskabet i Danmark ved de selvsamme processer. Ved at forstå, hvordan de fungerer i dag, kan vi også bedre forstå, hvordan vores eget land blev formet,« siger Bent Hasholt.

Sådan gjorde forskerne

I takt med at Indlandsisen i Grønland smelter, løber smeltevand ned gennem sprækker i isen til jordoverfladen ved bunden af isen.

Her danner smeltevandet store, brusende floder, som tager det sediment, som isen har skrabet af, med sig på deres vej mod havet.

Da den kilometer tykke iskappe gennem årtusinder har gnavet godt og grundigt i undergrunden i Grønland, er der meget løst materiale, som floderne kan tage med sig. Eksempelvis måler forskere normalt koncentrationen af mudder i floder i milligram per liter, men i Grønland gør de det i gram per liter.

»Ved at kende til koncentrationen af sediment i vandet i en flod og den mængde vand, som floden transporterer, kan vi beregne, hvor meget sediment floden samlet set bidrager med om året. Det har vi tidligere beregnet for nogle få floder i Grønland, men i det her studie er det første gang, at det samlede bidrag fra de grønlandske floder er beregnet,« forklarer Bent Hasholt.

sediment grønland kanqerlussuaq havet oversvømmelser mudder indlandsis klimaforandringer sydgrønland flod

Smeltevand danner floder, der tager sedimenter med på vejen ud i havet. Her en gletsjerdal i Sydgrønland. (Foto: Shutterstock)

Få floder leverer næsten alt sediment

I det nye forskningsresultat har forskerne sammenholdt satellitmålinger af 160 floder med målinger af sedimentindhold af nogle enkelte floder i Grønland.

Satellitterne kan måle farveintensiteten på billeder af de forskellige floder, og ved at sammenholde denne måling med feltmålinger af den faktiske koncentration af sediment i floderne har forskerne vist, at de ret nøjagtigt kan finde sedimentkoncentrationen i en flod ved hjælp af satellitmålingerne alene.

Da satellitobservationer dækker hele Grønland, har forskerne dermed fået et værktøj til at få et overblik over Grønlands samlede sedimentproduktion.

Forskningsresultatet viser, at floderne smider én milliard ton sediment i havet om året.

Samtidig viser det, at kun 15 procent af floderne leverer 80 procent af den samlede mængde sediment.

»I Grønland er der indtil videre kun målt på mellem 20 og 30 floder, og det har taget 25 år med hårdt feltarbejde at få det gjort. Med det nye forskningsresultat kommer vi næsten op på 100 procents dækning ved hjælp af satellitter og nogle smarte algoritmer,« siger Bent Hasholt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk