En funklende komet og lysende galakser: Årets bedste astrofotos er kåret
Se de flotte vindere til Astronomy Photographer of the Year 2022.

‘Disconnection Event’. (Foto © Gerald Rhemann)

‘Disconnection Event’. (Foto © Gerald Rhemann)

Hvad end det er for en sans eller instinkt, der lader os se skønhed i naturen, så kommer det på overarbejde, når vi ser ud i universet.

Selv voldsomme begivenheder som døende stjerner eller kometer, der bliver flået fra hinanden, er betagende. 

Vores nærmeste nabo, Månen, en gold sten, har været genstand for en mange hundredtusinder år lang kærlighedsaffære med mennesket, selv før vi fik teknologien til at se den nærmere.

Vi behøver heldigvis ikke længere lade os nøje med vores egne øjne. Selv enkeltpersoner har i dag evnerne og udstyret til at fange og forevige disse glimt af den vide verden uden for vores egen.

De bedste af disse billeder kåres hvert år til fotokonkurrencen Astronomy Photographer of the Year, som vi tidligere på året kunne vise nogle af topkandidaterne til.

Nu er tiden kommet til at løfte sløret for de endelige vindere. Og først vinderen over dem alle.

Førstepladsen gik til Gerald Rhemann, som fangede kometen Leonard i en kritisk stund. På juleaftensdag 2021 blev kometen ramt af en stærk solvind, som splittede dele af kometens hale ad - en såkaldt disconnection event.

Leonard fortsatte ufortrødent sin bane ud af Solsystemet og kommer aldrig til at lægge vej forbi Jorden igen.

Og nu videre til de forskellige kategorier.

Polarlys

Fra den islandske halvø Hvalnes har fotografen formået at fange nordlyset, auroa borealis, i en flygtig dans over den smeltende is. I modsætning til de fleste fotografier af nordlys, der tages om vinteren, blev dette billede nemlig taget om foråret. Mellem den frosne sø og himlen ses bjerget Eystrahorn. Polarlys forekommer, når elektrisk ladede partikler fra Solen, som bliver båret gennem rummet på solvinde, støder ind i Jordens magnetfelt og skaber det spektakulære lysshow. (Foto: Filip Hrebenda / APY2022)

Mennesker & rummet

I sin vanlige gang rundt om Jorden befandt Den Internationale Rumstation sig i et splitsekund direkte over Stilhedens Hav på Månen, og fotografen var hurtig nok på aftrækkeren til at fange transitten. Stilhedens Hav var stedet, hvor Apollo 11-missionen landede, og hvor de første mennesker nogensinde satte fod på et andet himmellegeme end Jorden. (Foto: Andrew McCarthy)

Galakser

Den fotogene Sombrero-galakse har kun en tredjedel af Mælkevejens omfang, men lyser to til tre gange så stærkt - så stærkt, at det er den lyseste galakse inden for 35 millioner lysår. Det, der fangede dommernes opmærksomhed, er, at man akkurat kan ane det stjernestøv, der omgiver Sombreroen, og som blev slynget omkring galaksen under tidligere sammenstød med andre galakser. (Foto: Utkarsh Mishra, Michael Petrasko, Muir Evenden / APY2022)

Solen

Den standhaftige fotograf bag denne vinder tog ét billede af Solen om dagen i et år (men missede seks dage) og satte dem sammen til dette værk. De to 'bælter' på Solen er solpletter, som opstår og forgår over tid. (Foto: Soumyadeep Mukherjee)

Vores måne

En solopgang får lange skygger til at danse over månekrateret Plato, opkaldt efter den græske filosof Platon.  (Foto: Martin Lewis)

Stjerner og stjernetåger

Resterne af en død stjerne udgør motivet for dette billede. Helix-tågen, eller NGC 7293, er et sandt farveorgie i dette billede, og det var nok til at vinde dommmerne gunst. (Foto: Weitang Liang)

Bedste unge fotograf

Andromeda-galaksen er et populært motiv blandt astrofotografer. Ikke mindst fordi det er den nærmeste galakse i vores kosmiske nabolag med en afstand på 'kun' 2,5 millioner lysår. Det er dermed det fjerneste objekt, et mennesker kan se med det blotte øje - men det hjælper gevaldigt at have et teleskop! (Foto © Yang Hanwen, Zhou Zezhen)

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk