Astronomer har for første gang observeret lys fra bagsiden af et sort hul, og i samme omgang bevist, at Albert Einstein havde ret i en ting eller to.
Forskerne var egentlig i færd med at undersøge røntgenstrålerne (en form for lys med meget korte bølgelængder), som blussede op omkring det sorte hul i midten af spiralgalaksen Zwicky, små 1.800 millioner lysår væk, da de opdagede det uventede fænomen.
Udover de røntgenstråler, som blev udsendt fra det sorte huls front—altså den side, der peger mod os—målte astronomerne også, hvad der lignede ‘lysende ekkoer’ af røntgenstråler, som viste sig at komme fra bagsiden af det sorte hul.
Lys-ekkoerne så ud til at komme senere end de røntgenstråler, der blussede op fra fronten, og var også mindre og havde andre farver.
Einsteins generelle relativitetsteori fra 1915 beskriver, hvordan objekter med masse bøjer tid og rum omkring sig, hvilket er det, vi opfatter som tyngdekraft. Sorte huller har så meget masse, og dermed så stor tyngdekraft, at end ikke lys kan undslippe.
Og fordi tid og rum bøjes omkring det sorte hul, vil lys, der kommer fra den anden side af det sorte hul, bøjes, og bevæge sig udenom.
Selvom intet lys kan undslippe sorte huller, samles der enorme mængder gasser rundt om dem, lige uden for de sorte hullers begivenhedshorisont—det punkt, hvorfra intet kan undslippe.
Gasskyerne ender med at ligge som en ring rundt om det sorte hul, hvor de bliver varmet op til millioner af grader og forvandles til magnetiseret plasma, som i ny og næ slynges ud i rummet og frigiver røntgenstråler.
Denne proces sker hele vejen rundt om det sorte hul, og det er dette lys, som astronomerne kunne måle.
Det er ikke første gang, at astronomer måler bøjet lys, men aldrig før er det sket, at de har set noget fra bagsiden af et sort hul.
Deres plan er nu at nærstudere fænomenet yderligere.
Studiet, hvori de beskriver deres resultater, blev udgivet i tidsskriftet Nature.
cll
