Efter 'dino-dræber'-asteroide: Livet kom hurtigt igen
Der sker fremskridt i efterforskningen af Chicxulub-krateret, der blev forårsaget af den asteroide, som måske udryddede dinosaurerne.

Tidligere i år gik et internationalt hold forskere i gang med at grave flere hundrede meter ned i Chicxulub-krateret i Mexico. 

Nu begynder forskerne at finde spændende resultater i udgravningerne fra krateret, som en 15 kilometer bred asteroide efterlod, da den ramte Jorden for omkring 66 millioner år siden og udryddede dinosaurerne.

Vi har samlet en række billeder fra udgravningen i galleriet, som du kan se øverst i artiklen.

Forskerholdet fortæller, at de i materialet kan se beviser på, hvordan livet vendte tilbage til området kort tid efter sammenstødet.

Efterkommere af de små organismer trives højst sandsynligt i dag i kraterets ødelagte materialer.

LÆS OGSÅ: Dino-krater skal afsløre fortiden mysterier

10.000 år er undersøgt

Det internationale hold har sendt prøver fra de flere hundrede meter, de har boret ned i jorden i Den Mexicanske Golf ved krateret, til MARUM Center for Marine Environmental Sciences på University of Bremen i Tyskland.

Her bliver jordkernerne sat i system, analyseret og arkiveret.

Professor Sean Gulick fra University of Texas er en af chefforskerne bag projektet. Han advarer om, at undersøgelsen af klipperne er et langvarigt projekt, men han vil alligevel gerne dele nogle af de tidlige opdagelser.

»Det er lykkedes os at undersøge de første 10.000 år efter sammenstødet, som er domineret af det, vi kalder 'katastrofe-arter'; organismer, der elsker stressede miljøer. Herefter kan vi se, at evolutionen vender tilbage i løbet af de næste få hundrede tusind år,« siger han til BBC News.

'Katastrofe-arterne', der har efterladt fossile spor i klipperne, er små plankton-lignende organismer såsom dinoflagellater (langstrakte, encellede organismer).

LÆS OGSÅ: Forskere afslører flagellaternes hemmelighed

Dinodræber-asteroide liv igen

Udgravningerne fra krateret efter den dinodræbende asteroide for omkring 66 millioner år siden viser, at livet vendte tilbage til området kort tid efter sammenstødet. (Foto: Shutterstock)

Det varme krater blev hurtigt beboet igen

Men forskerne har også fundet tegn på nulevende biologi inde i jordkernerne.

De dybtlevende celler, som befinder sig her, er efterkommere af organismer, der har invaderet små rum og revner, som varme væsker har løbet igennem.

Lignende varme livsopretholdende tilstande kan findes ved vulkanske revner på havbunden, hvor de tektoniske plader støder på eller trækker sig fra hinanden.

»Vi har nogle celletal og noget DNA, men det er alt sammen meget tidligt. Vi er meget bekymrede for, at prøverne bliver forurenede,« forklarer professor Joanna Morgan fra Imperial College London, der også er en af lederne på projektet, til BBC News.

»Men ja, det tyder på, at krateret her var beboet kort efter nedslaget.«

LÆS OGSÅ: Nye beviser på, at asteroider dræbte dinosauerne

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk