Dyrs seje hjerner: Sælen kan sove, mens den er vågen
Gennem evolutionen har alle dyrehjerner udviklet særlige evner, der er med til at sikre deres overlevelse
Dyr intelligens hjerner

At sammenligne to arters intelligens er ligesom at sammenligne æbler og pærer. (Illustration: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

At sammenligne to arters intelligens er ligesom at sammenligne æbler og pærer. (Illustration: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Dyre-eksperten Tobias Wang får hver dag besøg af en fjerklædt ven i sin have. 

Udenfor hans køkkenvindue sidder nemlig en krage, og den er altså ganske klog. 

Hver morgen skriger den nemlig lystigt, indtil Tobias giver den mad. 

Kragen er et af de dyr, som, forskerne har opdaget, er meget mere intelligent, end vi troede for et par årtier siden. 

Vi mennesker føler os tit overlegne på grund af vores raffinerede kognitive evner, men intelligens er en svær størrelse at definere.

Og der findes dyr, hvis hjerner har udviklet sig til at kunne ret fantastiske ting, som vi mennesker kun kan drømme om at være i stand til.

Sælen sover og er vågen samtidigt

Ifølge Tobias Wang defineres intelligens helt grundlæggende ud fra vores evner til at løse problemer.

Derfor er det også enormt svært at måle, hvilke dyr der er klogest, for en hund støder immervæk på andre udfordringer end en hval. 

De intelligente dyrehjerner fortæller Tobias, der er professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, meget mere om i ugens afsnit af Brainstorm.

Om Brainstorm sæson 2

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Udover podcasts omfatter Brainstorm-projektet også formidling af hjerneviden på Instagram. Find profilen her.

Selvom vi mennesker kan bryste os af at have overlegne kognitive evner, så er der mange dyr, hvis hjerner kan konkurrere med vores i at klare skærene.

Sælen er et af dem - dens hjerne har nemlig udviklet sig til at kunne sove og være vågen på samme tid, og det er en smart overlevelsesmekanisme.

Den har ligesom mennesket to hjernehalvdele, og mens den ene halvdel sover, er den anden altså vågen og kan sørge for, at sælen ikke drukner eller blive grebet af en strøm i det kolde vand, fortæller Tobias Wang i podcasten.

Skildpadden bedøver sig selv 

Hvis ikke du allerede er lidt misundelig på de smarte dyrehjerner, så bliver du det måske nu.

Skildpadden kan nemlig leve i månedsvis helt uden ilt. Og din hjerne?

Ja, den begynder at dø ud allerede efter sekunder uden ilttilførsel.  

Skildpadde-hjernen kan nemlig nærmest bedøve sig selv, så skildpadden eksempelvis kan overvintre i mudder under isen. 

Tobias Wang fortæller, at skildpaddens hjerneceller udskiller hæmmende signalstoffer, som lukker nerveaktiviteten ned og altså anbringer skildpadden i en slags koma, indtil det varmere vejr kommer retur, og skildpadden kan vende tilbage til livet på overfladen.

Det er altså ikke skildpadden, du skal lægge dig ud med i en konkurrence om, hvem der kan holde vejret i længst tid.

Som at sammenligne pærer og æbler

Der er mange flere dyr, hvis intelligente hjerner gør dem i stand til at klare problemer, som vores menneske-hjerner slet ikke kan eller behøver at forholde sig til. 

Og i ugens afsnit af Brainstorm kan du blandt andet høre værterne Jais og Asbjørn tale med Tobias Wang om snedige blæksprutter, hjerneskanninger af krokodiller, og om hvorfor det faktisk ikke rigtig giver mening at sammenligne intelligens på tværs af arter.

Det øger nok ikke din hjernes evne til at løse problemer, men vi garanterer, at du bliver lidt klogere på dyrenes mere eller mindre intelligente hjerner i ugens podcast!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk