Dyr lider dobbelt så meget, når temperaturen stiger bare én grad
Vekselvarme dyr får det formentlig langt sværere end troet under den globale opvarmning, viser nyt dansk studie.
leguan øgle varme reptil krybdyr terrarium

'Gid jeg kunne svede!' (Foto: Pixabay)

'Gid jeg kunne svede!' (Foto: Pixabay)

Insekter, reptiler og andre vekselvarme dyr vil få hedeslag af den globale opvarmning. De er nemlig helt afhængige af omgivelsernes varme for at holde styr på deres egen.

Rammes de af en hedebølge, kan for eksempel nerver, blodkar og fordøjelsen i de vekselvarme dyr tage skade, og det kan meget vel føre til døden.

Og ifølge et nyt dansk studie vil vi se en eksponentiel stigning i varmeskader på vekselvarme dyr, i takt med at temperaturerne stiger.

Én grads stigning vil føre til en fordobling i varmeskader. Og der vil ske en syvdobling af varmeskader, hvis temperaturen som ventet stiger med 3 grader i år 2100. 

»Bliver den varmeste dag i de her arters levesteder bare én grad varmere, er truslen mod dem langt større, end vi hidtil har troet,« siger Johannes Overgaard, professor i biologi på Aarhus Universitet og medforfatter til den videnskabelige artikel.

Hver grad tæller for ‘koldblodede’ dyr

Studiet er et litteraturstudie, hvor forskerne har undersøgt tidligere forskning i, hvordan temperatur påvirker mange forskellige biologiske processer såsom vækst og energistofskifte.

Den brugte litteratur dækker 314 vekselvarme arter. Det er en stor gruppe, der dækker både mange fisk og bløddyr samt amfibier, reptiler og insekter.

Her har forskerne fundet, at de generelle processers fart stiger med 5-8 procent, når temperaturen stiger med 1 grad celsius. Og det stemmer med hidtidig viden.

Men effekten af temperatur er langt mere alarmerende, dér hvor studiet fokuserer på de processer, der giver varmestress ved høje temperaturer. Varmestress dækker både skade på en organisme fra varme og død som følge af det.

»Man ved faktisk ikke så meget om de her processer, så de er ret abstrakte koncepter, men man har traditionelt målt det ved at observere, hvor lang tid der går, før et dyr dør ved bestemte temperaturer,« forklarer Johannes Overgaard.

Resultaterne viser, at en stigning på 1 grad fordobler varmeskade-raten i de 112 arter, forskerne kunne finde data på.

Hver grad tæller eksponentielt for de vekselvarme arter, hvilket vil sige, at der kun skal små ændringer i deres habitaters maksimum-temperatur til, for at områdets varmeste dag drastisk kan udfordre deres levevilkår.

»Man kan se det lidt som at have feber,« forklarer Johannes Overgaard: »Det er slemt nok med en på 41 grader, men man vil sandelig ikke op på 42.«

Studiet holder også informationen fra den gennemgåede forskning op imod forudsigelser af temperaturstigninger fra forskellige klimamodeller for at vurdere faren for de varmefølsomme arter.

Ved en stigning på 3 grader celsius, hvilket de anvendte modeller i gennemsnit forudser vil ske ved år 2100, vil mængden af varmestress for landlevende arter forøges med over 700 procent.

For vandlevende dyr forudsiger modellerne, at varmestress kan stige mere end 180 procent.

Et omfattende stykke arbejde på et overset punkt

Hvordan forskellige arter reagerer på varme er der en del forskning i, som studiet har benyttet sig af, men videnskaben har sjældent prøvet at danne et overblik over dataene.

»De har taget et nærmere kig på noget, som man tidligere har undersøgt fra art til art, men ikke kvantificeret i stor skala,« forklarer Göran Erik Nilsson, professor i cellebiologi på Oslo Universitet, der har kigget på studiet for Videnskab.dk.

Da vekselvarme dyr modsat ensvarme dyr er ret afhængige af deres omgivelsers temperatur for at holde en passende kropstemperatur, giver det mening, at de ville være påvirket af et opvarmnings-scenarie.

Johannes Overgaard påpeger, at forudsigelserne baseret på klimamodellerne er generelle, og at der er mange variabler i studiet af temperaturbiologi:

»Hvis en bille for eksempel har det for varmt, kan den selvfølgelig søge ly, men hvis den lever af føde, der kun findes i det åbne, går det alligevel ud over dens vilkår for at finde ressourcer.«

Ifølge Göran Erik Nilsson er det interessant at vide, at der er så stor varmefølsomhed i de udsatte arter:

»Studiet er et enormt stykke arbejde, udført af forskere hvis kendskab til tidligere forskning på området har været til stor gavn for det.«

Varmes store effekt på følsomme arter sandsynligvis undervurderet

Da der allerede er arter og populationer af vekselvarme dyr, der er truede af klimaforandringer, er det ifølge Johannes Overgaard vigtigt at vide, at der hurtigt kan komme flere.

På grund af den eksponentielle stigning i arternes varmefølsomhed, bliver deres vilkår værre meget hurtigt, når deres habitater først når kritiske temperaturer.

»Der er en disproportionalt stor effekt i skade-ratens stigning på de varmeste dage i arternes levesteder, så når et område først når generelt højere varmegrader, vil konsekvenserne kun tage til, hvis det for eksempel blev ramt af en hedebølge,« påpeger han.

Ifølge Göran Erik Nilsson kunne man spekulere i, at naturlig udvælgelse af varmetolerance kunne give håb for arterne, men grundet klimaforandringernes fart vil det højest kunne hjælpe arter, der formerer sig hurtigt.

Der er derfor tale om dyr som frugtfluer, hvorimod eksempelvis fisk ikke vil kunne udvikle sig ud af de fremvældende varmegrader.

Studiet fokuserer på vekselvarme dyrearter, men da de langt fra er det eneste liv, hvis vilkår afhænger af omgivelsernes varme, kan opvarmningen have lignende negative effekter andre steder.

»Planter og alger er for eksempel også afhængige af temperaturen i deres miljø, så selvom studiet ikke kigger på dem, kan man sagtens forestille sig, at de vil blive påvirket lige så slemt,« siger Göran Erik Nilsson.

Mere videnskabelig afdækning af området er derfor relevant for at kunne forstå den menneskeskabte effekt på planetens mange arter og økosystemer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk