Dyr i dvale kan fornemme brandfare
Kan dyr, der er gået i vinterhi eller dvale, fornemme, hvis der er fare på færde? Ifølge et nyt studie af pygmæ-opossummer er svaret ja.
pygmæ-possum dvale

Den lille pygmæ-opossum holder til langs Australiens sydøstkyst, hvor den lever i træerne. Når den går i dvale, er det oftest i små reder i træerne eller under jorden. (Foto: Gerhard Koertner)

Den lille pygmæ-opossum holder til langs Australiens sydøstkyst, hvor den lever i træerne. Når den går i dvale, er det oftest i små reder i træerne eller under jorden. (Foto: Gerhard Koertner)

Hvis der udbryder brand i en ejendom om natten, vil røgalarmerne være nogle af de første til at informere os om det.

I naturen har de ikke røgalarmer, og det kan derfor være katastrofalt, hvis dyrene ikke vågner fra deres søvn eller dvale, når en brand truer.

Forskere fra University of New England i Australien har derfor undersøgt, hvordan pygmæ-opossummer (Cercartetus nanus) i dvale reagerer på røg og ild.

Det er det første studie, der har undersøgt, hvordan dyrs reaktionstid på brand er i dvale, skriver Phys.org.

LÆS OGSÅ: Går dyr på toilettet, når de er i vinterhi?

Reaktionen afhænger af temperaturen

Forskerne fandt, at pygmæ-opossummer er i stand til at reagere på røg, mens de er i dvale. Men at deres reaktion er temperaturafhængig.

Ingen af de fem dyr i forsøget bevægede sig, når det kun var 10 oC, og ved 15 oC var det kun de tre hanner, der begyndte at bevæge sig rundt.

Først, når dyrenes kropstemperatur er på 24 oC, kan de lave avancerede bevægelser, mens de ved 13 oC kun bevæger sig ganske langsomt.

»Dyrenes flugtadfærd er formentlig forsinket, fordi dyrene i dvale har en langsom reaktion. Derfor er det vigtigt, at de tidligt kan opfatte branden, men indtil nu har der kun været ganske få studier, som har undersøgt adfærd og reaktioner hos dyr i dvale,« skriver forskerne i deres studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Science of Nature.

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer går hårdest ud over de 'langsomme' dyr

Skovbrande skaber stor risiko

Pygmæ-opossummer har perioder på op til en måned, hvor de går i en såkaldt vækstdvale.

I den periode er de yderst inaktive, og deres stofskifte falder sammen med deres kropstemperatur.

Dvaleperioden er ifølge forskerne ikke knyttet til nogle særlige tidspunkter og kan ske året rundt.

I naturen gemmer de sig i reder af bark og blade i træerne eller putter sig i huler i jorden. Dette udsætter pygmæ-opossummerne for lidt af en fare. I Australien er det nemlig ikke ualmindeligt med skovbrande.

LÆS OGSÅ: Rekord i skovbrande går hårdt ud over indlandsisen

Påsatte brande skal kontrolleres

I takt med den globale opvarmning er skovbrandene ifølge forskerne blevet værre og hyppigere, og derfor brænder man områder med tørre planter og træer af om vinteren.

Men det er netop især om vinteren, at pygmæ-opossummer og mange andre dyr går i dvale, så derfor skal myndighederne planlægge afbrændingerne i forhold til dyrene, mener forskerne.

»Påsatte brænde i vintermånederne skal undgås på meget kolde dage, så dyrene i dvale har nok tid til at reagere på brandene,« siger Julia Nowack, der er hovedforfatter på studiet fra University of New England, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Forskere vil slukke skovbrande med sprængstoffer

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk