Dyr aflytter hinanden, viser dansk forskning
Flere dyr spidser ører, når aberne oppe i trækronerne æder. For resterne af abernes mad, der lander på jorden, sikrer dyrenes overlevelse.
edderkopaber

Edderkopaber(Ateles geoffroyi) har det med ikke at spise op. Så frugten, der er tilovers, kyler de over skulderen. Det er dog til stor glæde for de landgående pattedyr, som ikke selv kan få fat i de højthængende frugter. (Foto: Rasmus Worsøe Havmøller)

Edderkopaber(Ateles geoffroyi) har det med ikke at spise op. Så frugten, der er tilovers, kyler de over skulderen. Det er dog til stor glæde for de landgående pattedyr, som ikke selv kan få fat i de højthængende frugter. (Foto: Rasmus Worsøe Havmøller)

I Panamas jungle er en agutie (Dasyprocta punctata) og en næsebjørn (Nasua narica) på rov.

Som agenter sidder de og aflytter en edderkop- og kapuchinerabe, der i trætoppene nyder et overflødighedshorn af frisk frugt.

Agutien og næsebjørnen afventer lyden af et ’dunk’ fra abernes kasserede frugt, der rammer jorden. Det betyder nemlig, at frokosten er hjemme.

Men de bliver alle overvåget og aflyttet af en tredje part; to biologer fra Statens Naturhistoriske Museum, Linnea W. Havmøller og Rasmus W. Havmøller. 

Ja, de to biologer har faktisk overvåget dem i hele ni måneder, og det er der kommet et nyt studie i tidsskriftet Biotropica ud af.

De har undersøgt, hvordan nogle frugtspisende pattedyrarter, i det her tilfælde agutien og næsebjørnen, aflytter andre arter i forsøget på at finde føde. Et fænomen man specielt ser i de perioder, hvor det er sparsomt med frugt i junglen.

Kapuchinerabe

Kapuchinerabe med GPS-halsbånd. (Foto: Rasmus Worsøe Havmøller)

»Madsvin«

I de sparsomme perioder finder man hovedsageligt højthængende frugter. Det giver selvfølgelig de højtlevende arter som kapuchiner- og edderkopaberne en fordel. Derfor må frugtædende landpattedyr satse på abernes mangel på etikette.

»Aber er nogle madsvin. De tager et par bidder af en frugt, så taber de den ned på jorden, og så gider de ikke spise mere af den. Og den praksis er der altså nogle andre arter, der drager fordel af.

Men for at kunne gøre det mest effektivt, er de nødt til at vide, hvor og hvornår aberne spiser. Her viser vores studie, at dyrene benytter sig af aflytning,« siger Linnea W. Havmøller, som er førsteforfatter til studiet, Smithsonian Fellow og ph.d.-studerende ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.

Store konsekvenser, hvis en art forsvinder 

Studiet peger desuden på, hvor tæt forbundne pattedyr er i et økosystem, og hvor store konsekvenser det potentielt kan have, hvis én art forsvinder.

Panamas jungle gennemgår hvert år perioder, hvor der er mangel på frugt på landjorden. Men højt oppe i såkaldte mandeltræer er der masser af frugt, som mange arter af frugtspisende pattedyr overlever på.

Derfor er det så vigtigt for agutien, næsebjørnen og en række andre landgående pattedyr at kunne aflytte, hvor og hvornår aberne tager for sig af frugterne.

Men det betyder også, at de er afhængige af, at der er aber til stede i junglen, og at de aber kaster den halvgnavede frugt på jorden.

»I et større perspektiv betyder det, at i områder hvor man fjerner aber fra miljøet – typisk som følge af jagt eller ødelagt skov - kan det have en stor negativ kaskadeeffekt.

»Det vil ikke alene gå stærkt ud over de arter af pattedyr, der er afhængige af den frugt, aberne taber - det kan få betydning for hele regnskovens økosystem, da de frugtædende dyr på jorden også hjælper med at sprede frø, så skoven kan reproducere sig,« fortæller Rasmus W. Havmøller fortsætter, som er postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum i pressemeddelelsen.

Edderkopabe, som så småt begynder at kunne mærke bedøvelsen, da Linnea opg Rasmus skal sætte GPS på. (Foto: Linnea og Rasmus W. Havmøller)

Få af disse undersøgelser

Der er meget få undersøgelser om, hvordan dyr lytter til andre arter, og hvordan dyrene udnytter det. Kommunikationsstudier imellem dyr har ofte fokuseret på, hvordan artsfæller kommunikerer med hinanden.

Og som her, hvor antiguen og næsebjørnen lytter, uden at aberne tænker over, at de faktisk fortæller pattedyrene på jorden noget, er der ikke så mange studier om.

»Og det er det her til gengæld et rigtig fint eksempel på,« siger Tobias Wang, professor ved Sektion for Zoofysiologi på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

»Der er rigtig mange af de her interaktioner af dyrearter, relationer mellem dyrearter, som vi ikke kender ret godt. Den eneste måde at finde ud af det på er ved at komme ud at observere dyrene. Og det har jeg stor respekt for, at Linnea og Rasmus har gjort,« siger Tobias Wang, der ikke har været involveret i studiet, og konkluderer:  

»Det viser en grad af kompleksitet i økosystemerne. At arterne er relateret gennem aflytning af hinanden og så ændrer adfærd. Det er en pointe, som nok tit går lidt tabt, tror jeg.«

GPS-halsbånd, kamerafælder og højtalere
Aber i træer

Tegning, der viser, hvordan aberne sidder i træet og taber mad ned, som enten bliver fanget af forskernes net eller bliver taget af landpattedyrene. (Tegning: Rasmus og Linnea W. Havmøller)

32 dyr – henholdsvis agutier og næsebjørne – fik et GPS-halsbånd på, så forskerne kunne spore deres færden. Derefter satte de kameraer op under træerne, så de kunne tracke, om aktiviteten steg, når der var aber i træerne.

Få at teste om dyrene blev tiltrukket af aber, satte forskerne højtalere op i træerne, der afspillede abelyde. Og sidst, men ikke mindst, satte forskerne fælder ud under træerne, der kunne fange nogle af de æbler, som aberne kastede ned.

Forskerne af studiet kom frem til, at 90 procent af de nedfaldne frugter, som deres fælder samlede op, havde bidemærker og kun var spist halvt op af aberne.

Og frugterne, der landede udenfor fælden, blev derimod spist med det samme. Specielt af agutier, som lod til at være hurtigere på aftrækkeren, for de var hurtigere til stede ved træet, når der sad spisende aber.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk