Du kan se masser af stjerneskud lørdag
Lørdag passerer vi en meteorsværm fra stjernebilledet Dragen. Den bedste måde at se dem er ved at lægge sig på ryggen udendørs og se op.
Draconidernes placering på nattehimlen

Himlen den 8. oktober 2016 klokken 20. Draconidernes radiant er markeret med et kryds. Radianten er over horisonten hele natten og står næsten lodret over hovedet i de tidlige aftentimer. Ved daggry står den lavt over horisonten mod nord. (Illustration: Stellarium).

Himlen den 8. oktober 2016 klokken 20. Draconidernes radiant er markeret med et kryds. Radianten er over horisonten hele natten og står næsten lodret over hovedet i de tidlige aftentimer. Ved daggry står den lavt over horisonten mod nord. (Illustration: Stellarium).

Nu er det igen ved at være den tid på året, hvor vi skal have de lange underdrenge på og fem ekstra lag tøj. Især hvis du skal ud at se meteorregnen Draconiderne på lørdag.

Så er det nemlig med at finde et sted uden for meget lys, hvor du kan ligge med et tæppe og en termokande at kigge efter stjerneskud. 

I løbet af året er der specielle perioder, hvor man kan se rigtig mange stjerneskud. Det kaldes meteorsværme eller meteorregn, som opstår, når Jorden passerer en komets bane på vej rundt om Solen.

I banen kredser også rester og mindre dele af kometen, og det er i mødet med dem, at vi oplever meteorsværme. Det tager Jorden et år at kredse om Solen, og derfor passerer vi også kometernes baner med præcis et års mellemrum.

Stjerneskud fra Dragen

I oktober passerer vi gennem mange kometbaner, og derfor er der også en del meteorsværme. En af dem er Draconiderne, som vi kan se lørdag.

Under en meteorsværm ser det ud, som om stjerneskuddene kommer fra et bestemt sted på himlen.  Man siger, at de radierer eller udstråler fra et bestemt punkt. 

Af samme årsag er mange af de store meteorsværme opkaldt efter de stjernebilleder, som de ser ud til at radiere ud fra. Draconiderne er opkaldt efter stjernebilledet Dragen, som du finder tæt på Karlsvognen.

Sådan ser du et stjerneskud.

Kom ud af byen, og find et mørkt sted, hvor lysforureningen er minimal.

Hav varmt tøj og måske et tæppe med.

Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især her under Draconiderne kan der være langt mellem meteorerne.

Tjek vejrudsigten. Hvis der er overskyet, er chancen for at se stjerneskud lig nul.

Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud, når Månen ikke er på himlen.

Kig op! Hvis du ligger dig ned på ryggen, har du en større del af himlen i dit synsfelt, og dermed større chance for at se et stjerneskud.

Myten bag stjernebilledet Dragen fortæller, at gudinden Minerva besejrede Dragen og kastede den op på himlen. Dragen var en af giganterne, som kæmpede mod de olympiske guder.

Efterårets første meteorregn

Meteorsværmen Draconiderne forventes at nå sit maksimum lørdag den 8. oktober. Månen er i sit første kvarter, og den kan være forstyrrende for observationer. 

Draconiderne er en af de mindre meteorsværme. I modsætning til mange af de andre meteorsværme ses Draconiderne bedst på aftenhimlen. Meteorerne kan som regel ses på hele himlen, selvom de ser ud til at radiere fra Dragen.

LÆS OGSÅ: Nu skal du ønske: Masser af stjerneskud i mørke oktober 

Vejrudsigten for lørdag ser ikke optimal ud, men hold øje med stjerneskud hele måneden, for den 21. oktober er der maksimum for en af de lidt større sværme, nemlig Orioniderne.

Artiklen er redigeret af Agnes Rasmussen i samarbejde med Karsten Bomholt. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk