Du kan se masser af stjerneskud i juli
Julis nattehimmel byder på en meteorsværm og et væld af planeter. Hvis du har skarpe øjne, kan du blandt andet se Jupiter og Mars samt en ordentlig bunke stjerneskud.
Saturn Mars nattehimmel stjerneskud juli

I juli kan du stadig være heldig at få et glimt af Saturn og Mars på nattehimlen. Mars lyser klarest, og Saturn ses lige til venstre for. Den klare stjerne Antares ses lidt under dem. Billedet her er taget i maj måned. (Foto: Alex Huestick)

I juli kan du stadig være heldig at få et glimt af Saturn og Mars på nattehimlen. Mars lyser klarest, og Saturn ses lige til venstre for. Den klare stjerne Antares ses lidt under dem. Billedet her er taget i maj måned. (Foto: Alex Huestick)

I juli er der rig mulighed for at se en række af solsystemets planeter, hvis man retter blikket opad i nattetimerne. 

Jupiter har kunnet ses i en periode, men nu er det ved at være sidste chance for at få et glimt af Solsystemets største planet i denne omgang. Den befinder sig tæt på stjernebilledet Løven mod vest ved solnedgang.

LÆS OGSÅ: Jubiiiiter - Juno er i kredsløb om solsystemets største planet

I begyndelsen af juli går den ned ved midnat, men det bliver tidligere og tidligere i løbet af måneden. Det betyder også, at den vil stå lavere på himlen, og i slutningen af måneden vil den kun lige kigge op over horisonten efter tusmørke.

Mars er stadig tydelig

Så er vi lidt heldigere, når det kommer til Mars, som stadig er godt synlig på aftenhimlen, selv om den også står lavt mod horisonten. Du skal rette blikket mod syd efter solnedgang. Den er ikke så klar, som den var i foråret, men den er stadig det klareste objekt i området. 

Mars kan faktisk findes på himlen helt frem til maj 2017, men lysstyrken bliver dog svagere og svagere hen over efteråret. Det skyldes, at afstanden mellem Mars og Jorden øges.

LÆS OGSÅ: Mars' spiralgåde er løst

Mars befinder sig i juli i stjernebilledet Vægten og bevæger sig mod Skorpionen. Saturn kan også ses i stjernebilledet Skorpionen og står lidt højere end Mars. Saturn er svagere end Mars, men lyser alligevel mere klart end Antares – den klareste stjerne i Skorpionen.

Er du heldig, kan du få et glimt af lysende natteskyer

I første halvdel af juli kan du også være heldig at få et glimt af lysende natskyer. Lysende natskyer opstår, når højtliggende skyer rammes af sollys.

Når vi har lyse nætter, kommer Solen ikke særlig langt under horisonten, og dens stråler kan dermed nå meget højtliggende skyer.

I sommermånederne ses lysende natskyer ret ofte mod nord i timerne efter midnat. Skyerne lyser med et sølvblåt skær og har ofte et forrevent, fjerlignende udseende.

Mulighed for at se Merkur og Venus

I den sidste uge af juli, har man igen muligheden for at se planeter. Her kan man være heldig at få et glimt af Solsystemets to inderste planeter, Merkur og Venus.

På skumringshimlen og tæt på horisonten mod vest er det muligt at se dem en halv times tid efter solnedgang, men man skal se godt efter.

LÆS OGSÅ: Jorden udtørrer, hvis det går som på Venus og Mars

På grund af Ekliptikas hældning står Merkur altid meget lavt på aftenhimlen efter solnedgang på denne årstid.

Hvis man bruger en prismekikkert, vil man med en helt klar himmel kunne se Venus tættest på horisonten og omkring 8°-10° længere mod højre Merkur, som er langt den svageste af de to.

Nætterne bliver mørkere

I slutningen af juli er chancen stor for at se stjerneskud.

I slutningen af juli er chancen stor for at se stjerneskud. Den 30. juli forventes det, at vi kan se op til 16 stjerneskud i timen. (Foto: Shutterstock)

Vi havde sommersolhverv i juni, og siden da er dagene blevet kortere og kortere. I slutningen af juli kan vi for alvor mærke, at vi får mere tid til at kigge på stjerner.

Det giver også større mulighed for at se stjerneskud.

Se 16 stjerneskud i timen

Delta-aquariderne er en mellemstor meteorsværm, der kan producere op til 20 stjerneskud i timen.

Meteoriderne formodes at være rester fra komet 96P/Macholz, som tilhører en speciel gruppe kometer – Marsden- og Kracht-gruppen - som har det tilfælles, at deres bane fører dem meget tæt forbi Solen.

Maksimum for årets udgave er den 30. juli, og man forventer på det tidspunkt op mod 16 stjerneskud i timen. Tallet er en idealiseret værdi og gælder kun ved helt optimale betingelser.

LÆS OGSÅ: Delta-aquariderne: Stjerneskud sidst i juli

Delta-aquariderne er opkaldt efter stjernebilledet Vandmanden, hvor den radierer fra, men man vil kunne se stjerneskud på hele himlen. De bedste observationsmuligheder er på et mørkt sted efter midnat.

Artiklen er redigeret af Karsten Bomholt og Anna Mucha Økjær.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk