DTU-forskere afprøver ny metode til CO2-fangst, og gylle kan bruges til at forvandle saltvand til drikkevand
Og så skal flere op på cyklen af hensyn til klimaet. Læs mere om det i ugens opsamling!
gylle_rent_drikkevand

En forsker bruger naturlige materialer til at lave  små 'rensningsanlæg', som forvandler saltvand til drikkevand uden at kræve solcelleanlæg eller store anlæg. (Foto: Alyssa Stone/Northeastern University)

En forsker bruger naturlige materialer til at lave  små 'rensningsanlæg', som forvandler saltvand til drikkevand uden at kræve solcelleanlæg eller store anlæg. (Foto: Alyssa Stone/Northeastern University)

Vi løber ugens opsamling i gang med at se nærmere på den omdiskuterede teknologi CO2-fangst. 

Det debatteres livligt, hvor stor en rolle CO2-fangst kommer til at spille i den grønne omstilling, men ikke desto mindre arbejder forskere videre med løsninger, der kan være med til at fange den sejlivede drivhusgas, så den ikke siver ud i atmosfæren.

Senest er det forskere fra DTU, der er i gang med at teste en ny metode til at fange CO2 fra røggas, kraftvarmeværker eller fra biogasanlæg, skriver DTU.

Forskerne har udviklet en metode, hvor CO2'en kan fanges i et fast materiale og blive til et renere produkt, der efterfølgende kan benyttes til at fremstille for eksempel brændstoffer.

»Lidt forenklet installerer vi et fast materiale, der i sine porer har ionisk væske. Den ioniske væske binder CO2'en, og når materialet er mættet med CO2, kan CO2'en efterfølgende nemt frigives ved en kombination af let opvarmning og sænkning af trykket,« siger Anders Riisager, der er professor ved DTU Kemi, der står i spidsen for projektet, ifølge DTU.

»En af fordelene ved at bruge en ionisk væske er, at den ikke fordamper til gas, når den opvarmes eller trykket sænkes, og den forbliver derfor i det faste materiale, der kan genanvendes i fangstanlægget. På den måde undgås opvarmning og pumpning af overskydende væske i anlægget,« fortsætter han. 

Holdet fra DTU gør nu klar til at teste teknologien i samarbejde med virksomheden Wärtsilä i Sverige.

co2_fangst

Materialet med den ioniske væske er udformet som små rør. Ifølge professor Anders Riisager vil testen med at indfange CO2’en fra biogasproduktionen på anlægget i Sverige blive udført med cirka10 kilo af materialet., skriver DTU Kemi. Billede: DTU Kemi.

Bruger gødning til at lave drikkevand

Vi sejler en tur over Atlanten til Northeastern University i Boston, hvor en forsker - Yi Zheng - har fundet en alternativ måde at forvandle saltvand til drikkevand. Hovedingrediensen i metoden er det naturlige materiale gylle, altså afføring og urin fra dyr, skriver Northeastern University. 

Forskeren samlede en spand af ildelugtende materiale, tog den med til sit laboratorium og varmede det op til 1.700 grader for at gøre kål på bakterierne i gyllen.

Det skabte en pulveriseret form for kulstof, som de kunne bruge til at lave et absorberende materiale, der flyder på vandoverfladen.

Når det blev sat ud i sollys - med vand under det sorte materiale - så fordampede vandet og passerede gennem materialet, ifølge Northeastern University.

Da dampen fra saltvandet, der var gået gennem det gødningsbaserede filter, kondenserede tilbage til vand, var det muligt at drikke. Og vupti! Så havde forskerne et saltvandsfilter, der er lavet af organisk materiale, og metoden er hverken afhængig af solceller eller andre energiformer til at drive det.

Yi Zheng forestiller sig, at metoden kan gøre sig gældende i mindre lokalsamfund, der har brug for rent drikkevand og hverken adgang til vedvarende energikilder eller store resningsfacililieter.   

biomass-for-solar-desalination-work-01

Yi Zheng, der er er professor ved mechanical and industrial engineering på Northeastern University, undersøger her en gedehamse-rede for at se, om den kan bruges til at rense saltvand. Foto: Alyssa Stone/Northeastern University

Flere skal op på cyklen

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Flere skal ud af bilerne og på cyklen af hensyn til klimaet og folkesundheden.

Sådan lød et af budskaberne på en den årlige cykelkonference Cycling Research Board Annual Meeting, som vi har dækket på Videnskab.dk.

Flere lande halter stadig efter, når det kommer til at få etableret et byrum, der fremmer cykling som et transportmiddel, og den udvikling skal gerne vendes, lød det fra flere forskere.

»Vi kommer ikke til at få et bæredygtigt transportsystem - og et samfund med nulemissioner - uden at se på cykling som en af de vigtige måder at transportere os på,« lød det blandt andet fra den engelske professor i sociologi Peter Cox, da han indtog scenen med et oplæg i Ingeniørforeningen IDA’s konferencesal.

 

 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.