Drop ævlet, her er fakta: Nyt tema på ForskerZonen rydder op i klimaforskningen
Klimaforandringer er reelle, de er seriøse, og vi har skabt dem. Så hvad gør vi nu?
Leonardo DiCaprio climate change global warming klimaforandringer

Leonardo DiCaprio (t.h.) var nødt til at få en privat lektion om klimaforandringer af NASA-forskeren Piers Siers, før han lavede dokumentarfilmen Before the Flood. Følg med i temaet, som er blevet til i samarbejde med vores engelske søsterside, ScienceNordic. (Foto: NASA).

Jorden bliver varmere. Mange af de seneste ekstreme vejrfænomener, der skaber overskrifter verden over, synes at være tæt relateret til klimaforandringer.

Samtidig råber klimaforskerne i kor, at det er nu, vi skal handle, hvis vi skal forhindre de værste klimaforandringer i dette århundrede.

Men i hvor høj grad forstår du egentlig af videnskaben bag argumenterne?

  • Kender og forstår du mekanismerne, der får klimaet til at forandre sig?
  • Ved du, hvorfor langt størstedelen af alle klimaforskere verden over er enige om, at vores drivhusgasser ændrer klimaet her og nu?
  • Kan du afkode, hvor gode vores chancer er for at holde os et godt stykke under den 2 graders temperaturstigning, som verden blev enige om ved COP-21 i Paris?
  • Og forstår du, hvad der sker, hvis vi ikke lykkes med det?

Få svar direkte fra førende klimaforskere

I løbet af de næste to uger forsøger ForskerZonen – i samarbejde med vores engelsksprogede søstersite, ScienceNordic – at give svarene på disse og andre spørgsmål i et større tema om klimaet og klimaforandringerne.

Følg med i temaet

Bogmærk denne temaside og følg med i nyhedsbrevet, hvor nye klima-artikler kommer ud.

Har du spørgsmål, som ikke bliver besvaret i temaet, kan du skrive til os her, og så kan vi forsøge at finde en forsker, der kan svare.

Temaet repræsenterer et bredt spektrum af aktuel klimaforskning fra Danmark og vores nordiske naboer.

Du vil som læser få fakta direkte fra nogle af de førende klimaforskere, som publicerer banebrydende ny viden om forskellige aspekter af klimaforandringerne, lige fra de fysiske og kemiske processer til politiske beslutninger og klimatilpasning.

Bliv klog på dansk vejr - nu og i fremtiden

Hvis du læser med, kan du blandt andet blive klogere på:

  • Hvem der bliver vindere og tabere i morgendagens klimaforandringer.
  • Hvordan dansk vejr har udviklet sig de seneste 100 år.
  • Hvordan verden, ifølge forskerne, ser ud i år 2050.

Vi giver dig med andre ord et øjebliksbillede af nogle af de problemer, som forskerne diskuterer lige her lige nu, og vi beskriver, hvordan de er nået frem til den viden, de har i dag.

Klima tema Videnskab.dk ScienceNordic ForskerZonen

I 2016 slog temperaturerne igen-igen verdensrekorder. Kom med på opdagelse i ForskerZonens klimatema, som er blevet til i samarbejde med vores engelsksprogede søstersite, Science Nordic (Kort: NASA).

Klimaforandringer er her, så hvad gør vi nu?

Den nuværende videnskabelige konsensus om menneskeskabte klimaforandringer er baseret på tre centrale ideer:

  1. Klimaforandringer er reelle.
  2. Vores aktiviteter er den vigtigste drivkraft for den forandring i dag.
  3. Problemet er alvorligt.

Studier har vist, at mindst 97 procent af de videnskabsmænd, der publicerer artikler om moderne klimaforandringer i videnskabelige tidsskrifter, er enige om de tre centrale idéer.

Derfor finder du heller ikke en artikel her, som forsøger at modbevise linket mellem menneskelige aktiviteter og klimaforandringer eller ignorer alvoren af den udfordring, vi står over for.

Hvorfor ikke?

Fordi ny forskning har vist, at mange af de artikler, der går imod konsensus, slet og ret er dårlig videnskab. Deres fund og resultater kan ikke gentages på grund af fejl i deres metode, antagelser eller analyse.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Temaet bevæger sig fremad - ikke bagud

Videnskaben har bevæget sig fremad og søger nu svar på nye spørgsmål, og det samme gør vi.

Vi kan vælge at blive ved med at diskutere, om tyngdekraften eller menneskeskabte klimaforandringer er reelle eller ej.

Men mens vi gør det, bygger videnskabsmænd og ingeniører videre på den videnskab, der skal udforske de mysterier, vi endnu mangler at løse.  

Så følg med her på siden, hvor du kan læse om de presserende emner og spørgsmål, som forskerne beskæftiger sig med i dag, og hvad det alt sammen kan betyde for dig, os, vores børn og børnebørn.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.