Drone-fotokonkurrence: Se årets flotteste billeder taget fra oven

Se de dramatiske og smukke billeder, som nåede til tops i konkurrencen Drone Photo Awards 2020’s dyrelivskategori.

smukke dyrebilleder fugle hejrer Drone Awards 2020 Dmitrii Viliunov

‘Where Herons Live’: Årets vinderbillede, taget af Dmitrii Viliunov. Selvom hejrer ofte ses i søer og moser på rov efter byttedyr i vandet, bor de højt over landjorden i trætoppene. På billedet ses to forskellige hejrearter, sølvhejren og fiskehejren, leve side om side. (Foto: Dmitrii Viliunov/DPA 2020)

Christian Lynge Lindberg

Redaktionsassistent

24 november 2020

Dyr

Dyrelivsfotografi er en gammel og stolt disciplin, som med få undtagelser har været bundet til landjorden eller vandet.

Men disciplinen har fået nyt liv med fremkomsten af droner som allemandseje.

Dronerne har åbnet for et utal af nye perspektiver, hvorfra naturen kan beskues og beundres.

I nogle tilfælde bliver velkendte motiver transformeret til noget helt nyt, når de beskues fra oven, og i andre bruges dronernes manøvredygtighed til at fotografere ting, som normalt er udenfor vores rækkevidde, som med vinderbilledet.

Drone Photo Awards fejrer årets bedste dronebilleder i forskellige kategorier og er en del af Siena International Photo Awards, som afholdes i Siena i Italien.

Fotografierne fremvises i byens naturhistoriske museum som del af ‘Above Us Only Sky-udstillingen’ frem til 29. november.

Hvis ikke man kan nå ned og se fotografierne inden da, og det kan der være mange gode grunde til for tiden, så kan man også se dem nedenfor.

‘Munk’s Mobula Rays Schooling’: Andenpladsen gik til dette billede, taget af Mark Carwardine. Djævlerokkerne i dette billede, af arten Mobula munkiana, er samlet i tusindvis og svømmer alle i samme cirkulære mønster. (Foto: Mark Carwardine/DPA 2020)

‘An Afternoon Drink’, af Rajarshi Banerji. Et indisk næsehorn tager en slurk ved et vandhul. Med tørtidens fremmarch bliver der længere og længere mellem græs og vand, hvilket tvinger næsehornet til at søge nye steder. (Foto: Rajarshi Banerji/DPA 2020)

skovsti ovenfra dronebilleder smuk natur

‘Forest Path’ af Mehmet Aslan. Den efterårsprægede skov påtager sig et næsten abstrakt udseende fra oven, mens en flok får snor sig efter en hyrde. (Foto: Mehmet Aslan/DPA 2020)

‘Baby Elephant Seals’ af Scott Portelli. De unge søelefanter slænger sig i tanget, hvor de formentlig er i relativ sikkerhed fra rovdyr. (Foto: Mehmet Aslan/DPA 2020)

‘Flamingo Canvas’ af Thomas Vijayan. Flamingoerne er på jagt efter alger i den lavvandede sø og efterlader et tydeligt spor bag sig. (Foto: Thomas Vijayan/DPA 2020)

‘Ring of crocodiles’ af Adnan Asif. Billedtitlen siger næsten det hele: disse krokodiller ligger afventende i en ring. (Foto: Adnan Asif/DPA 2020)

‘Homecoming’ af Mehmet Aslan. En bøffelhjord på vej gennem en sø til et tilflugtssted, hvor dyrene vil tilbringe natten. (Foto: Mehmet Aslan/DPA 2020)

Læs også: Se de vilde naturbilleder: Dansk fotograf vinder pris i verdensberømt fotoudstilling

Læs også: WAUUW! Se NASA’s fascinerende nye billeder af Jupiter

Læs også: Årets vildeste naturbilleder: Krokodillefar med 100 unger på ryggen er blandt finalisterne

Læs også: Fra laboratoriemus med neon-skelet til nærbilleder af fiskeøjne: Udforsk årets bedste forskerbilleder

Kilder

Om konkurrencen Drone Photo Awards

Annonce:

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk